Søgeresultater: 5

TRE KVINDER er en sand historie om tre meget forskellige kvinder. Lina befinder sig i et kærlighedsløst ægteskab med to børn og en mand, der ikke vil røre ved hende. Maggie har lagt sag an mod sin tidligere gymnasielærer, som hun havde et forhold til, da hun var 17. Og Sloane er er en tilsyneladende succesfuld forretningskvinde, hvis mand tænder på at betragte hende dyrke sex med andre. Hvordan er de hver især havnet, hvor de er, og hvad drømmer de om og håber på? Lisa Taddeo har fulgt de tre kvinders liv i otte år – læst deres dagbøger, deres SMS’er, breve og e-mails og interviewet deres familie og venner – og giver et medrivende og indfølende indblik i alt, hvad der gør deres liv helt specielt og samtidig helt universelt.

Rufus Gifford i Trumps og Bidens Amerika er en bog om håb og sejre – og nederlag. Og om at bevare troen på, at det nytter at kæmpe for det, man tror på, i en kynisk politisk verden. Da Donald Trump blev præsident i 2016, traf Rufus Gifford, der dengang var populær amerikansk ambassadør i Danmark, en beslutning: Han ville vende hjem til USA og forsøge at overføre sine positive erfaringer fra et tillidsbaseret, dansk folkestyre til Trump-æraens stærkt splittede USA. Han ville kæmpe for et andet Amerika og for at styrke de værdier, der kendetegnede hans fædreland under Barack Obama – Gifford havde på det tidspunkt arbejdet for Obama i godt 10 år, først på hans præsidentkampagner i 2008 og 2012 og dernæst som ambassadør. Rufus Gifford i Trumps og Bidens Amerika er historien om, hvordan Rufus Gifford i en benhård valgkamp i 2018 forsøger at blive valgt til Repræsentanternes Hus i Kongressen – og taber. Men det er også fortællingen om, hvordan han efterfølgende fortsætter sin kamp – nu som vicekampagnechef for Joe Biden i en historisk og højdramatisk præsidentvalgkampagne i 2020.

Revideret og udvidet udgave af Rufus Gifford i Trumps Amerika fra 2018.

USA's præsident er verdens mest magtfulde mand. I denne bog gennemgås, hvilke pligter og beføjelser, der følger med jobbet, hvordan han står stillet i forhold til Højesteret og forholdet til Kongressen. Bogen "USA's præsident - embedet og magten" er desuden krydret med anekdoter og historiske facts om tidligere betydende præsidenter.

Sociolog og politiker Henrik Dahl om identitetspolitikken, der fejer ind over den vestlige verden og opløser de rettigheder, vi efter århundreder har fået etableret: frihedsrettighederne og i sidste instans ugyldiggør frihed, lighed og broderskab. Identitetspolitikken har eksisteret længe. Den var en drivkraft i 1800-tallets nationalisme. Men den moderne identitetspolitik er udsprunget af de poststrukturalistiske strømninger på humaniora og samfundsfag siden 1970’erne. På universiteterne har ad-hominem tænkningen nu konsolideret sig, og krænkelsesofrene er begyndt at myldre frem fra universitetsgangene til bypladserne. Der er efterfølgende sket en falsk problemimport i samfundet med fx Black Lives Matter. Nye alliancer er den ekstreme venstrefløj og dele af indvandrermiljøet. Modreaktionen er den ekstreme højrefløj. Hvordan stoppes spiralen mod tilintetgørelsen af fundamentet i vestlige, demokratiske samfund? Med de-funding af humaniora. Med indskrivning af Chicago-principperne i dansk universitetslov og med et forsvar for ytrings- og tankefriheden, hvor krænkelse ikke er en begrundelse for at indskrænke ytringsfriheden, fordi historien hverken kan eller skal redigeres.

En fair chance er præsidentkandidat og senator Elizabeth Warrens hårdtslående forsvar for middelklassens genrejsning i et USA styret af de rige og magtfulde. En både underholdende, skarpsindig og medrivende fortælling om én kvindes kamp med og mod systemet – fra en fattig opvækst i Oklahoma City til udnævnelsen som senator i 2012. Elizabeth Warren arbejdede i mange år som topadvokat med speciale i konkursret, inden et opkald fra Washington DC for alvor ændrede hendes liv. Ville hun hjælpe Kongressen med at omskrive konkurslovgivningen? Warren kæmpede for bedre lovgivning i 10 år – og tabte. Hun forsøgte at holde regeringen ansvarlig under finanskrisen, men blev skydeskive for de store banker. Hun iværksatte et nyt agentur med det formål at beskytte forbrugernes privatøkonomi og blev nægtet muligheden for at stå i spidsen for det. Som 62-årig stillede hun op til senatsvalget – og vandt. Nu er hun med i kapløbet om at blive demokraternes præsidentkandidat, men vil hun vinde eller tabe denne gang?