Søgeresultater: 14

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.

Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.

Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land.

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.

Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene.

Den amerikanske drøm har intet med virkeligheden at gøre. I stedet er drømmen for mange blevet et mareridt, viser denne dokumentariske skildring af USA anno 2015. Mød i Drømmenes deroute blandt andre: • Nick, der blev frikendt fra dødsgangen for et mord, han aldrig begik. • Eva, der satte døtrenes liv på spil, da menneskesmuglerne fragtede hendes familie illegalt ind i USA. • Jasen, der som medlem af Ku Klux Klan forbereder sig på en racekrig for at forhindre sorte i at parre sig med hvide. • Ann Marie, der mistede sin 12-årige søn, da en legekammerat skød ham. • Angela, der blev skinhead for at skjule, at hun er homoseksuel. • Jerry, der endte som hjemløs, da hans forsikring ikke dækkede hospitals-regningen. • Michelle, der blev voldtaget på politibilens bagsæde – af en betjent. • Jennifer, der prostituerer sig i Las Vegas for at få råd til en uddannelse. Rejs med journalist Steffen Hou til USA og mød Nick, Eva og 40 andre amerikanere, når de deler deres skæbnefortællinger fra den amerikanske virkelighed, hvor blandt andet racehad, social ulighed og moralsk forfald risikerer at splitte landet. Om forfatteren Steffen Hou er født i 1975, uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2001 og ejer af kommunikationsbureauet Hou Media. Han har i alt godt 25 USA-rejser bag sig og har sammenlagt tilbragt et par år i landet. Drømmenes deroute er hans debut som forfatter.

Den nye ulighed er en veldokumenteret debatbog om velfærdsstatens udfordringer og fremtid. Lars Olsen sætter i sin nye bog fokus på uddannelsessystemets krise og på den fremtidige ulighed, der her etableres. For hvad sker der med samfundets sammenhængskraft, hvis vi allerede i skolen taber den svageste sjettedel af en årgang?

Bekæmpelse af social ulighed og utryghed var en central begrundelse for opbygningen af den danske velfærdsstat. Alligevel er det endt med stigende ulighed. Og alt imens har vi mistet evnen og begreberne til at sætte social ulighed i centrum for vores politik. Det går ikke bare ud over samfundets svageste. Det truer sammenhængskraften i Danmark.

Til dig, der ønsker en hurtig indføring i Pikettys økonomiske teori og begreber. Thomas Piketty er en af vor tids mest fremtrædende økonomer og forfatter til den internationale bestseller "Kapitalen i det 20. århundrede". I "Ulighedens økonomi", der oprindeligt udkom i 1997 og er genoptrykt og opdateret lige siden, præsenterer Piketty kernen i sin teori. Han undersøger, hvilke økonomiske mekanismer der producerer ulighed, og hvilke redskaber der kan tages i brug for at modvirke uligheden. Hvordan opnår man en fair omfordeling af kapital? Og hvordan finder man frem til netop den form for om fordeling, der maksimerer kapitalismens produktive potentiale til samfundets bedste?

Den sociale polarisering præger vigtige områder i det danske samfund: skolen, boligkvartererne og forholdet mellem os som mennesker. Lars Olsen bor selv på Nørrebro, hvor polariseringen er tydelig, og han fortæller her om, hvordan vi er ved at få en ghettokultur i Danmark, som ikke udelukkende er karakteriseret ved fattigdom og kriminalitet, men ved at vi alle søger sammen med mennesker, der ligner os selv.

Lars Olsen har udgivet en modig, velskrevet og frem for alt nødvendig debatbog om et Danmark, der er ved at blive stadig mere opdelt.
Christine Antorini i Politiken

Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger. I "En kort historie om lighed" minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed. Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os.

"Udsat! Optegnelser om liv & nød" er skrevet af Knud Vilby, og handler om hvorfor social ulighed i dag øges i takt med en forøgelse af rigdom.

Knud Vilby ser blandt andet på sociale problemer over tid og store afstande, og sammenligner Danmark med fattigere lande, i forsøg på at besvare, hvorfor de sociale problemer er stigende.

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden.

Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. Sådan er det både blandt kammerater og nationer. Ressourcerne er skævt fordelt, uanset om det gælder medfødt intelligens eller drikkevand i undergrunden, fortæller Carsten Andersen, økonom ved Aarhus Universitet. Han gør regnskabet op i ulighedens favør, for selvom vi omfordeler via skatten, skaber uens vilkår forskellige muligheder for os alle: Samfundets privilegerede fødes med en guldske i munden og hører mange millioner flere ord inden vuggestuen. Det er nemlig ikke kun penge, der går i arv, men også miljø.

Er du overflødig? Selvfølgelig ikke. Er dine børn? På ingen måde. Dine slægtninge? Dine venner? Er der nogen der opfatter sig selv som overflødig? Alligevel er der mange mennesker her i verden der må regnes for at være overflødige hvis man spørger økonomer internationale organisationer og globale aktører

Den som ikke producerer og ikke konsumerer er overflødig sådan lyder senkapitalismens morderiske logik. Overbefolkning er vores planets største problem påstår den internationale elite. Men hvis menneskeheden skal reduceres hvem er det så der skal forsvinde spørger Trojanow i sit humanistiske stridsskrift om menneskets overflødighed. I sin indtrængende analyse kommer han rundt om klimaforandringernes ødelæggelser over den neoliberale arbejdsmarkedspolitiks ubarmhjertighed og til den massemediernes apokalypse som vi de tilsyneladende vindere følger med begejstring. Men det er kun os selv der bliver narret: Det handler om os. Det handler om alle.

Forfatteren til den internationale bestsellerroman Verdenssamleren har skrevet et stærkt polemisk og meget nytænkende politisk/kritisk essay om menneskets værd i de store samfundsøkonomiske regnestykker.

Det overflødige menneske er første bind i Tiderne Skifters nye debatserie TS/Politik.