Søgeresultater: 101

"Det har aldrig været sjovt at være anerledes end de andre." Sådan indleder forfatter og kulturhistoriker Henning Dehn-Nielsen sin bog "De anderledes". I Bogen gennemgår Henning Dehn-Nielsen forskellige former for kulturel 'fremmedgørelse' op igennem Danmarkshistorien, fra hekseforfølgelserne til handlen med slaver, fra misbilligelsen af gæstearbejdere til mistænkeliggørelsen af flygtninge.

Henning Dehn-Nielsens bog er på mange måder en nationalhistorisk eksemplificering af et alment menneskeligt fænomen: Os og dem.

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Det anti-hvide had er længe blevet betragtet som et fantasifoster og som et propagandamiddel fra højreekstremisters side. Fænomenet er indtil for nylig blevet miskrediteret af vores elite blandt politikere og mediefolk. Men det er en smertelig virkelighed, der berører et stigende antal franskmænd. De udsættes for aggressioner, forhånelser og voldtægter ... Denne form for racistisk had er en kendsgerning. For dem, der benægter dets eksistens, er det imidlertid en fejl at betragte sig som offer for anti-hvidt had, idet man derved tager afstand fra den højt besungne sameksistens, der er blevet ophøjet til at være den højeste værdi i det multikulturelle samfund. I en tid, hvor vi ser uanstændige opportunistiske forsøg på politisk udnyttelse, udkommer "Hvide svin!", der baseret på vidneberetninger og talmateriale fortæller om en virkelighed, som regeringer fra såvel venstrefløjen som højrefløjen vender det blinde øje til og skjuler med vilje. Bogen er oversat fra fransk af Kirsten Valeur

Bogen om Indien er en ny beskrivelse af det indiske samfund netop nu. Landet er i rivende udvikling og på den globale scene får Indien stigende betydning både økonomisk, politisk og kulturelt - også for Danmark. Bogen om Indien fortæller om den nyeste udvikling inden for forretningsliv, økonomi, samfundsforhold og kultur. Ud over det aktuelle stof giver bogen svar på noget af baggrunden for udviklingen i Indien.
Målgruppen er alle, der vil vide mere om Indien - hvad enten det er forretningsfolk, rejsende eller de, der interesserer sig for verdenspolitik.

Det påstås evig og altid, at forandringstempoet aldrig har været højere. Men hør så lige her om Henrik Dahls mormor: »Hun blev født 18. maj 1903, og hun lever stadig. Da hun blev født, var Chr. IX konge, kvinder havde ikke valgret og Sønderjylland var tysk. Flyvemaskinen, plastic, køleskabet og penicillin var ikke opfundet. Da hun var på min alder, kunne hun se tilbage på to verdenskrige, fire forsvundne imperier, den russiske revolution samt Holocaust.« Henrik Dahls nye bog handler om det moderne Danmark, hvor man alligevel mener, at det hele forandrer sig så fantastisk hurtigt.

Demokratiet er ved at forandre sig. Det forsvinder på mange måder ind i bureaukratiet eller overlades til det globale erhvervsliv. Og resultatet er, at afstanden mellem den politiske elite og landets borgere vokser og vokser. Med bogen "Det sidste menneske" argumenterer Kresten Schultz Jørgensen for, at politikerne er nødt til at generobre magten, mens borgerne er nødt til at indse, at demokratiets frihed kun kan bibeholdes, hvis vi alle tager ansvar for det. Kresten Schultz Jørgensen (f. 1964) har i mere end 25 år arbejdet med ledelse og strategisk kommunikation i både offentlige og private virksomheder. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har skrevet flere debatbøger om fællesskab, demokrati og kultur i en globaliseret verden.

FRI OS FRA FRIHEDEN er et hårdnakket forsvar for den personlige frihed og en skarp kritik af, hvad Jacob Mchangama ser som de sidste årtiers løbende politiske underminering af netop den personlige frihed. I præcise og urovækkende kapitler viser chefjurist Jacob Mchangama, hvordan vi siden slutningen af 1960’erne lever støt mere regulerede liv, hvor staten har fået større og større råderum til at gribe ind og detailstyre eller som et minimum overvåge, hvordan vi lever – det gælder lige fra, hvordan vi spiser, over hvordan vi bor, til hvem vi sover med eller taler i telefon med.

Sara Maria Glanowski rejser i Skyggebokser ind i hjertet af den amerikanske drøm. En unik fortælling om aktuelle temaer i USA fortalt fra fascinerende og lukkede miljøer i New York. Vi er med inde i en af verdens ældste bokseklubber -- helt inde i ringen med sved og blod og adrenalin. Vi er med på gaden med politi og copwatchers. Vi er i hælene -- og under huden -- på en skinhead, der prøver at genopfinde sig selv efter en fængselsdom. En rørende og voldsom bog om race, køn og ulighed. Men lige så meget om det at være menneske. Om at opsøge og forlade fællesskaber. Kæmpe mod mørket, udenfor og indeni. Og om den evige jagt på at skabe sig selv.

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.

Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.

Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land.

I 2011 skrev Ove K. Pedersen Konkurrencestaten, hvori han beskrev, hvordan betingelserne for velfærden har forandret sig. Fra at løfte arbejderklassens levestandard skal velfærdsstaten nu i højere grad optimere alle borgere, så Danmark kan begå sig i den internationale konkurrence. Siden er konkurrencestaten blevet samlebetegnelse for nedskæringer, effektiviseringer og stressede borgere som fodsoldater i vækstens tjeneste, mens Ove K. Pedersens bog er blevet heftigt diskuteret. Nu svarer Ove K. Pedersen igen. I Reaktionens tid – konkurrencestaten mellem reform og reaktion forklarer han, hvorfor konkurrencestaten er en videreudvikling af og ikke en modsætning til velfærdsstaten. Han redegør både for konkurrencestatens opståen og for den værdi- og idékrise, som den har ført med sig. Løser vi ikke den krise, kan vi tabe trygheden og velstanden på gulvet, siger han.

GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption. Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk.

Tiden er kommet til at prioritere de meningsfulde og dybe relationer. Følelsen af forbundethed har betydning for, om vi trives både socialt, helbredsmæssigt og mentalt - og den er afgørende for, om vi sammen kan løse tidens enorme samfundsudfordringer som klima, teknologiudvikling og hyperindividualisme.

"Året med 13 måneder" er en dagbog, der strækker sig fra efteråret 2017 til efteråret 2018. Det er et dramatisk år i Sverige med voldsomme debatter om ytringsfrihed, #MeToo og krisen i Det Svenske Akademi. Og det er er også en turbulent tid i forfatteren Åsa Linderborgs liv, som på mange måder står i begivenhedernes centrum.