Søgeresultater: 39

Demokratiet er ved at forandre sig. Det forsvinder på mange måder ind i bureaukratiet eller overlades til det globale erhvervsliv. Og resultatet er, at afstanden mellem den politiske elite og landets borgere vokser og vokser. Med bogen "Det sidste menneske" argumenterer Kresten Schultz Jørgensen for, at politikerne er nødt til at generobre magten, mens borgerne er nødt til at indse, at demokratiets frihed kun kan bibeholdes, hvis vi alle tager ansvar for det. Kresten Schultz Jørgensen (f. 1964) har i mere end 25 år arbejdet med ledelse og strategisk kommunikation i både offentlige og private virksomheder. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har skrevet flere debatbøger om fællesskab, demokrati og kultur i en globaliseret verden.

FRI OS FRA FRIHEDEN er et hårdnakket forsvar for den personlige frihed og en skarp kritik af, hvad Jacob Mchangama ser som de sidste årtiers løbende politiske underminering af netop den personlige frihed. I præcise og urovækkende kapitler viser chefjurist Jacob Mchangama, hvordan vi siden slutningen af 1960’erne lever støt mere regulerede liv, hvor staten har fået større og større råderum til at gribe ind og detailstyre eller som et minimum overvåge, hvordan vi lever – det gælder lige fra, hvordan vi spiser, over hvordan vi bor, til hvem vi sover med eller taler i telefon med.

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.

Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.

Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land.

I 2011 skrev Ove K. Pedersen Konkurrencestaten, hvori han beskrev, hvordan betingelserne for velfærden har forandret sig. Fra at løfte arbejderklassens levestandard skal velfærdsstaten nu i højere grad optimere alle borgere, så Danmark kan begå sig i den internationale konkurrence. Siden er konkurrencestaten blevet samlebetegnelse for nedskæringer, effektiviseringer og stressede borgere som fodsoldater i vækstens tjeneste, mens Ove K. Pedersens bog er blevet heftigt diskuteret. Nu svarer Ove K. Pedersen igen. I Reaktionens tid – konkurrencestaten mellem reform og reaktion forklarer han, hvorfor konkurrencestaten er en videreudvikling af og ikke en modsætning til velfærdsstaten. Han redegør både for konkurrencestatens opståen og for den værdi- og idékrise, som den har ført med sig. Løser vi ikke den krise, kan vi tabe trygheden og velstanden på gulvet, siger han.

Tiden er kommet til at prioritere de meningsfulde og dybe relationer. Følelsen af forbundethed har betydning for, om vi trives både socialt, helbredsmæssigt og mentalt - og den er afgørende for, om vi sammen kan løse tidens enorme samfundsudfordringer som klima, teknologiudvikling og hyperindividualisme.

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.

Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene.

Denne bog er blevet til i løbet af et halvt års tid, hvor Michael Bremerskov Jensen pr. mail har optrådt i rollen som Spørge-Jørgen og med afsæt i udførlige, velbegrundede spørgsmål bedt Per Stig Møller fremsætte sine synspunkter under følgende samlende overskrifter:

• Den demokratiske samtale
• Fra ”De Store Fortællinger” til spin og navlepilleri
• Dannelsestab og værdinihilisme som arvegods fra 68
• Muslimsk indvandring og borgerlig anstændighed
• Menneskerettighederne og demokratiet
• Velfærdsstaten som truet dyreart i globaliseringens tidsalder
• Danmark i Europa og Europa i verden
• Til oprør mod tidsånden eller bar tid til ånden

Poul og kærligheden er fortællingen om Poul Andræ (1843-1928). Han voksede op i det københavnske borgerskabs øverste lag som søn af statsminister C.G. Andræ, og allerede fra helt ung var han klar over, at han var homoseksuel. Med afsæt i hidtil ukendte dagbøger og breve beretter Karl Peder Pedersen om Pouls lange kamp mod, men især med sin ”ulykkelige kærlighed”, som han kaldte det – fra forelskelserne i skolen, de første seksuelle forhold i Italien og Dansk Vestindien og til forsøgene på gennem onani og dagbogsskriveri at afstå fra sex med mænd. Først da han var i slutningen af 30’erne, turde han for alvor udleve sin seksualitet herhjemme. I mange år kæmpede Poul med at komme til klarhed omkring sin seksualitet i en tæt dialog med datidens førende sexologer og psykiatere. Der var for ham ingen tvivl om, at hans homoseksualitet var medfødt, og i 1890’erne kastede han sig med fuld kraft ind i kampen for seksuel ligestilling. Det gør ham til en enestående dansk pioner, hvis historie nu endelig kan fortælles.

Med udgangspunkt i Olsen Banden og Egon Olsens skældsord, f.eks. i hans svada mod Kjeld og Benny – at de er nogle lusede amatører og elendige skidesprællere, man ikke kan regne med – tager Center for vild analyse livtag med, hvordan vi forholder os til hinanden på job og i offentligheden, og hvilke positioner, vi indtager i et samfund, der stadig er særdeles hierarkisk struktureret.

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.

Hvordan giver vi Danmarks børn verdens bedste barndom? Er vi på vej derhen – eller på vej væk? Det perfekte liv udstilles på sociale medier, men den smukke facade skjuler en anden virkelighed, hvor stadig flere børn og unge presses ud over kanten og kæmper med angst og ensomhed. Talrige undersøgelser viser, at vores institutioner er ved at vælte, og i skolen taber læring terræn. Hvad skal der til for at vende udviklingen – hjemme og ude? Bruger vi tid nok sammen med vores børn – og bruger vi den rigtigt? Giver vi dem tilpas med udfordringer, og hvordan kan vores institutioner bringes bedre i spil? I bogen Verdens bedste barndom? tager direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl temperaturen på danske børns opvækst. Analysen tager udgangspunkt i tusindvis af samtaler på BørneTelefonen, ny forskning, et indgående kendskab til politik og samfund samt personlige erfaringer fra barndom, ungdom og forældreskab. Bogen er skrevet i samarbejde med Kristoffer Flakstad.

I En befolkning deler sig op? analyserer Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvordan befolkningen i Danmark fordeler sig på boligområder: Er det rigtigt, at befolkningen er meget delt op? At de højtlønnede ikke bor i de samme områder som de lavtlønnede? At de uddannede ikke bor de samme steder som dem uden uddannelse? At indvandrerne ikke bor de samme steder som danskerne? At de arbejdende ikke bor de samme steder som dem uden arbejde? Og deler vi os mere op i dag end tidligere?

Dette emne, blanding kontra opsplitning, er og navnlig vil blive et vigtigt tema i den politiske debat i de kommende år.

Bogens og det bagvedliggende forskningsprojekts resultater kommenteres af Minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj, politisk ordfører for Socialdemokraterne Henrik Sass Larsen og forsker Svein Blom fra Statistisk sentralbyrå i Norge.