Søgeresultater: 18

Ingen kan løse alle problemer, men hvis alle lader 5 og 7 være lige, går alting i selvsving. De voldsomme forandringer siden årtusindskiftet har påvirket os – ikke mindst har de færre fødsler, aldringen, indvandringen, EU’s ageren, sikring af mindretallene, udflagningen samt centraliseringen indenfor erhverv og offentlig administration påvirket os dramatisk. Vi kan nå frem til, at alt er blevet forkert, eller vi kan nå til den konklusion, at noget er blevet bedre – meget kan forbedres dog ikke "over night". Det tager længere tid. Udkants Danmark, dobbeltskiltning i Sønderjylland, omdannelse af Kristendemokraterne til en lobbyorganisation, samt en sikring af, at Venstre ikke går op i sømmene, prioriteres højt. Det betyder, at grænseland ikke kun er et spørgsmål om fysiske grænser mellem nationer, men også om interne grænser. Hvis vi ikke gør noget, er der stor risiko for brøndforgiftning med det omskrevne citat af Bismarck. Det må vi så gøre.

Den 2. oktober 1972 stemte vi danskere os ind det daværende EF. Det betyder, at Danmark i 2022 fejrer guldbryllup med EU. Det er værd at fejre. For ægteskabet mellem Danmark og Europa har været en succes. Til et guldbryllup er det normalt sådan, at ”næste generation” står for en æresport eller en festtale. Til denne særlige lejlighed har vi fire i stedet valgt at skrive denne antologi. Her anviser vi fra hvert vores ståsted fire forskellige veje for Danmark i fremtidens Europa. Vi peger på udfordringer og løsninger, når det gælder kontinentets vigtigste og mest komplekse samfundsdagsordner som digitalisering, klima, arbejdspladser og skat. Hvis det gode ægteskab mellem Danmark og EU skal holde de næste 50 år, er der brug for gennemarbejdede og proteinrige indspark i debatten. Denne antologi er vores bidrag til at sende Danmark på ret kurs i fremtidens Europa.

Håbets politik fører læseren gennem Europas stormfyldte historie og bogen viser, hvordan muterende megakriser i de sidste årtier skaber dybe rystelser i samfundet, der ændrer spillereglerne for europæisk politik og økonomi. I en dybtgående og levende journalistisk analyse undersøger den fhv. direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, hvordan frygten og vredens psykologi overvindes, og hvordan der kan skabes nyt håb i Europa: EU kan i 2020´erne forandres til en grøn supermagt og en demokratisk styret netværksstat med egne skattekilder. EU kan sikre velfærdssamfundet i en æra med hård global konkurrence. Bogen rummer opdaterede analyser af coronakrisen, finanskrisen, terrorkrigene, migrationskrisen og nationalismens nye nostalgi. Samtidig er den fyldt med referencer til filosofi, historie, psykologi, populære film, musik og kulturliv, der kaster nyt lys ind over europæernes brydningsfyldte jagt efter en ny identitet i det 21. århundrede. "Et uvurderligt bidrag til den kommende Europadebat”. Poul Skytte Christoffersen, fhv. EU-ambassadør. "En kraftpræstation." Connie Hedegaard, fhv. EU-klimakommissær. "En fantastisk bog. Et sandt festfyrværkeri." Steen Gade, SF og Nyt Europa.

For eller imod. Ja eller nej. Frihandel og fred eller selvstændighed og suverænitet. Motor for velfærdsstaten eller en trussel mod den. Den danske befolkning har været splittet i debatten om dansk engagement i Europa – først Det Europæiske Fællesskab (EF), siden Den Europæiske Union (EU). Den svære dans – Danmark og det europæiske samarbejde giver baggrunden for de stærke debatter, hvor skeptikere og proeuropæere har krydset klinger. Danskerne sagde ja til EF ved en folkeafstemning i 1972, men 20 år senere rystede det mange i Europa, at danskerne stemte nej til Den Europæiske Union. Krisen lurede, men blev løst i 1993, hvor det blev til et dansk ja – med forbehold. Unionen overlevede, men de danske diskussioner fortsatte, og folkeafstemninger om EU-temaer vendte tilbage i 1998, 2000, 2014, 2015 og 2022. Det danske forhold til Europa drejer sig dog ikke kun om EF og EU. Bogen trækker lange linjer tilbage i historien og viser, hvordan Danmarks skæbne altid har været tæt knyttet til Europa politisk, økonomisk og kulturelt. Bogen handler også om Danmarks forhold til verden uden for EU: FN, NATO og Norden.

Viljen til at lede er dog meget mere end en debatbog. Det er også en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker, og han fortæller åbenhjertigt om sine møder med verdensledere som George W. Bush, Vladimir Putin, Angela Merkel, Tony Blair, Barack Obama og Hillary Clinton. Han trækker desuden en historisk parallel til store amerikanske præsidenter som Truman, Kennedy og Reagan, som han mener har vist ægte lederskab til inspiration for nutidens ledere.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

Malte Frøslee Ibsen tegner et øjebliksbillede af det politiske verdensbillede, som det ser ud lige nu. Fire krisetendenser hans især opmærksomhed: Demokratiets krise, den stigende ulighed, klimakrisen og flygtningekrisen. Hans påstand er, at vi kun kan tage hånd om disse fire kriser gennem et langt mere demokratisk EU, og at den europæiske venstrefløj skal stifte en ny Internationale, som kan demokratisere det europæiske samarbejde.Den Første Internationale blev grundlagt i 1864 af blandt andre Karl Marx. Den havde til formål at organisere den spirende arbejderbevægelse på tværs af landegrænser og hvilede på den overbevisning, at arbejderbevægelsen kun kunne bekæmpe en internationalt organiseret kapitalisme gennem en international faglig og politisk organisering. Bogen argumenter for, at vi i dag står over for udfordringer, der ligner dem, der oprindeligt motiverede idéen om en internationale. Håbet ligger i dag i internationalismen – i grænseoverskridende civilsamfundsorganisationer, i faglig organisering over landegrænser, i europæiske modoffentligheder og i dannelsen af slagkraftige politiske alliancer på tværs af det europæiske kontinent.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

DEN FØRSTE DANSKE UDGIVELSE DER OMFATTENDE DOKUMENTERER OG FORKLARER BAGGRUNDEN FOR DEN AKTUELLE EU-KRISE OG DEN GRÆSKE KRISE Det var ikke en nødvendig følge af Den Økonomiske og Monetære Union at den skulle blive en økonomisk ulykke for store befolkningsgrupper i Europa men den er blevet det. Hovedårsagen er den specielle tyske økonomiske tankegang der måske nok grundet landets traumatiske nyere historie kunne fungere i Tyskland men ikke i Sydeuropa. Stabilitets- og Vækstpagter og Finanspagten har yderligere grundfæstet denne specielle tyske økonomisk-politiske tankgang i EU. Grækenland udsættes nu for hvad Tyskland efter 1. verdenskrig blev udsat for med den ukloge Versailles-traktat. Dette førte dengang til nazipartiets magtovertagelse og hvad heraf fulgte. Politisk ekstremisme er nu igen på vej i Europa forårsaget af en uklog og alt for hårdhændet sparepolitik der netop føres efter tysk opskrift. Christen Sørensen viser med udgangspunkt i dels historiske eksempler især fra mellemkrigsårene og dels med udgangspunkt i den aktuelle situation i især Euro-landene at den tysk inspirerede økonomiske politik må opgives hvis Euro-samarbejdet skal kunne fortsætte med de nuværende medlemmer. Fokus er ofte på situationen i Grækenland og til dels i Spanien Italien og Portugal. Men i denne bog fremhæves at det ikke mindst er udviklingen i Frankrig der kan blive afgørende for den fremtidige Euro-konstruktion. Høj ledighed krav om store finanspolitiske stramninger og social uro har givet medvind til politisk ekstremisme i Frankrig. Hvis det regerende socialistparti i Frankrig skal undgå den skæbne som har samt tilsvarende partier i Grækenland og Spanien er det nødvendigt med et opgør med den tysk inspirerede økonomiske sparepolitik.

De seneste 30 år er det blevet mere og mere almindeligt at acceptere, at forståelsen af økonomi og forståelsen af staten er alt for kompliceret til at overlade til befolkningen. Embedsmænd, politikere og forskere spytter store mængder papir ud, som er skrevet uforståeligt, og fordi der er enighed om at fremstille det hele enormt indviklet, slipper de godt fra det. Dermed er demokratiet sat ud af kraft, for selvom vi ikke alle behøver at vide alting, så er forudsætningen for et demokrati, at vælgerne, borgerne, pøblen – det vil sige dig og mig – har bare en nogenlunde fornemmelse af, hvad der foregår.
I denne bog tager Asser Amdisen idéer om penge og økonomi gennem tiderne under behandling, han diskuterer ulydighed, vækst og velfærd herhjemme og i resten af Europa og advarer mod den antagelse, at vi er færdige med at tænke nyt.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2020

Det er fremragende, når allerede omslaget på en bog angiver dens tone og indkredser dens indhold ... Forfatteren Asser Amdisen har den desværre sjældent forekommende kvalitet, at han på én gang er historiker og en fremragende historiefortæller. Haase Forlag sammenligner ham med Palle Lauring og Erik Kjærsgaard, og det er i den masterklasse, vi befinder os. – Kaare R. Skou, historie-online.dk

Tankevækkende, fremragende og underholdende formidling af økonomiens historie, hvor ellers komplicerede begreber som fx børskrak og bobleøkonomi formidles så alle kan forstå det ... et must på alle større biblioteker. – DBC-medier

Det er altid en fornøjelse at læse denne vidende og sprudlende forfatter, som er så dygtig til at formidle sit stof på en måde, så det både beriger og underholder – og ikke mindst giver nye indsigter ... et vægtigt bidrag til de kommende års diskussioner om hvilket samfund, som vi ønsker. ****** (6 ud af 6 sølvmønter) – Danmarksbloggen

Asser Amdisen (f. 1972) er cand.mag. i historie med speciale i 1700-tallets idéhistorie. Han har arbejdet på en lang række museer, siddet i bestyrelsen for Organisationen af Danske Museer og er i dag bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole. Han er desuden en populær foredragsholder, tv-vært, debattør, konsulent og senest Go’ Morgen P3’s helt egen hushistoriker.

Divya Das og Kim Bildsøe Lassen fortæller engageret, medrivende og humoristisk om tre år med briterne i England, Skotland, Wales og Nordirland, om baggrunden for briternes udmelding af EU, og om hvordan det er gået, siden brexitaftalen blev godkendt i januar 2020.

Hvad nu EU? er en debatbog med mindst 10 forskellige bud på at redde Europa, og hvordan EU kan komme ud af sine mange kriser og videre efter Brexit. De velmente råd er forfattet i fællesskab af en gammel EU-modstander og en mangeårig tilhænger som et forsøg på at finde frem til, hvad der kan forene danskerne. Hvad skal Danmark spille ud med i Bruxelles? Hvad kan vi selv gøre for at inddrage borgerne i debatten om EU’s fremtid? Hvordan fjerne alle skattely og bekæmpe social dumping? Hvorledes kan Folketinget sikre demokratisk indsyn og styring af EU’s selvkørende lovmaskine? Hvordan rense ud i EU’s 144.000 love, regler, domme og standarder? Hvordan får vi som borgere indflydelse på EU ved valgene til Europa-Parlamentet? Får vi lov at stemme om, hvem der skal være den danske kommissær?