Søgeresultater: 75

Kender du dette? Har du lignende oplevelser med din teenager? - Min teenagesøn bliver sur og irriteret over de mindste ting, jeg siger eller gør. - Når jeg beder om noget, tager min datter det som et direkte angreb på hendes frihed. - Min datter er lidt (for) nærtagende. Hun tager alting personligt. Denne bog gør det nemmere for dig at forstå din teenagers reaktioner. Du får ideer til, hvordan du kan tale med din teenager, så du undgår konflikter og styrker din teenagers selvværd. Bogen indeholder 10 konkrete opfordringer til, hvordan du kan skabe gode samtaler med teenagere. Tal med din teenager – kvæl konflikterne og styrk selvværdet henvender sig til teenageforældre men kan også være inspirerende og lærerig for bedsteforældre, undervisere, pædagoger og andre, der er tæt på teenagere. Bibliotekernes materialevurdering: ” Informativ fin lille bog med gode råd til forældres kommunikation med deres teenagebørn. Overskuelig, kort og præcist formuleret.” Citat fra underviser og mor til 2 teenagedrenge: “For mig en super relevant bog med gode og stærke pointer og råd til, hvordan hverdagen og konflikter med en teenager kan håndteres.

I "Pigerne efter drengene" er du selv med til at bestemme, hvordan historien udvikler sig. 15-årige Line har aldrig rigtigt haft en kæreste, og hun har heller aldrig været i seng med nogen. Nu skal hun til fest i ungdomsklubben – og du kan være med til at afgøre, om det hele ender godt eller skidt. Du skal bruge papir, blyant og en terning.
Bogen udkom første gang i 1993.

Janne Hejgaard (f. 1947) er forfatter, redaktør, oversætter og foredragsholder. Hun har skrevet og udgivet et væld af både fag- og skønlitterære bøger for børn, unge og voksne. Janne Hejgaard er oprindeligt uddannet lærer og har brugt sin uddannelse som fagligt fundament under sine mange undervisningsmaterialer, foredrag og kurser.

Lene Rem vejleder i "Giv dit liv en chance - vent til i morgen: om selvmord blandt unge" både forældre, venner, unge og andre pårørende om at blive i stand til at se eller skabe løsninger og muligheder for fremtiden, for at undgå overhovedet at se selvmord som en mulighed.

Lene Rem er uddannet socialrådgiver og kombinerede i store dele af sin arbejdstid denne uddannelse med skriveriet. Blandt andet har hun arbejdet på B.T. Båndet (en art brevkasse til unge – og forældre – som søger hjælp, råd og vejledning). Der arbejdede hun i 30 år, og undervejs har hun udgivet bøger om nogle af de emner, der også har fyldt på "Båndet", eksempelvis spiseforstyrrelser, identitet og familie.

Livet skal leves - forlæns, baglæns og sidelæns er en bog om livsløb. Den består af 12 meget personlige interviews med kendte og mindre kendte mennesker i alderen fra 17 til 91, der beretter om deres egne oplevelser af livets løb igennem forskellige aldre.

Individuelt kæmper vi med fastlagte rammer for, hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge, livet skal leves. Børn forsøger at holde op med at være "barnlige", unge skal forholde sig til visse forventninger om seksualdebut, de skal vælge sig en uddannelse i tide, kvinder skal have børn før de bliver 30, mens både mænd og kvinder helst skal være på toppen af karrieren inden de er 35. Aktiv skal man helst være hele livet igennem, og på den måde holde alderdommen fra døren. Det hele skal gå stærkt, men vi skal helst nå afslutningen så sent som muligt. Måske går det så stærkt, at vi ikke når at tænke over, hvordan hver enkelt livsalder egentlig opleves? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige tider i livet?

De fleste mennesker kæmper for at leve op til kravene om fastlagte livsmål i rette tid og rækkefølge. Tænker vi mon på, at det er kulturelt bestemte rammer, vi alle kæmper individuelt imod? I kraft af levetidens forlængelse og opbrud af normer på flere områder burde vi i dag kunne tillade os at gøre forskellige ting i forskellige tempi, og som det passer os. Hvis vi tør og giver hinanden lov. Interviewene bindes sammen med forfatterens kommentarer og refleksioner om de forskellige livstider som kulturelt og eksistentielt fænomen.

Mindst 130 danskere er ifølge Politiets Efterretningstjeneste draget i hellig krig i Syrien. Hvem er de, og hvorfor gør de det? Hvad er det, der driver unge mennesker, født og opvokset i velfærdsstatens trygge vugge, ud på ekstremismens overdrev og ind i borgerkrigen, hvor mange mister livet i kamp eller ofrer det som selvmordsbombere?

I kraft af et enestående kildemateriale og -netværk kortlægger Jakob Sheikh de radikaliserede miljøer og fordyber sig i de danske syrienskrigeres historie; de er ikke nødvendigvis ressourcesvage, opvokset på samfundets bund, men taler flydende dansk, navigerer hjemmevant i det danske samfund og er rundet af det danske uddannelsessystem. Med andre ord: De er børn af Danmark.

Løftet fra de optimistiske ’89ere er bristet. Et nyt jerntæppe og ny verdensorden er på vej. En modløs ung europæer rejser ud for at se sin generation i øjnene og finde ud af, om de er rustet til krig og alvor.

De udvalgte – på flugt for livet er to unge menneskers personlige beretning om deres tilværelse før, under og efter deres flugt til Danmark – fortalt til journalist og forfatter Lene Møller Jørgensen.

16-årige Anna fra Tjetjenien og 19-årige Mansour fra Afghanistan har begge oplevet at komme til Danmark med livet i hænderne. På flugt fra tortur, terror, krig og undertrykkelse i deres hjemlande. I krydsklip mellem de to unges beretninger, får vi et autentisk indblik i deres tanker og overvejelser omkring deres kamp for overlevelse – en kamp der sådan set ikke er slut, da de den dag i dag stadig kæmper med at forstå, hvad der skete, hvorfor det skulle ske for dem, og hvad der skal ske i fremtiden.

Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.

I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det  nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.

Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.?

Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.

Mads siger endnu engang, at han ikke rigtig har forstået det med fattigdom. Fordi fattigdom kan være meget andet end et tomt køleskab og et gammelt pizzastykke i madpakken. “Jeg er mere bange for at være fattig på venner, fattig på forældre, fattig på kærlighed, fattig på lektier og fattig på drømme.” Adil Erdem har over en periode på tre år interviewet en række unge, som fortæller deres ærlige og rørende historier om, hvad det vil sige at vokse op i fattigdom. “Fattigrøv” er et indblik i en hverdag, hvor det ikke er en selvfølgelighed, at der er penge til at holde jul eller til at få mad på bordet alle ugens dage. Disse unge er dog – ligesom deres jævnaldrende – optaget af deres drømme, deres fremtid, vennerne og familien. Prisen for venskab og accept er ikke nødvendigvis, at man kan betale for en gave til fødselsdagsfesten, men det hjælper på følelsen af at være en del af fællesskabet.

Nørrebro februar 2008. Gaderne står i brand. Politiet angribes med brosten og andet kasteskyts i kvarteret omkring Blågårds Plads. Unge tænder ild til biler og containere. Medierne beskriver optøjerne som en nærmest krigslignende tilstand. En udløsende faktor har været de mange ofte krænkende kropsvisitationer i de såkaldte visitationszoner. I løbet af få dage breder urolighederne sig til andre socialt belastede boligområder i Danmark over Tingbjerg og Vestegnen til Voldsmose og Gjellerupparken. Begivenhederne kaldes i medierne Danmarkshistoriens værste indvandreroptøjer og sammenlignes med tidligere optøjer i de franske forstæder. Der peges også på bandekriminalitet religiøs vrede og kedsomhed i vinterferien. Men hvad var det i virkeligheden der udløste uroen og hvorfor blev en lokal konflikt på Nørrebro til et landsdækkende fænomen?

Vrede unge mænd forsøger at besvare disse spørgsmål ved at afdække udviklingen i landets udsatte boligområder fra slutningen af 90 erne og frem. Bogen bygger på interviews og samtaler igennem en lang periode med nogle af de unge selv både dem som var på gaden og dem som afstod fra at deltage i optøjerne og med skolelærere socialarbejdere betjente og pædagoger. Bogen arbejder i journalistisk form med sociologisk teori om vrede unge mænd i et forsøg på at trænge om bag mediernes dækning af ghettoen og dens unge beboere.

Aydin Soei (f. 1982) er BA i journalistik og cand.public. i sociologi og medborgerskab fra Syddansk Universitet. Han har arbejdet for Dagbladet Information samt P3 Nyheder og underviser i dag på Krogerup Højskole. Derudover er han formand for foreningen Ansvarlig Presse og afholder jævnligt foredrag om medier medborgerskab og minoriteter.

Aydin Soei har tidligere skrevet bogen Skyld historien bag mordet på Antonio Curra om to drenges vej ind i en kriminel løbebane i de københavnske bydele Nørrebro og Tingbjerg

De stakkels piger er et must for dig, som har en datter. Eller for dig som er pige eller ung kvinde. Eller for dig, som er lærer eller pædagog og har med piger og unge kvinder at gøre til daglig. Eller for dig, som i anden sammenhæng har med piger og unge kvinder at gøre i dit arbejde eller din fritid. I De stakkels piger giver Bertill Nordahl og Gideon Zlotnik nemlig en analyse af den moderne pige og unge kvindes situation. De spørger med udgangspunkt i det biologiske, psykologiske, kulturelle og sociale: Hvad sker der? Hvad skyldes det? Hvad kan der gøres? Et centralt omdrejningspunkt i bogen er den overfeminisering, som sker med nutidens piger og unge kvinder på det ydre plan, og den maskulinisering, som samtidig finder sted på det indre plan. Bogen stiller to centrale spørgsmål: Hvordan kan vi som samfund leve med det stadig stigende antal af piger, som mistrives? Hvordan kan vi som voksne leve med, at det er blevet så risikabelt at være pige? Hvis De stakkels piger inspirerer, irriterer eller provokerer dig, vil vi anbefale dig også at læse Gideon Zlotniks bog, De stakkels drenge, og Bertill Nordahl Tarzan i damejunglen og KØN. Alle tre bøger findes som e-bøger.

Hvordan giver vi Danmarks børn verdens bedste barndom? Er vi på vej derhen – eller på vej væk? Det perfekte liv udstilles på sociale medier, men den smukke facade skjuler en anden virkelighed, hvor stadig flere børn og unge presses ud over kanten og kæmper med angst og ensomhed. Talrige undersøgelser viser, at vores institutioner er ved at vælte, og i skolen taber læring terræn. Hvad skal der til for at vende udviklingen – hjemme og ude? Bruger vi tid nok sammen med vores børn – og bruger vi den rigtigt? Giver vi dem tilpas med udfordringer, og hvordan kan vores institutioner bringes bedre i spil? I bogen Verdens bedste barndom? tager direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl temperaturen på danske børns opvækst. Analysen tager udgangspunkt i tusindvis af samtaler på BørneTelefonen, ny forskning, et indgående kendskab til politik og samfund samt personlige erfaringer fra barndom, ungdom og forældreskab. Bogen er skrevet i samarbejde med Kristoffer Flakstad.