Søgeresultater: 7

Oliekrisens og Jordskredsvalgets tid var også Poul Hartlings tid. Gennem 14 turbulente måneder stod han i spidsen for et land på afgrundens rand, i et parlament i opløsning efter folketingsvalget i 1973. Den 14. februar 1975 var han fortid i Statsministeriet. Men det var nu heller ikke her, han satte sit vigtigste aftryk. Peter Brixtoftes personlige portræt af Poul Hartling er en fortælling om partiet Venstre og den benhårde og geniale partistrateg, der tog livtag med baglandet og forvandlede det gamle bondeparti til det moderne Venstre. Det var ham, der skabte et sted, hvor unge politiske talenter kunne føle sig hjemme – folk som Henning Christophersen, Uffe Ellemann-Jensen, Claus Hjort Frederiksen, Birthe Rønn Hornbech, Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen – og forfatteren selv. Peter Brixtofte blev 23 år gammel valgt ind i Folketinget ved Jordskredsvalget og fulgte fra første parket Hartlings korte og turbulente tid på magtens tinde. Som politikerlærling i 1960erne og 1970erne oplevede Brixtofte, hvordan formand Hartling målrettet formede sit parti og dets talenter og støbte fundamentet under det Venstre, som i dag har overtaget førstefødselsretten til den politiske magt i Danmark.

Da skatteadvokaten Mogens Glistrup i 1971 gik på landsdækkende tv og agiterede for at afskaffe indkomstskatten, blev kimen lagt til en af dansk politiks mest farverige og provokerende karrierer. To år senere stormede Glistrup og Fremskridtspariet således ind i Folketinget med hele 28 mandater.

GLISTRUP - EN BIOGRAFI OM EN ANARKIST er en fascinerende skildring af en moderne oprører. Den går bag om den højtråbende, marcipanbrøds-spisende debattør, der satte sin politiske karriere over styr og endte som straffefange og rabiat indvandrermodstander. Biografien tegner et nuanceret portræt af Glistrup og viser de omkostninger, der fulgte med at stille sig i forreste række, når øretæverne skulle deles ud.

Bogen er en ny gennemrevideret udgave af den anmelderroste Anarkisten, der udkom første gang i 2000.
 

Det knager i samfundets fuger og bånd,
lad falde, hvad ikke kan stå!
Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,
før i løgn og af sult vi forgå,
en bygning vi rejser til skærm i vor nød,
til arbejdet, liv eller død!

U.P. Overbys 'Socialisternes March' fra 1871 afsluttede ofte møderne i Socialdemokratiets spæde start, da man ikke længere satsede på dramatiske konfrontationer som slaget på Fælleden, men på tålmodigt at konstruere den skærmende bygning i form af fagforeninger og vælgerforeninger.

Det kom til at lykkes i så høj grad, at afgående LO-formand Thomas Nielsen i 1982 helt uden overdrivelse kunne konstatere, ”Vi har sejret ad helvede til, godt”. I næsten hundrede år var Socialdemokratiet helt afgørende for dansk politik og udviklingen af det moderne Danmark.

Den position har partiet nu tabt. Siden 1998 er vælgertilslutningen styrtdykket til under 20 procent - langt under Venstre og kun lidt over Dansk Folkeparti.
 
Den skærmende bygning slår altså revner, og Lars Olsen fortæller, hvordan det er gået til. Dramaerne i partitoppen er grundigt behandlet; Lars Olsens røde tråd er forbindelsen mellem Socialdemokratiet og det folkelige Danmark - fra den klassiske arbejderkultur til nutidens vælgervandringer, og hans fremstilling bygger på skriftlige kilder, erindringsglimt og interviews. I bogen diskuteres også, hvad det vil betyde for det danske samfund, hvis Socialdemokratiet viser sig varigt at være reduceret til et mellemstort parti.
 
 

Erik Eriksen – den smilende reformator er en biografi om statsministeren og grundlovsreformatoren Erik Eriksen skrevet af hans søn. Erik Eriksen var en betydningsfuld figur i efterkrigsårenes politiske liv, og på baggrund af hans egne optegnelser får læseren et indblik i de udfordringer, han stod over for bag magtens mure. I 1950 dannede han den første regering af Venstre og De Konservative under omstændigheder, som hans hovedmodstandere på Borgen betegnede som kupagtige. Der berettes også om det turbulente arbejde i forbindelse med grundlovsændringen. Arveprins Knud følte sig uretfærdigt behandlet, idet hans gren af familien mistede arveretten. Også inden for partiet var der stærke kræfter, der modarbejdede grundlovsforslaget. Karrieren sluttede i 1965. Trods flere års fortrolige forhandlinger skabte forsøget på at danne en sammenslutning af Venstre og De Konservative splid i de to partier, og Venstre-høvdingen måtte tage konsekvenserne. Bogen er fuld af personlige anekdoter. Erik Eriksen bød bl.a. Nikita Khrusjtjov velkommen på familiegården i Ringe, og som landbrugsminister hilste han på Stalin i Moskva. Erindringerne er rigt illustreret med fotos, der viser både politikeren og privatmennesket Erik Eriksen.

Mit politiske projekt er kuldsejlet. Naser er gået, og jeg har uden begejstring sagt ja til at overtage ledelsen af den lille forpjuskede flok, der er tilbage i Liberal Alliance. Det har aldrig været meningen, at jeg skulle være lederen. Der var bare ikke rigtig andre tilbage. Jeg er ikke den fødte leder. Jeg er den fødte erstatning. Jeg kom til verden som erstatning for et barn, mine forældre mistede. Men jeg tør roligt sige, at jeg blev modtaget med noget større begejstring som erstatningsbarn end som leder. Jeg har ingen jordisk chance for at få det politiske projekt til at lykkes. Jeg ryger helt sikkert ud af Folketinget ved næste valg. Og nu skal jeg skilles. ”Dead man walking!” sagde man, når Anders Samuelsen kom gående på Christiansborgs gange i 2oo9. Hans politiske karriere lignede en vittighed, da han havde overtaget fallitboet Liberal Alliance efter Naser Khader. Samtidig var han ved at blive skilt. Hans liv havde nået et nulpunkt i lighed med 8o’er-sloganet: ”Du har ikke en chance – brug den!” "Comeback Kid" er Anders Samuelsens egen beretning om at være i centrum af nyere dansk histories mest hypede politiske begivenhed, Ny Alliance. Det er fortællingen om opturen fra nul til 15.ooo medlemmer på få uger; om magtkampene i partiets ledelse, om nedturen, der i årevis var tungt belagt med nul-komma-næsteningen procent af stemmerne til genrejsningen af partiet og positionen som landets nye dagsordensættende parti. Det er en meget personlig fortælling om de mennesker og begivenheder, der er fundamentet for Anders Samuelsens politiske drive. Om en elsket, men dybt alkoholiseret far, om en hadet dæmonisk stedfar og om en tætvævet familie fra Horsens.

I snart 20 år har Margrethe Vestager været en fremtrædende radikal skikkelse, præstedatteren fra Ølgod, der er rundet af kirkelige, radikale og folkelige rødder og en god portion livsvisdom fra sin nu afdøde farmor.

Hun har været helt nede politisk, hun har været dømt ude, og der var folk, der mente, at politik havde hun ikke forstand på. I dag har hun genrejst både sig selv og partiet – og er flere gange kåret til landets mest indflydelsesrige politiker.
 
De år har hun beskrevet i sin offentlige dagbog på twitter.com.
 
Politisk redaktør Elisabet Svane har kigget med på Twitter, plukket de tweets, der er bogens røde tråd, og via talrige interview tegnet et portræt af Margrethe Vestager.