Søgeresultater: 29

Journalistisk samtidshistorie om dem, der var unge i 50´erne. Om teenagere, lærlinge, varme gadehjørner, farlig ungdom, sex og rock´n´roll. Masser af fotos. «Det er en morsom bog, der på én gang vækker nostalgiske minder, let klaustrofobi og stærk lyst til egentlig analyse... det er bare med at tage en milkshake og komme i gang» - Politiken, Hans Hertel «Et subjektivt signalement af de spændende 10 år... et alsidigt samtidsbillede med masser af nostalgiske og nyttige facts og fotos, som er med til at fastholde epoken i al dens undertrykkelse og gryende frihed.» - Jyllands-Posten, Lars Ole Knippel «Velskrevet... der skabes et fremragende portræt af årtiets levevilkår for de unge. Bogen er spækket med et hav af sort/hvide fotos, der sammen med tidens reklamer og filmplakater beriger teksten.» - Dansk Biblioteks Center, lektørudtalelse, Jytte Bræmer «Bogen skal nok blive et hit på skolebiblioteket og give anledning til grin og forundring, men i substansen er problemerne for de unger og relationerne mellem generationerne stadig de samme - eller givende at sammenligne.» - Folkeskolen, Hans Erik Berthelsen «En forrygende, gennemillustreret bog i storformat... hvis man vil forstå nutiden, kan det ofte være en hjælp at kende fortiden, og her er Ung i 50´ erne en oplagt mulighed.» - Ungdom & Fritid, Børge Fedders« Forfatteren og journalisten, Jens-Emil Nielsen, tegner - i fuldendt krønikestil som en anden Paul Hammerich - billedet af de store ungdomsårgange, der nu er modne til pension og efterløn.» - Fagbladet, SiD, Lars H. Christiansen

""Ungdom uden arbejde" handler om de foranstaltninger, staten, kommunerne og private og politiske foreninger iværksatte for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i perioden 1933-50. Mellem 1933-38 var initiativet fra lovgivernes side lagt ud til kommuner og foreninger; den socialdemokratiske-radikale regering var bekymret for, at de unge ledige skulle blive demoraliserede fysisk, psykisk – og politisk. Nazismen i Syd og kommunismen i Øst manede til eftertanke."

Hans Sode-Madsens bog handler om en hård, men vigtig periode i danmarkshistorien. I 1930’erne blev Danmark ligesom resten af verden hårdt ramt af den økonomiske krise, der hurtigt blev fulgt op af voldsomme politiske omvæltninger, der førte til den værste krig, verden nogensinde havde set. Midt i alt dette kaos måtte regeringen forsøge at løse et stigende problem med ungdomsarbejdsløshed og de følger, det kunne føre med sig. "Ungdom uden arbejde" beskriver de forskellige løsninger, man greb til. Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

Mindst 130 danskere er ifølge Politiets Efterretningstjeneste draget i hellig krig i Syrien. Hvem er de, og hvorfor gør de det? Hvad er det, der driver unge mennesker, født og opvokset i velfærdsstatens trygge vugge, ud på ekstremismens overdrev og ind i borgerkrigen, hvor mange mister livet i kamp eller ofrer det som selvmordsbombere?

I kraft af et enestående kildemateriale og -netværk kortlægger Jakob Sheikh de radikaliserede miljøer og fordyber sig i de danske syrienskrigeres historie; de er ikke nødvendigvis ressourcesvage, opvokset på samfundets bund, men taler flydende dansk, navigerer hjemmevant i det danske samfund og er rundet af det danske uddannelsessystem. Med andre ord: De er børn af Danmark.

De udvalgte – på flugt for livet er to unge menneskers personlige beretning om deres tilværelse før, under og efter deres flugt til Danmark – fortalt til journalist og forfatter Lene Møller Jørgensen.

16-årige Anna fra Tjetjenien og 19-årige Mansour fra Afghanistan har begge oplevet at komme til Danmark med livet i hænderne. På flugt fra tortur, terror, krig og undertrykkelse i deres hjemlande. I krydsklip mellem de to unges beretninger, får vi et autentisk indblik i deres tanker og overvejelser omkring deres kamp for overlevelse – en kamp der sådan set ikke er slut, da de den dag i dag stadig kæmper med at forstå, hvad der skete, hvorfor det skulle ske for dem, og hvad der skal ske i fremtiden.

Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.

I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det  nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.

Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.?

Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.

“På gaden” er en bog, der gennem interviews med unge hjemløse sætter fokus på, hvad det vil sige at være hjemløs i dagens Danmark. Bogen giver et indblik i en hverdag på gaden, hvor de unge mennesker kæmper med deres familieforhold og for at overleve, alt imens de prøver at finde deres eget ståsted i en verden, der hurtigt kan ændre sig.

"Små uventede og muntre depoter i den løbende fortælling, og der er en vrimmel af velvalgte illustrationer... en fin afrunding på en fin serie. Uprætentiøs, men pædagogisk danmarkshistorie for nysgerrige sjæle af alle aldre og køn." Hans Hertel, POLITIKEN "Bogen favner bredt, indbydende og panorerende, et mix af korte tekster og et righoldigt billedmateriale. Den kan dels læses af interesse, dels understøtte undervisningen i folkeskolens ældste klasser... historieskrivning i øjenhøjde i en introducerende fremstilling der udover at være en fin "appetizer" til videre læsning tillige illustrerer de store forandringer der er sket i Danmark i løbet af godt 50 år." Finn Windfeldt Hansen, lektør, Dansk BiblioteksCenter "Forfatteren associerer sig gennem årene, foretager fornuftige og ind imellem overraskende valg i stoffet, skriver dernæst i et lettilgængeligt sprog. Oplysende underholdning". Per Pilekjær, Nordjyske

5. bind i Ungdoms-Krøniken handler bl.a. om: Beverly Hills, Tæskeholdet, talkshows, fra gys og action til dogme, sex i det offentlige rum, borgerkrig på Nørrebro, andengenerationsindvandrere, Stop Volden, europamestre i fodbold, Bjarne i den gule trøje, grunge, Adidas-striber, piercing, tatovering, techno, Aqua og hiphop.

Rockere og bandemedlemmer i Danmark sætter fokus på, hvorfor nogle mænd tiltrækkes af det hypermaskuline og voldsparate miljø. Sker det altid frivilligt? Hvordan kan de komme ud af miljøet igen?

Mads siger endnu engang, at han ikke rigtig har forstået det med fattigdom. Fordi fattigdom kan være meget andet end et tomt køleskab og et gammelt pizzastykke i madpakken. “Jeg er mere bange for at være fattig på venner, fattig på forældre, fattig på kærlighed, fattig på lektier og fattig på drømme.” Adil Erdem har over en periode på tre år interviewet en række unge, som fortæller deres ærlige og rørende historier om, hvad det vil sige at vokse op i fattigdom. “Fattigrøv” er et indblik i en hverdag, hvor det ikke er en selvfølgelighed, at der er penge til at holde jul eller til at få mad på bordet alle ugens dage. Disse unge er dog – ligesom deres jævnaldrende – optaget af deres drømme, deres fremtid, vennerne og familien. Prisen for venskab og accept er ikke nødvendigvis, at man kan betale for en gave til fødselsdagsfesten, men det hjælper på følelsen af at være en del af fællesskabet.

Nørrebro februar 2008. Gaderne står i brand. Politiet angribes med brosten og andet kasteskyts i kvarteret omkring Blågårds Plads. Unge tænder ild til biler og containere. Medierne beskriver optøjerne som en nærmest krigslignende tilstand. En udløsende faktor har været de mange ofte krænkende kropsvisitationer i de såkaldte visitationszoner. I løbet af få dage breder urolighederne sig til andre socialt belastede boligområder i Danmark over Tingbjerg og Vestegnen til Voldsmose og Gjellerupparken. Begivenhederne kaldes i medierne Danmarkshistoriens værste indvandreroptøjer og sammenlignes med tidligere optøjer i de franske forstæder. Der peges også på bandekriminalitet religiøs vrede og kedsomhed i vinterferien. Men hvad var det i virkeligheden der udløste uroen og hvorfor blev en lokal konflikt på Nørrebro til et landsdækkende fænomen?

Vrede unge mænd forsøger at besvare disse spørgsmål ved at afdække udviklingen i landets udsatte boligområder fra slutningen af 90 erne og frem. Bogen bygger på interviews og samtaler igennem en lang periode med nogle af de unge selv både dem som var på gaden og dem som afstod fra at deltage i optøjerne og med skolelærere socialarbejdere betjente og pædagoger. Bogen arbejder i journalistisk form med sociologisk teori om vrede unge mænd i et forsøg på at trænge om bag mediernes dækning af ghettoen og dens unge beboere.

Aydin Soei (f. 1982) er BA i journalistik og cand.public. i sociologi og medborgerskab fra Syddansk Universitet. Han har arbejdet for Dagbladet Information samt P3 Nyheder og underviser i dag på Krogerup Højskole. Derudover er han formand for foreningen Ansvarlig Presse og afholder jævnligt foredrag om medier medborgerskab og minoriteter.

Aydin Soei har tidligere skrevet bogen Skyld historien bag mordet på Antonio Curra om to drenges vej ind i en kriminel løbebane i de københavnske bydele Nørrebro og Tingbjerg

De stakkels piger er et must for dig, som har en datter. Eller for dig som er pige eller ung kvinde. Eller for dig, som er lærer eller pædagog og har med piger og unge kvinder at gøre til daglig. Eller for dig, som i anden sammenhæng har med piger og unge kvinder at gøre i dit arbejde eller din fritid. I De stakkels piger giver Bertill Nordahl og Gideon Zlotnik nemlig en analyse af den moderne pige og unge kvindes situation. De spørger med udgangspunkt i det biologiske, psykologiske, kulturelle og sociale: Hvad sker der? Hvad skyldes det? Hvad kan der gøres? Et centralt omdrejningspunkt i bogen er den overfeminisering, som sker med nutidens piger og unge kvinder på det ydre plan, og den maskulinisering, som samtidig finder sted på det indre plan. Bogen stiller to centrale spørgsmål: Hvordan kan vi som samfund leve med det stadig stigende antal af piger, som mistrives? Hvordan kan vi som voksne leve med, at det er blevet så risikabelt at være pige? Hvis De stakkels piger inspirerer, irriterer eller provokerer dig, vil vi anbefale dig også at læse Gideon Zlotniks bog, De stakkels drenge, og Bertill Nordahl Tarzan i damejunglen og KØN. Alle tre bøger findes som e-bøger.