Søgeresultater: 62

DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT er en insider-beretning om kliker og kammeratskab i landets store arbejderparti. En bog fuld af sandheder og sejlivede rygter, forfattet af et anonymt medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe, der med humor og bid gør status over sit parti efter ni år med Helle Thorning-Schmidt. "Til festen efter kommunalvalget var regeringen kun repræsenteret af statsministeren og den nye forsvarsminister Nicolai Wammen, der havde smurt mundlæderet med vaseline og fortsatte sin charmeoffensiv over for Helle i håbet om at presse sig selv og sine nærmeste længere op i partihierarkiet. Men Wammens indbydende hvisken rungede i den mennesketomme sal. Aftenen var en regulær ydmygelse, og vi få, der var mødt frem, fik ubehagelige mindelser om valget i 2005, hvor Lykketoft blev ladt alene med hele partiets fiasko. Resten af partitoppen havde endnu en gang demonstreret, hvor stærkt sammenholdet var i nederlagets stund. Var det en slags generalprøve på sidste akt i dramaet om Helles afgang, vi var vidner til?"

Uanset om det er flygtningepolitik, klimaforandringer eller mangfoldighed, så er det altid det samme mønster: De mangfoldige og miljøbevidste akademikere fra storbyen kender svaret og har intet til overs for dem, der er uenige. I De selvretfærdige gør det tyske venstrefløjsikon Sahra Wagenknecht op med livsstilssocialisterne, den del af venstrefløjen, for hvem politik er blevet et spørgsmål om livsstil og moralske attituder. De har ikke blik for dårligt lønnet arbejdskraft, kontraktarbejdere og indvandringens problemer og ødelægger derfor den sociale samhørighed, hævder hun. Wagenknecht skriver så underholdende og satirisk, at man næsten glemmer, der er tale om politik. Bogen er en udfordring for alle, der vil teste deres egen overbevisning, uanset om man betragter sig selv som venstreorienteret, liberal eller konservativ.

Der er ikke før skrevet om de danske sysselledere i Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, DNSAP, i et samlet værk. Bogen giver også et sammenhængende indblik i partiorganisationen DNSAP og disse personers fællesmøde i historien. Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Hvem var de, og hvad fik disse mænd til at gå ind i DNSAP? Var de politiske idealister, opportunister eller blot aktører, der spillede den rolle, der var dem tildelt af situationen og de begivenheder, hele Europa, ja, hele verden, var kastet ud i. Det er det, denne bog vil forsøge at give et svar på ved hjælp af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. I dette bind fortælles om de 42 sysselledere i Jylland og på Fyn. I bind 2 følger de sidste 33 fra Sjælland og Bornholm. Uddrag af bogen Syssellederens hovedopgave blev indgående beskrevet i DNSAP’s Organisationsplan fra 1936: ”… han har det fulde ansvar overfor partiføreren for organisationens ydre og indre trivsel indenfor sysselet. Han træffer den politiske afgørelse efter partiets program i alle spørgsmål, hvis rækkevidde ikke overskrider sysselets grænser … Syssellederen skal hver måned give partiføreren en indberetning om arbejdet indenfor syslet.” Han skulle også holder stabslederen for partiorganisationen (Th. Larsen) og landslederen for partiorganisationen (Philip Hoffmann-Madsen) underrettet om sit arbejde. Det er muligt, at det er blevet overholdt, men ikke alle rapporter findes i dag i arkiverne. I forbindelse med den første udnævnelse i januar 1936 skrev Frits Clausen på samme tid i DNSAP’s Månedsbreve, at de udpegede sysselledere kun skulle sidde på posten til udgangen af 1936. Men udskiftningerne kom helt af sig selv. Det skulle snart vise sig, at Clausen ingen grund havde til at bekymre sig om, at en sysselleder skulle blive gammel på sin post. Nogle sysler havde flere magtkampe end andre. Fyn og Storkøbenhavns syssel var helt klart i toppen, når det gælder magtkampe og udskiftninger. I alt nåede 75 personer igennem perioden fra 1936 til 1945 at kunne kalde sig sysselleder. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967) er uddannet cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018.

- Fyr Hækkerup, var det eneste råd, Jens Otto Krag gav til Anker Jørgensen, da han overlod ham statsministeriet i 1972.

Per Hækkerup (1915-1979) fik dog en central placering i Anker Jørgensens regering, men det er karakteristisk, at Hækkerup gennem hele sit politiske liv vakte stærke følelser, både hos modstandere og tilhængere.

Per Hækkerup var som politiker en meget karakteristisk type, som i dag er forsvundet fra dansk politik – berømt og populær for sin rappe replik, sine store cigarer og mange tynde whiskysjusser. Han var en usædvanlig politisk begavelse og en eminent taktiker, som trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer og gennem mere end tre årtier stod centralt i dansk indensrigs- og udenrigspolitik.

Dette er historien om politikeren Per Hækkerup, hans vilje til magt – og hvorfor han ikke nåede helt til tops, som han egentlig gerne ville.

"Bogen er rig på oplysninger, detaljer og anekdoter... Det er rigtig godt gjort af Nikolaj Bøgh." - Information Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand.scient.pol. og arbejder som presserådgiver. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen "Jens Otto Krag: Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-78".

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

Socialdemokratiets 150-årige historie fortalt gennem 30 af de mest betydningsfulde socialdemokrater.
Siden Socialdemokratiet i 1871 blev stiftet for at varetage den voksende arbejderklasses interesser og styrke den demokratiske deltagelse, har partiet været dagsordenssættende i dansk politik. I denne bog portrætteres 30 af de vigtigste socialdemokrater fra Louis Pio, Jeppe Aakjær og Thorvald Stauning til Anker Jørgensen, Svend Auken og Mette Frederiksen.
De enkelte fortællinger dykker ned i personernes drivkraft , svagheder, styrker og synspunkter og trækker tråde fra dengang til i dag. Portrætterne er rigt illustreret med fotos, som er med til at give et andet blik på politikerne, end vi er vant til.
Socialdemokratiets historie er ikke bare en historie om klassekamp. Det er også en historie om kvindekamp. Nina Bang blev den første kvindelige minister i 1924, Ingeborg Hansen den første kvindelige parlamentsformand i 1950, og Helle Thoning Schmidt blev den første kvindelige statsminister i Danmark i 2011. En anden vigtig del af partiet historie er de store kulturelle forkæmpere som digteren Oskar Hansen, forfatteren Jeppe Aakjær og folkeoplyseren Julius Bomholt.
Forfatterne til bogen er fremtrædende socialdemokrater, bl.a. Poul Nyrup, Astrid Krag, Sophie Hæstorp og Peter Hummelgaard. De fortæller Danmarks og Socialdemokratiets historie gennem de beslutninger og kampe, som de portrætterede var involveret i.

På årets første dag erklærede landets statsminister åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni. Det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. I 2001 var velfærdsstaten under pres, og den stigende indvandring rejste svære spørgsmål om spise, sprog og socialhjælp. Nyliberalisten Fogh og hans borgerlige brødre havde løsningen: frit valg, selvhjælp og stramme krav til asylansøgere. Styrkeprøven foregik også uden for landets grænser med bomber i Irak og i profetens turban. Men hvad forenede de borgerlige værdikrigere i slaget om den danske kulturkamp, og lykkedes det dem at forandre samfundet?

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.

Mediemogulen og fodboldkongen Silvio Berlusconi erobrede regeringsmagten i Italien i 1994 med en storstilet kampagne, der var uden fortilfælde i både italiensk og europæisk politik. Journalist Martin Burcharth tegner i denne biografi et billede af manden og hans parti og af den historiske proces, der gjorde det hele muligt. Martin Burcharth (f. 1955) er journalist og forfatter. Han har læst historie og polsk på Københavns Universitet (1975-81) og journalistik på New York University (1982-84), men hans journalistiske karriere begyndte allerede at tage fart under et studieophold i Italien i slutningen af 1970‘erne, hvor landet oplevede voldsomme politiske forandringer. Burcharth har skrevet flere bøger om Italien og italiensk politik.

Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.

Magt, sammenhold, brodermord, private og politiske intriger - konstellationen Auken, Bjerregaard, Lykketoft og Nyrup har det hele. Sammen har de tegnet Socialdemokratiet i mere end 30 år, og historien om dem er derfor en væsentlig del af forklaringen på den situation, partiet står i i dag. Illustreret.

Journalist og forfatter Hans Mortensen udgav oprindeligt bogen De fantastiske fire i 2005.

Sammenfatter man tidens vilde problemer – klima og tabet af natur, børns mistrivsel, den nye sikkerhedspolitiske situation og det enorme pres på velfærdssamfundet - tegner der sig en ny afgørende skillelinje i dansk politik: Hensynet til de nuværende generationer over for hensynet til de kommende generationer. Balancen mellem de økonomiske, menneskelige og naturmæssige ressourcer, som vi prioriterer til os selv, og dem vi investerer i vores børns liv og fremtid. Men der mangler både håb og handling i dansk politik. Også i den nuværende regering.I denne bog forsøger Martin Lidegaard at give et radikalt bud på, hvordan vi med en ny generationskontrakt kan gennemføre en afgørende fornyelse af dansk politik og de gamle partier. Tiden kræver, at vi tør smide vores gamle ham og trække i en ny, hvis vi vil fremtidssikre Danmark. Trods tidens udfordringer, mener han, at vi som samfund kan løse de udfordringer, vi står over for, og dermed sikre et endnu bedre liv og et endnu bedre samfund for både de nuværende og kommende generationer.