Søgeresultater: 11

Mød Jimmy Maymann-Holler, Søren Rose, Sheela Maini Søgaard, Rasmus Bille Bähncke, Jeppe Jarnit-Bjergsø, Sanne Ytting, Jane Fischer-Byrialsen, Mette Dyhrberg, Sebastian Jespersen, Mette Dyhrberg og Signe Birck i fortællinger om liv og arbejde i metropolen New York. Om muligheder, om at lykkes - og mislykkes, om at leve uden sikkerhedsnet, om sociale skel og om det frie liv.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/ Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).

Thomas Paines Common sense udkom anonymt i 1776 i begyndelsen af den amerikanske revolution og blev omgående en succes. I et klart og overbevisende sprog argumenterede Paine både moralsk og politisk for, at folket i de amerikanske kolonier skulle stå sammen, kæmpe mod Storbritannien og kræve uafhængighed. Bogen er en lille pamflet med enorm betydning for de revolutionære kræfter i det gryende Amerika. Thomas Paine (1737-1809) var en engelsk-amerikansk oplysnings filosof og revolutionær tænker.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).

Donald Trump havde kun været præsident i få timer, før han begyndte at udstede sine kontroversielle dekreter og behandle medierne som en flok uartige skolebørn. Men hvad er historien egentlig om USA's 45. præsident? TRUMP BAG FACADEN er den mest dybdegående beskrivelse af Donald Trumps liv frem til hans forbløffende valg som amerikansk præsident. Bogen er baseret på research foretaget af tyve journalister, to faktatjekkere og tre redaktører fra Washington Post.
"Selvom bogens tilgang er afbalanceret og retfærdig, vil resultatet efterlade læseren rystet og bange." Sunday Times

I denne bog analyserer den verdenskendte canadiske forfatter ikke kun Trump og højrepopulismen, men viser, hvordan vi helt konkret tager kampen op og vinder magten over vores fremtid.

DEN 9. NOVEMBER 2016 vågnede verden op til nyheden om, at den kontroversielle ejendomsmatador og milliardær Donald Trump havde vundet det amerikanske præsidentvalg. Den Pulitzer-vindende journalist David Cay Johnston har igennem 30 år fulgt Trumps liv og karriere tættere end nogen anden. I denne afslørende og meget kritiske biografi giver han et indblik i Trumps vej til verdens mest magtfulde embede. Igennem hele sin karriere har Trump udvist en ubændig virkelyst, politisk snilde og en i særklasse god forståelse for, hvordan medierne fungerer – egenskaber, han siden skulle få gavn af i sin tilsyneladende kaotiske kampagne for at blive den frie verdens nye leder. Men igennem årene har der været sat spørgsmåltegn ved hans forretningsmetoder, og hans karriere har været fuld af skandaler og juridiske slagsmål. Bogen er baseret på interviews med nærtstående kilder, retsdokumenter og andet hidtil ukendt materiale og giver et rystende indblik i et menneske, som ingen midler skyr for at nå sine mål.

Da amerikanerne gik hver til sit er et fordomsfrit portræt af et anspændt land, hvor man er ved at miste hinanden og måske ligefrem ideen om sig selv.

Johannes Langkilde landede i USA som ny korrespondent for DR, netop som Barack Obama tog hul på sin anden embedsperiode. Nu forlader han et forandret land med Donald Trump i Det Hvide Hus.

Med afsæt i sine reportager og møder med helt almindelige mennesker tager han os med på en personlig rejse gennem fire omvæltende år i USA’s historie – fire år, der viser en dyb splittelse i det amerikanske samfund. Vi møder blandt andre Sue, der var salgsleder i et supermarked, men nu er hjemløs. Vi besøger KKK-leder Thomas, der er udtalt Trump-tilhænger og frygter et folkemord på den hvide amerikaner. Og vi kommer helt tæt på Terry, der har siddet i fængsel det meste af sit voksenliv og nu kæmper en hård kamp for at forandre sig i et samfund, hvor fattige sorte ikke levnes mange chancer.

Gennem den almindelige amerikaners historie får læseren en forståelse af de strømninger og tendenser, der har ført til den amerikanske splittelse, og hvad det har af betydning for den fremtid, vi går i møde.

Donald Trump har politiske superkræfter. Den 70-årige byggematador fra New York City både skræmmer og fascinerer. På forunderlig vis er han blevet større end det menneske han – også – er. Et fænomen, der trækker spor i andre vestlige lande, hvor vrede og politikerlede i den lavere middelklasse er blusset op i et oprør mod en teknokratisk elite, som ikke længere synes at tilgodese den lille mands interesser. Fabrikkerne flytter, lønningerne falder og selvrespekten er i opløsning, men så trådte outsideren, ’The Donald’ ind på scenen og lovede alle storhed – og genvunden stolthed. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen tegner et nysgerrigt og kritisk portræt af det mangehovede magtdyr, der mod alle odds er blevet valgt som Amerikas næste præsident – og som med sin facon allerede inden sin indsættelse i verdens mest magtfulde job har medført markante ændringer i det politiske landskab. Donald Trump er kun begyndelsen.

I "At erobre ordet" fortæller Toni Liversage arbejderkvindernes historie i Europa og USA. Det er historien om kvindernes faglige og sociale organisering og placering i samfundet. En placering, der på mange måder udgjorde bunden og som hang sammen med kvindernes begrænsede rettigheder over eget liv og egen krop.

Toni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

I løbet af sommeren 1967 valfartede 100.000 unge mennesker til byen, hvor de dyrkede kærligheden og sommeren ... og nu'et, friheden, fællesskabet, sex, stoffer, østlig spiritualitet, teater, happenings og masser af pop- og beatmusik. Den samme ånd og livsstil forplantede sig hurtigt til andre byer som London og København og mange andre steder.Bogen 1967 – Kærlighedens Sommer portrætterer kærlighedsåret 1967 med både tilbageblik og perspektiv primært via en række vidner, både danske og udenlandske nøglepersoner fra datidens hippie-, kunstner-, musik- og studentermiljøer samt de ældre beat-forfattere, der alle oplevede det skelsættende 1967, hvor også The Beatles blev stærkt påvirket af den indiske yogi Maharishi og af hårde bevidsthedsudvidende stoffer – og udgiver Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band.Udviklingen i Brøndby Pop Club går i 1967 fra pigtråd til blues- og syre-rock, Danske vidner er bl.a.: Hans-Otto Bisgaard, Peder Bundgaard, Carsten Grolin, Peter Belli, Anisette, Stig Møller, Beefeaters, Peter Ingemann, Preben Devantier, Ole Grünbaum, Kim Larsen, Wili Jønsson, Franz Beckerlee m.fl.