Søgeresultater: 8

"Det har aldrig været sjovt at være anerledes end de andre." Sådan indleder forfatter og kulturhistoriker Henning Dehn-Nielsen sin bog "De anderledes". I Bogen gennemgår Henning Dehn-Nielsen forskellige former for kulturel 'fremmedgørelse' op igennem Danmarkshistorien, fra hekseforfølgelserne til handlen med slaver, fra misbilligelsen af gæstearbejdere til mistænkeliggørelsen af flygtninge.

Henning Dehn-Nielsens bog er på mange måder en nationalhistorisk eksemplificering af et alment menneskeligt fænomen: Os og dem.

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Bogen om Indien er en ny beskrivelse af det indiske samfund netop nu. Landet er i rivende udvikling og på den globale scene får Indien stigende betydning både økonomisk, politisk og kulturelt - også for Danmark. Bogen om Indien fortæller om den nyeste udvikling inden for forretningsliv, økonomi, samfundsforhold og kultur. Ud over det aktuelle stof giver bogen svar på noget af baggrunden for udviklingen i Indien.
Målgruppen er alle, der vil vide mere om Indien - hvad enten det er forretningsfolk, rejsende eller de, der interesserer sig for verdenspolitik.

Demokratiet er ved at forandre sig. Det forsvinder på mange måder ind i bureaukratiet eller overlades til det globale erhvervsliv. Og resultatet er, at afstanden mellem den politiske elite og landets borgere vokser og vokser. Med bogen "Det sidste menneske" argumenterer Kresten Schultz Jørgensen for, at politikerne er nødt til at generobre magten, mens borgerne er nødt til at indse, at demokratiets frihed kun kan bibeholdes, hvis vi alle tager ansvar for det. Kresten Schultz Jørgensen (f. 1964) har i mere end 25 år arbejdet med ledelse og strategisk kommunikation i både offentlige og private virksomheder. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har skrevet flere debatbøger om fællesskab, demokrati og kultur i en globaliseret verden.

Voldsomme forandringer af det tyske arbejdsmarked har de seneste 10-15 år fået en ny underklasse til at vokse frem. I dag lever millioner af tyskere på fattigdomsgrænsen, til trods for at de har et arbejde. Samtidig svækkes troen – især hos de lavtlønnede – på, at det nogensinde kan blive anderledes. Denne gruppe af "arbejdende fattige", særligt blandt faglærte og ufaglærte arbejdere, spreder sig over hele Europa. I USA og England kalder man dem for working poor.

Er denne udvikling også på vej til Danmark?

Forfatteren beskriver udfordringer i et arbejdsliv, der er hverdag for flere og flere. Et arbejdsliv, der kun sjældent beskrives og diskuteres i den danske offentlighed. Bogen er et aktuelt og personligt indlæg i den politiske debat, hvor læseren møder forfatterens mormor, Malcolm X, Bølle Bob, reggae-stjernen Natasja, metalarbejderen Bamse, narkogangstere fra Chicago, Pia Kjærsgaard, Sultan Mehmet II, fjerkræslagteren Gary og et større galleri af europæiske lønmodtagere, der alle har nogle historier, vi normalt ikke hører så meget til.

Mattias Tesfayes arbejde er at køre rundt på byggepladser og tale med både danske og udenlandske arbejdere. Det har givet ham mange konkrete erfaringer med udviklingen af en del af arbejdsmarkedet, der er under opbrud i disse år. En del af disse historier er fortalt og fortolket i denne bog.

"Vi er ikke dyr, men vi er tyskere" beskriver udfordringerne i et arbejdsliv, der er hverdag for store dele af den tyske befolkning, og som ifølge forfatteren også er på vej til Danmark.

Mattias Tesfaye. Født 1981. Uddannet murersvend 2001. Ansat i 3F, Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Samfundsdebattør, skribent i Ekstra Bladet og blogger på Politken.dk. Medlem af SF siden 2008. Mattias Tesfaye er opvokset i Århus, men bor nu i København sammen med sin kæreste og søn. I 2005 udgav han romanen Livremmen.

"Udsat! Optegnelser om liv & nød" er skrevet af Knud Vilby, og handler om hvorfor social ulighed i dag øges i takt med en forøgelse af rigdom.

Knud Vilby ser blandt andet på sociale problemer over tid og store afstande, og sammenligner Danmark med fattigere lande, i forsøg på at besvare, hvorfor de sociale problemer er stigende.

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor.

"Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."
- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad

"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."
- Helle Hellmann, Politiken Trine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.

"Afstemning. Der er stille i lokalet. Stemmeoptællingen tager en halv time. Så kommer resultatet: "Allan Kristensen … 37 stemmer". Jeg er nu valgt til Dansk Folkepartis bestyrelse i Vestsjællands Amt."
I to år lagde journalisten Allan Nagel sin hverdag og sit sædvanlige selv på hylden. Han ville undersøge, hvad der gemmer sig bag det billede af danskerne, som medierne maler. Danskere som politikere og meningsdannere via medierne taler om og til, men som sjældent selv kommer til orde.
Forklædt som vikar på et plejehjem, som slagteriarbejder, som frivillig i hjemmeværnet og ikke mindst som medlem af Dansk Folkeparti undersøgte Allan Nagel danskernes liv og holdninger. Imens skrev han dagbog. Dette er hans dagbog fra 2001-2003, mens han var forklædt som dansker.
Følg Allan Nagels fascinerende vej ind i nye miljøer. Følg hverdagen hos en undersøgende journalist, der sætter spørgsmålstegn ved mediernes fremstilling af et Danmark i forandring.

Allan Nagel er født i 1965. Han er udlært skibsmontør, men har arbejdet som journalist siden 1992, blandt andet for Danmarks Radio.

"Allan Nagels glimrende bog er ikke en videnskabelig undersøgelse; det er ikke en statistisk funderet eller etnografisk afvisning af fremmedfjendtligheden i den brede danske befolkning. Men den er spektakulær som indblik i det, der skulle være folkedybet." -Rune Lykkeberg, Information

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme?

Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?

Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?

Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?

Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på?

Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.

Jens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"

Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".