Søgeresultater: 12

Demokratiet er ved at forandre sig. Det forsvinder på mange måder ind i bureaukratiet eller overlades til det globale erhvervsliv. Og resultatet er, at afstanden mellem den politiske elite og landets borgere vokser og vokser. Med bogen "Det sidste menneske" argumenterer Kresten Schultz Jørgensen for, at politikerne er nødt til at generobre magten, mens borgerne er nødt til at indse, at demokratiets frihed kun kan bibeholdes, hvis vi alle tager ansvar for det. Kresten Schultz Jørgensen (f. 1964) har i mere end 25 år arbejdet med ledelse og strategisk kommunikation i både offentlige og private virksomheder. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har skrevet flere debatbøger om fællesskab, demokrati og kultur i en globaliseret verden.

Tiden er kommet til at prioritere de meningsfulde og dybe relationer. Følelsen af forbundethed har betydning for, om vi trives både socialt, helbredsmæssigt og mentalt - og den er afgørende for, om vi sammen kan løse tidens enorme samfundsudfordringer som klima, teknologiudvikling og hyperindividualisme.

"Året med 13 måneder" er en dagbog, der strækker sig fra efteråret 2017 til efteråret 2018. Det er et dramatisk år i Sverige med voldsomme debatter om ytringsfrihed, #MeToo og krisen i Det Svenske Akademi. Og det er er også en turbulent tid i forfatteren Åsa Linderborgs liv, som på mange måder står i begivenhedernes centrum.

I perioden fra den spanske syge (1918) og til i dag har ingen ”usynlig fjende” kunnet gøre synderligt fortræd. Det ændrede sig med et, da coronavirussen på bare få måneder overraskede utallige lande over hele verden med tusindvis af dødsfald til følge. WHO var ikke sene til at erklære det for en global pandemi. I krisens første måneder hvilede alles øjne på Italien, hvor virussen dagligt krævede hundredvis af ofre. Paola Lovisetti Scamihorn, der skriver om mad og ernæring, og Elvira Conca, der er journalist med speciale i økonomi, beskriver i denne bog ”tsunamien”, der ramte samfundet, økonomien og sundhedssektoren, og som trængte sig ind i italienernes dagligdag. De fortæller om denne tragiske og uvirkelige periode, hvor befolkningen med angst og stress gennemlevede en lang nedlukningsperiode. For at slippe ud af ensomhedens og depressionens kløer begyndte landets borgere at drage mere omsorg for sig selv og deres nærmeste. Dans, yoga, fitness og ikke mindst den genfundne glæde ved hjemmelavet mad var med til at sikre, at folk igen genvandt balancen med stabilitet og ro til følge. Italienerne udviste en ekstraordinær modstandsdygtighed, som endte med at forvandle denne forfærdelige oplevelse til et udgangspunkt for indre udvikling og skabelse af nye økonomiske vækstmuligheder. Corona er blevet ”den nye normalitet”, et vilkår, vi må lære at leve under. Her kan vi alle lære af den måde, italienerne håndterede krisen på, når vi skal ruste os til en ny, usikker fremtid. Om forfatterne Paola Lovisetti Scamihorn er en italiensk madskribent, der blev født ved Comosøen i Italien. Hun fik sin grad i farmaci fra University of Milan og flyttede senere til Belgien, hvor hun fik en kandidatgrad i medicin- og farmaciforskning. Hun arbejdede som forsker i flere europæiske lande i mere end et årti, men da hun vendte hjem til Italien, skiftede hun retning og gik i dybden med gastronomi, hendes store passion gennem hele livet. Elvira Conca er professionel journalist, og gennem de sidste fire år har hun været leder af et team af økonomiske reportere ved L´Eco i Bergamo. Hun slapper af ved at lave mad til familien og vennerne, ved havearbejdet og lange spadsereture i bjergene, hvor hun kan nyde stilheden. Af natur er hun nysgerrig, hun elsker at rejse på den langsomme måde og uden stramme programmer.

Den tyskfødte amerikanske filosof Hannah Arendt er populær som aldrig før. I Derfor skal vi læse Hannah Arendt indkredser Richard J- Bernstein en række grundlæggende politiske vildfarelser og problemer i vores moderne samfund og spørger, hvordan vi gennem Arendts tænkning kan forstå dem.

Skønhedssalonen er kvindernes fristed. Hver dag åbner den dørene for Bagdads kvinder fra velhavende middel- og overklassefamilier, og kvinderne træder ind i omgivelser, hvor det udelukkende handler om dem og deres skønhed. Men virkeligheden udenfor er hele tiden til stede. Både for dem og for de kvinder, der arbejder i salonen, og som aldrig ville have råd til at træde ind ad døren som kunde.

Sanne Gram Fadel har mødt kvinderne der, hvor de har et frirum, og de har ladet hende komme med ind i deres liv. Det er blevet til en række portrætter af kvinder fra vidt forskellige sociale lag – men som deler livet i et mandsdomineret samfund. Hvad tænker de, hvordan lever de, hvad har de af muligheder, hvordan kan kvinder leve deres liv i et samfund, hvor krig, patriarkat og stramme normer sætter rammerne? Salon Bagdad er en fortælling om kvinders vilkår i nutidens Irak.

Hvordan giver vi Danmarks børn verdens bedste barndom? Er vi på vej derhen – eller på vej væk? Det perfekte liv udstilles på sociale medier, men den smukke facade skjuler en anden virkelighed, hvor stadig flere børn og unge presses ud over kanten og kæmper med angst og ensomhed. Talrige undersøgelser viser, at vores institutioner er ved at vælte, og i skolen taber læring terræn. Hvad skal der til for at vende udviklingen – hjemme og ude? Bruger vi tid nok sammen med vores børn – og bruger vi den rigtigt? Giver vi dem tilpas med udfordringer, og hvordan kan vores institutioner bringes bedre i spil? I bogen Verdens bedste barndom? tager direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl temperaturen på danske børns opvækst. Analysen tager udgangspunkt i tusindvis af samtaler på BørneTelefonen, ny forskning, et indgående kendskab til politik og samfund samt personlige erfaringer fra barndom, ungdom og forældreskab. Bogen er skrevet i samarbejde med Kristoffer Flakstad.

Dette er historien om tre kvinder, der går på arbejde, studerer, stemmer til valgene og engagerer sig i det danske samfund. De betaler deres skat, passer deres venner og familie, tager på ferie, køber ind og laver mad. De opdrager deres børn til at blive gode samfundsborgere og passer en hverdag ganske som de allerfleste af os gør. En hverdag som aldrig rammer avisernes forsider. Netop fordi den er så almindelig. De tre kvinder har hver især rødder i Mellemøsten, der som geografisk område har været omdrejningspunktet for den nyere tids indvandring til Danmark. Disse kvinder lever i pagt med to kulturer. Og de er ikke de eneste. Deres fortælling bidrager til et mere nuanceret billede af indvandrere og deres efterkommere i Danmark, for det er ødelæggende for samfundsdebatten, når vi kun ser og hører om ekstremerne. Hvad gør debatten og den måde, vi taler om og til hinanden, ved os og vores fælles samfund? Det undersøger denne bog også. Om forfatteren Lise Thorsen er cand.mag. i litteratur og kultursociologi fra Københavns Universitet. Lise arbejder som fagbladsredaktør, selvstændig kommunikationskonsulent og underviser for organisationer, forvaltninger og private virksomheder. Lise har rejst i store dele af verden og har skrevet reportager om kulturprojekter, kvinders vilkår og mediepolitik. Lise er aktiv i internationalt demokratiarbejde.

Den 17. november 2018 gik Frankrig i chok. Demonstranter i hundredtusindvis strømmede spontant ud på gaderne og besatte 3.000 rundkørsler og mange af betalingsanlæggene ved motorvejene. Derefter fulgte enorme demonstrationer i de store byer – ikke mindst i Paris på Champs Élysées. Alle bar de gule veste.

Øvelser i afsked er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Øvelser i afsked er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.

En fair chance er præsidentkandidat og senator Elizabeth Warrens hårdtslående forsvar for middelklassens genrejsning i et USA styret af de rige og magtfulde. En både underholdende, skarpsindig og medrivende fortælling om én kvindes kamp med og mod systemet – fra en fattig opvækst i Oklahoma City til udnævnelsen som senator i 2012. Elizabeth Warren arbejdede i mange år som topadvokat med speciale i konkursret, inden et opkald fra Washington DC for alvor ændrede hendes liv. Ville hun hjælpe Kongressen med at omskrive konkurslovgivningen? Warren kæmpede for bedre lovgivning i 10 år – og tabte. Hun forsøgte at holde regeringen ansvarlig under finanskrisen, men blev skydeskive for de store banker. Hun iværksatte et nyt agentur med det formål at beskytte forbrugernes privatøkonomi og blev nægtet muligheden for at stå i spidsen for det. Som 62-årig stillede hun op til senatsvalget – og vandt. Nu er hun med i kapløbet om at blive demokraternes præsidentkandidat, men vil hun vinde eller tabe denne gang?

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor.

"Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."
- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad

"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."
- Helle Hellmann, Politiken Trine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.