Søgeresultater: 98

I perioden fra den spanske syge (1918) og til i dag har ingen ”usynlig fjende” kunnet gøre synderligt fortræd. Det ændrede sig med et, da coronavirussen på bare få måneder overraskede utallige lande over hele verden med tusindvis af dødsfald til følge. WHO var ikke sene til at erklære det for en global pandemi. I krisens første måneder hvilede alles øjne på Italien, hvor virussen dagligt krævede hundredvis af ofre. Paola Lovisetti Scamihorn, der skriver om mad og ernæring, og Elvira Conca, der er journalist med speciale i økonomi, beskriver i denne bog ”tsunamien”, der ramte samfundet, økonomien og sundhedssektoren, og som trængte sig ind i italienernes dagligdag. De fortæller om denne tragiske og uvirkelige periode, hvor befolkningen med angst og stress gennemlevede en lang nedlukningsperiode. For at slippe ud af ensomhedens og depressionens kløer begyndte landets borgere at drage mere omsorg for sig selv og deres nærmeste. Dans, yoga, fitness og ikke mindst den genfundne glæde ved hjemmelavet mad var med til at sikre, at folk igen genvandt balancen med stabilitet og ro til følge. Italienerne udviste en ekstraordinær modstandsdygtighed, som endte med at forvandle denne forfærdelige oplevelse til et udgangspunkt for indre udvikling og skabelse af nye økonomiske vækstmuligheder. Corona er blevet ”den nye normalitet”, et vilkår, vi må lære at leve under. Her kan vi alle lære af den måde, italienerne håndterede krisen på, når vi skal ruste os til en ny, usikker fremtid. Om forfatterne Paola Lovisetti Scamihorn er en italiensk madskribent, der blev født ved Comosøen i Italien. Hun fik sin grad i farmaci fra University of Milan og flyttede senere til Belgien, hvor hun fik en kandidatgrad i medicin- og farmaciforskning. Hun arbejdede som forsker i flere europæiske lande i mere end et årti, men da hun vendte hjem til Italien, skiftede hun retning og gik i dybden med gastronomi, hendes store passion gennem hele livet. Elvira Conca er professionel journalist, og gennem de sidste fire år har hun været leder af et team af økonomiske reportere ved L´Eco i Bergamo. Hun slapper af ved at lave mad til familien og vennerne, ved havearbejdet og lange spadsereture i bjergene, hvor hun kan nyde stilheden. Af natur er hun nysgerrig, hun elsker at rejse på den langsomme måde og uden stramme programmer.

Vi er på vej ind i en ny tidsalder. Radikalt ny. Det synes at være den generelle stemning for tiden. Det er, som om vi står midt i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer. Den analoge verden bliver, som tiden går, et stykke historie, mens den digitale tidsalder emmer af fremtid – en fremtid ingen kender, men alle kæmper for at få lov at definere. Og ligesom med andre store overgange – nye jobs, runde fødselsdage og festlige bryllupper – er det oplagt også at markere denne overgang ved at sætte nogle ord på. I stedet for at rejse sig og tale, så foregår det her siddende og i samtale. Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden?

Har du nogensinde stillet dig selv det spørgsmål, hvordan det kan være, at det store økonomiske kollaps i 2008 næsten tog hele verden med bukserne nede? Ha-Joon Chang giver os 23 svar: Det skyldes de ting, som vi ikke får at vide om kapitalismen. Med forord af Mogens Lykketoft

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.

Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene.

Den amerikanske drøm har intet med virkeligheden at gøre. I stedet er drømmen for mange blevet et mareridt, viser denne dokumentariske skildring af USA anno 2015. Mød i Drømmenes deroute blandt andre: • Nick, der blev frikendt fra dødsgangen for et mord, han aldrig begik. • Eva, der satte døtrenes liv på spil, da menneskesmuglerne fragtede hendes familie illegalt ind i USA. • Jasen, der som medlem af Ku Klux Klan forbereder sig på en racekrig for at forhindre sorte i at parre sig med hvide. • Ann Marie, der mistede sin 12-årige søn, da en legekammerat skød ham. • Angela, der blev skinhead for at skjule, at hun er homoseksuel. • Jerry, der endte som hjemløs, da hans forsikring ikke dækkede hospitals-regningen. • Michelle, der blev voldtaget på politibilens bagsæde – af en betjent. • Jennifer, der prostituerer sig i Las Vegas for at få råd til en uddannelse. Rejs med journalist Steffen Hou til USA og mød Nick, Eva og 40 andre amerikanere, når de deler deres skæbnefortællinger fra den amerikanske virkelighed, hvor blandt andet racehad, social ulighed og moralsk forfald risikerer at splitte landet. Om forfatteren Steffen Hou er født i 1975, uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2001 og ejer af kommunikationsbureauet Hou Media. Han har i alt godt 25 USA-rejser bag sig og har sammenlagt tilbragt et par år i landet. Drømmenes deroute er hans debut som forfatter.

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.

Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.

I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.

Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.

Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

“Ægte genialitet … al hans vrede og frustration fandt deres første rigtige udtryksmiddel i Vejen til Wigan Pier.” – Peter Ackroyd, The Times

Vejen til Wigan Pier er en berømt reportageroman af George Orwell – oversat til dansk for første gang i 2022 af Lærke Pade og med efterskrift af Per Stig Møller.

Bogens første del er en af Orwells mest berømte reportager fra hans ophold blandt kulminearbejdere i Nordengland i vinteren 1936. I sin usædvanligt klare og enkle stil beskriver han minearbejdernes hårde arbejde, den usle løn og de elendige boligforhold, som han også prøvede på egen krop.

Bogens anden del er et essay, hvor Orwell beskriver og analyserer det engelske klassesamfund med afsæt i skildringer af sit eget liv og opvækst. Med et eminent blik for detaljerne viser han, hvordan de skarpe klasseskel står i vejen for socialismens fodfæste i England, hvilket han anser for et tvingende nødvendigt værn mod fascismens fremmarch.

Opholdet i Wigan gjorde Orwell til overbevist socialist, idet han så den økonomiske ulighed, kapitalismen kunne medføre. Han var dog kritisk overfor flere af de socialistiske bevægelser og spidder i bogen den overfladiske socialisme, hvor man sympatiserer med arbejderne, men ikke omgås dem. Resultatet var, at Orwell provokerede både venstre og højre, der begge tog afstand fra ham eller brugte ham ved at tage ham til indtægt for egne synspunkter.

Vejen til Wigan Pier er nr. 39 på The Guardians liste 100 best nonfiction books of all time fra 2017. Bogen hører til blandt de mest populære værker fra den journalistiske del af George Orwells forfatterskab.

Uanset om det er flygtningepolitik, klimaforandringer eller mangfoldighed, så er det altid det samme mønster: De mangfoldige og miljøbevidste akademikere fra storbyen kender svaret og har intet til overs for dem, der er uenige. I De selvretfærdige gør det tyske venstrefløjsikon Sahra Wagenknecht op med livsstilssocialisterne, den del af venstrefløjen, for hvem politik er blevet et spørgsmål om livsstil og moralske attituder. De har ikke blik for dårligt lønnet arbejdskraft, kontraktarbejdere og indvandringens problemer og ødelægger derfor den sociale samhørighed, hævder hun. Wagenknecht skriver så underholdende og satirisk, at man næsten glemmer, der er tale om politik. Bogen er en udfordring for alle, der vil teste deres egen overbevisning, uanset om man betragter sig selv som venstreorienteret, liberal eller konservativ.

Denne bog er blevet til i løbet af et halvt års tid, hvor Michael Bremerskov Jensen pr. mail har optrådt i rollen som Spørge-Jørgen og med afsæt i udførlige, velbegrundede spørgsmål bedt Per Stig Møller fremsætte sine synspunkter under følgende samlende overskrifter:

• Den demokratiske samtale
• Fra ”De Store Fortællinger” til spin og navlepilleri
• Dannelsestab og værdinihilisme som arvegods fra 68
• Muslimsk indvandring og borgerlig anstændighed
• Menneskerettighederne og demokratiet
• Velfærdsstaten som truet dyreart i globaliseringens tidsalder
• Danmark i Europa og Europa i verden
• Til oprør mod tidsånden eller bar tid til ånden

Klaus Riskær Pedersen beskriver i denne bog hvorfor markedsøkonomien ikke kan opfylde de roller den tillægges. De sidste tre årtier har vist at den fri markedsøkonomi ikke kan stå alene. At en ny og fejlkorrigeret version af samfundsøkonomien er under udvikling som bedre afbalancerer markedsøkonomiens egenskaber med samfundets kollektive hensyn.

Det bliver befolkningerne der sikrer disse forandringer mens topstyrede magtbaser i samfundet kun langsomt tilpasser sig. Der vil opstå et nyt ligevægtspunkt hvor det kapitale i økonomien møder det sociale i samfundet. Socialkapitalisme kalder forfatteren dette ligevægtspunkt.

Socialkapitalisme er ikke kapitalisme fordi værdiskabelse for helheden erstatter fortidens fokus på velstandsopbygning for den enkelte. Socialkapitalisme er heller ikke socialdemokrati da det er måden velstand forvaltes på der forandres men ikke adgangen til at sikre sig den.

Socialkapitalisme er en forbedring af markedsøkonomien med nye midler. Og forandringsagenterne er en befolkning, der vil have ændrede vilkår for markeder, ønsker ejerindflydelse, ændrede betingelser for politiske partier og et radikalt ændret skattesystem.

Henover de seneste fire år har Thomas Piketty delt sine analyser gennem essays i Le Monde og på sin blog om alt fra den amerikanske valgkamp i 2016 over Brexit til COVID-19-krisen. I Mod en ny socialisme foreligger disse essays for første gang samlet med et nyskrevet forord og forklarende grafik. Bogen giver en unik indgang til en af vor tids største intellektuelles tænkning og vedvarende kamp mod ulighed.

Poul og kærligheden er fortællingen om Poul Andræ (1843-1928). Han voksede op i det københavnske borgerskabs øverste lag som søn af statsminister C.G. Andræ, og allerede fra helt ung var han klar over, at han var homoseksuel. Med afsæt i hidtil ukendte dagbøger og breve beretter Karl Peder Pedersen om Pouls lange kamp mod, men især med sin ”ulykkelige kærlighed”, som han kaldte det – fra forelskelserne i skolen, de første seksuelle forhold i Italien og Dansk Vestindien og til forsøgene på gennem onani og dagbogsskriveri at afstå fra sex med mænd. Først da han var i slutningen af 30’erne, turde han for alvor udleve sin seksualitet herhjemme. I mange år kæmpede Poul med at komme til klarhed omkring sin seksualitet i en tæt dialog med datidens førende sexologer og psykiatere. Der var for ham ingen tvivl om, at hans homoseksualitet var medfødt, og i 1890’erne kastede han sig med fuld kraft ind i kampen for seksuel ligestilling. Det gør ham til en enestående dansk pioner, hvis historie nu endelig kan fortælles.