Søgeresultater: 6

På årets første dag erklærede landets statsminister åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni. Det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. I 2001 var velfærdsstaten under pres, og den stigende indvandring rejste svære spørgsmål om spise, sprog og socialhjælp. Nyliberalisten Fogh og hans borgerlige brødre havde løsningen: frit valg, selvhjælp og stramme krav til asylansøgere. Styrkeprøven foregik også uden for landets grænser med bomber i Irak og i profetens turban. Men hvad forenede de borgerlige værdikrigere i slaget om den danske kulturkamp, og lykkedes det dem at forandre samfundet?

En 50 år gammel filosofisk flaskepost fra en tænker, der kendte til konsekvenserne af radikal populisme og accelererende højredrejning. Og en privilegeret indgang til en af de vigtigste filosoffer i det 20. århundrede.

Et portræt af den franske højrefløjspolitiker Jean-Marie Le Pen og partiet Front National, som han grundlagde og ledede fra 1972-2011. Under sin tid som partileder var hans mærkesag at skabe et Frankrig helt uden immigranter. I dag fører datteren Marine Le Pen an, hvor faren slap, som leder af Front National. Lally Hoffmann er både cand.mag. i fransk og russisk fra Københavns Universitet, hvor hun freelancede for DR, Politiken, Information og Weekendavisen. Udover dette har hun en Master of Arts in Broadcasting, som hun tog på San Francisco State University. Efterfølgende fik hun arbejde på DR som rapporter i Frankrig, før hun gik over til TV2, hvor hun nu er korrespondent i Paris. Hun har skrevet seks bøger hvoraf fire omhandler Frankrig.

Weekendavisens korrespondent i Tyskland, Jesper Vind, har i flere år fulgt det nye tyske højre på tætteste hold. Han har deltaget i AfD-debatter, vælgermøder og valgfester. Jesper Vind har mødt de centrale aktører i toppen af partiet. Han har talt med AfDs vælgere, dækket de store Pegida-demonstrationer, og opsøgt ideologerne bag det parti, der nu ser ud til at blive en reel magtfaktor i Tyskland, og dermed i Europa.

24. september 2017 er der forbundsdagsvalg i Tyskland. Det nye tyske højre er en bog der undersøger den politiske bevægelse omkring Alternative für Deutschland og samtidig fortæller om konsekvenserne ved, at den politiske elite i mange år har forsøgt at bearbejde landets mørke fortid, men i samme proces også har undertrykt befolkningens stigende utilfredshed med den førte udlændingepolitik.

Værdikrigeren er et nærgående portræt af politikeren og privatpersonen Pernille Vermund, som personificerer en ny højrebølge i dansk politik. Som frontfigur for partiet Nye Borgerlige, der har en hårdere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti og en endnu mere liberal økonomisk politik end Liberal Alliance, står Pernille Vermund i mange meningsmålinger til at få de afgørende mandater i Folketinget efter næste valg. Dermed kan hun skabe kaos i dansk politik og gøre det vanskeligt for både Venstre og Socialdemokratiet at danne regering.

Bogen er en beretning om en selvstændig arkitekt og enlig mor fra Nordsjælland, som en dag får nok og beslutter at udfordre de gamle partier. Den er også en beskrivelse af, hvordan man opbygger et nyt parti fra grunden, og hvilken afgørende rolle Facebook har spillet i den proces. Pernille Vermund er en værdikriger fra højre, der deler danskerne i dem, der håber, hun kan blive en prop i asylsystemet, og dem, der mener, hun er en nationalkonservativ populist med en menneskefjendsk politik.

Bogen er skrevet af den erfarne journalist Andreas Karker, der har fulgt Pernille Vermund og hendes parti tæt fra dag ét, og er blandt andet baseret på en lang række interviews med hovedpersonen.

Det borgerlige Danmark er i krise. Selv om det fortsat ligner dødt løb i dansk politik mellem rød og blå blok, dækker meningsmålingerne over en dybereliggende idémæssig krise i den borgerlige lejr.

Blå blok har ikke formået at forny det borgerlige projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle ændringer, som globaliseringen har ført med sig. Det borgerlige projekt har i alt for høj grad handlet om at forsvare individet, men i dag er det fællesskabet og det kollektive, der er under pres. I denne postliberale virkelighed kæmper en splittet blå blok for at holde sig relevante.

Har de borgerlige partier overladt fornyelsen af samfundet til teknokrater og socialdemokraterne og glemt, hvad det vil sige at være folkepartier? Findes der overhovedet en samlet borgerlig blok længere? Den konservative fritænker og historiker Christian Egander Skov konfronterer det borgerlige opbrud, afdækker den idémæssige krises historiske sammenhæng og giver sit bud på en borgerlig genrejsning.