Søgeresultater: 222

Alle milepæle i vores historie – fra afskaffelsen af slaveriet til de­mokratiets indførelse – blev på et tidspunkt betragtet som utopiske fantasier. I dag synes den utopiske tanke at have tabt terræn, men sådan behøver det ikke at være, mener Rutger Bregman. Vi lever i en tid med voldsomme omvæltninger og stor usikkerhed; teknologiske fremskridt har gjort os rigere end nogensinde, men ud­viklingen er efterhånden så langt fremme, at store dele af arbejds­markedet kan erstattes af automatiseret arbejdskraft. Samtidig sætter migrationsstrømme væk fra krig og fattigdom vores grænser under pres. Ingen partier hverken til højre eller venstre synes at have svar. Vi har brug for nye ideer. Rutger Bregman er en ny generations talsmand og en outsider i politik. Bregmans vision er hverken rød eller blå, men realistisk! Bregmans svar på tidens udfordringer er gratis penge til alle, en femten timers arbejdsuge og en verden uden grænser.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

DEN FØRSTE DANSKE UDGIVELSE DER OMFATTENDE DOKUMENTERER OG FORKLARER BAGGRUNDEN FOR DEN AKTUELLE EU-KRISE OG DEN GRÆSKE KRISE Det var ikke en nødvendig følge af Den Økonomiske og Monetære Union at den skulle blive en økonomisk ulykke for store befolkningsgrupper i Europa men den er blevet det. Hovedårsagen er den specielle tyske økonomiske tankegang der måske nok grundet landets traumatiske nyere historie kunne fungere i Tyskland men ikke i Sydeuropa. Stabilitets- og Vækstpagter og Finanspagten har yderligere grundfæstet denne specielle tyske økonomisk-politiske tankgang i EU. Grækenland udsættes nu for hvad Tyskland efter 1. verdenskrig blev udsat for med den ukloge Versailles-traktat. Dette førte dengang til nazipartiets magtovertagelse og hvad heraf fulgte. Politisk ekstremisme er nu igen på vej i Europa forårsaget af en uklog og alt for hårdhændet sparepolitik der netop føres efter tysk opskrift. Christen Sørensen viser med udgangspunkt i dels historiske eksempler især fra mellemkrigsårene og dels med udgangspunkt i den aktuelle situation i især Euro-landene at den tysk inspirerede økonomiske politik må opgives hvis Euro-samarbejdet skal kunne fortsætte med de nuværende medlemmer. Fokus er ofte på situationen i Grækenland og til dels i Spanien Italien og Portugal. Men i denne bog fremhæves at det ikke mindst er udviklingen i Frankrig der kan blive afgørende for den fremtidige Euro-konstruktion. Høj ledighed krav om store finanspolitiske stramninger og social uro har givet medvind til politisk ekstremisme i Frankrig. Hvis det regerende socialistparti i Frankrig skal undgå den skæbne som har samt tilsvarende partier i Grækenland og Spanien er det nødvendigt med et opgør med den tysk inspirerede økonomiske sparepolitik.

Nye kulturstudier er den første samlede fremstilling på dansk af den type kulturforskning der er blevet etableret i en række lande i kølvandet på oprettelsens af Centre for Contemporary Studies i Birmingham i 1964. Disse nye kulturstudier kom tidligt til de nordiske lande hvor de første tværfaglige studier blev oprettet i 1970erne. I bogen gives der en indføring i traditionens grundlæggende brede kulturbegreb og i det teorikompleks den trækker på. En særlig plads indtager henholdsvis Frankfurterskolen (1930 erne-1950erne) og Birminghamskolen (1960 erne-1990erne) og diskussionen af hvordan de videreføres i dag i en performativ og tværæstetisk kulturanalyse. Derudover præsenteres en række af de temaer der har været og stadig står centralt: globalisering og kulturel identitet smagskulturer og kulturforbrug natur og oplevelsesøkonomi.De nye kulturstudier er kendetegnet ved at definere kultur bredt som udtryksformer i både kunst og hverdagsliv og ved at interessere sig for såvel højt som lavt avantgarde som mainstream og ikke mindst ved at undersøge hvordan sådanne skel virker. Bogen henvender sig til studerende og undervisere inden for såvel den vifte af nye kulturfag der er opstået de seneste årtier fra moderne kultur til designkultur som de mere klassiske fagområder fra litteratur og kunsthistorie til antropologi og folkloristik. Nye Kulturstudier vil også være spændende læsning for professionelle og andre der måtte søge et teoretisk begrundet og analytisk frugtbart ståsted at anskue aktuelle kulturelle spørgsmål ud fra f.eks. om kulturarv og kulturøkonomi smagshierarkier og multikulturalisme. Nye Kulturstudier vil også være spændende læsning for professionelle og andre der måtte søge et teoretisk begrundet og analytisk frugtbart ståsted at anskue aktuelle kulturelle spørgsmål ud fra f.eks. om kulturarv og kulturøkonomi smagshierarkier og multikulturalisme.
 

I Vores penge i vores bank giver Ole Bjerg et bud på, hvordan vi kan håndtere nutidige finansielle kriser ved at opdatere Nationalbankens monopol på at skabe penge til det 21. århundredes digitale økonomi.

Har du nogensinde stillet dig selv det spørgsmål, hvordan det kan være, at det store økonomiske kollaps i 2008 næsten tog hele verden med bukserne nede? Ha-Joon Chang giver os 23 svar: Det skyldes de ting, som vi ikke får at vide om kapitalismen. Med forord af Mogens Lykketoft

Der findes to slags politikere: Dem, der sikkert har ret i deres udtalelser, men som ikke vedkommer os – og dem, som slet ikke har ret, men som trods alt berører os. Følelserne spiller en afgørende rolle i politik. Tal og data er mindre vigtige. Kun den politiker, som taler til vores følelser, vinder næste valg.

Fædre er for mange sønner en mangelvare gennem hele livet. Denne bog efterlyser faderfiguren som positiv, maskulin kraft i både familie- og erhvervsliv. Hele tiden vokser nye generationer af sønner op med fædre, som har svært ved at finde en passende rolle.

Kan en far være selvsikker, handlekraftig og stærk uden at blive fjern og tillukket? Kan han være åben, lydhør og blid uden at blive kuet – af andre mænd, af kvinderne.

Også i politik og erhvervsliv tegner sig et billede af en – mandlig – leder, der har problemer med at lade det stærke, beslutsomme og ambitiøse gå hånd i hånd med det nærværende, motiverende og hensynsfulde.

Af samme grund anerkender ingen fuldt ud lederens autoritet.

Sønner er en personlig beretning om jagten på den tabte fader- og fader- og faderautoritet.

Bogens forfattere har begge oplevet fædre, som har været fraværende på grund af skilsmisse eller karriere. I Sønner – med undertitlen: Jagten på fædrene – er de to sønner på opdagelsesrejse mod det ukendte kontinent: faderen. Undervejs opsøger de mænd, der har været forbilleder og faderfigurer for dem. Og til sidst går de også ombord i deres egne fædre og deres historie.

Bogen diskuterer forholdet mellem sønner og deres fædre i det hele taget, men desuden frygten, misundelsen og mistroen mellem mænd. En af bogens pointer er, at sønners krav til sig selv må være, at de i familien og på arbejde bliver den type stærke fædre, de efterlyser. Og at de tør se deres egne, svage sider i øjnene.

I "Borgerlige brydninger" får vi tidligere kulturminister Grethe Fogh Rostbølls førstehåndsberetninger om de personer, der var hovedaktører i Poul Schlüters regering. Inklusive hende selv.

Grethe Rostbøll, født 1941, dansk politiker og forfatter. Uddannet lærer og mag.art. i litteraturvidenskab. Har været medforstander for Ryslinge Højskole, teater- og litteraturanmelder og formand for Modersmål-Selskabet. Fra 1990-93 var hun konservativ kulturminister i Schlüter-regeringen. Grethe Rostbøll er som forfatter især kendt for sine fine perspektivering i udgivelserne om Karen Blixen og om den romantiske britiske digter Lord Byrons liv.

”Med fremtiden har vi det som de fulde mennesker i den muntre studentersang om Sundturen: De stirrer mod Hveen, men ingen kan se’en.” Således indleder og slutter Per Stig Møller denne bog, der analyserer og diskuterer mange af vore grundforestillinger og forhåbninger - ud fra den opfattelse, at det i virkeligheden er menneskets projektskabende bevidsthed, der afgør håbets, krisens og teknologiens fremtid.

I sine tidligere bøger har Per Stig Møller påvist ideologiernes magt og advaret mod antihumanisme og ekstremisme. I sin nye bog optegner han det landskab mellem ekstremerne, hvor man kan samle i stedet for at sprede - og hvor størsteparten af danskerne efter forfatterens mening befinder sig. Herigennem fremstår et billede af den aktive humanisme med borger-lighed, hvor det etiske engagement bestemmer politikken og ikke omvendt. Han fremhæver de væsentlige ligheder, der kan binde socialdemokrater, konservative og venstremænd sammen, hvis de vil beskæftige sig med konkreter i stedet for teorier.

Per Stig Møller viser en vej bort fra den afgrund, særinteresser, ideologier og utopier har bragt os på kanten af.

Bogen beskriver den kontroversielle politikers skandaler, vilde drukture og kampe for tørlægning samt hans forhold til skiftende statsministre og politiske mod- og medspillere. Den tegner også et overraskende portræt af et lattermildt og musikalsk menneske, som for første gang giver sin egen åbenhjertige version af, hvad der skete bag de lukkede døre i de politiske skæbnestunder under løsrivelsen fra Danmark, da Grønland fik hjemmestyre. Lars-Emil Johansen havde fra ganske ung mange odds imod sig. Han klarede sig skidt i skolen, og det viste sig også tidligt, at han ikke egnede sig som fanger. Han hadede kulden og mørket. Alligevel kæmpede denne utæmmelige fangersøn sig op og blev en stålsat politiker. Lars-Emil Johansen har om nogen sat det dansk grønlandske forhold på prøve. Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen – »de tre isbjørne« – har Lars-Emil Johansen været en central skikkelse i Grønlands kamp for større selvbestemmelse og ultimativt en løsrivelse fra Danmark. De to andre ”isbjørne” er borte i dag, men Lars-Emil Johansen, der er tidligere partiformand for Siumut og regeringschef, er stadig i begivenhedernes centrum som formand for det grønlandske landsting. Og hans drøm om national frihed forbliver usvækket. Den utæmmelige fortæller desuden historien om udviklingen af det moderne Grønland og landets rolle i et stadigt mere spændingsfyldt Arktis, hvor stormagterne har optrappet deres magtspil. Om forfatteren: Niels Ole Qvist (f. 1967) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og har arbejdet på B.T. og Jyllands-Posten. Siden 2011 ansat på Atuagagdliutit/Grønlandsposten, hvor han har ansvaret for den politiske dækning. Han er også forfatter til bestsellerbiografier om Stein Bagger, Brian Laudrup og Waage Sandø.

En kulturel opløsning er nært forestående. I hvert fald hvis man skal tro den kulturpessimisme, som længe har præget den offentlige debat og vores selvforståelse: Vi har ikke længere nogen fælles moral, vi er blevet indiviualiserede og egoistiske, det politiske liv savner visioner, vi lider under et traditions- og værditab.

Men er det nu så slemt, eller er der gået selvsving i debatten om, hvor håbløst det hele ser ud?

Med solidt fodfæste i virkelighedens verden bringer Mads Storgaard Jensen orden i begreberne og sætter spørgsmålstegn ved dommedagsvisionerne: Nok har vi i hvor kulturkreds oplevet et skift, der umiddelbart kunne tolkes som individualisering og opløsning, men neden under disse fænomener vokser en ny følsomhed frem, der vil forandre den måde, vi omgås og kommunikerer på, og som vil kunne præge os positivt fremover, hvis vi tager den på os i stedet for at hengive os til en festligholdelse af dommedag.

"Dommedagsfesten" er en debatbog, men også en rejse ind i vores nuværende kulturelle situation og de muligheder, der ligger foran os.

Mads Storgaard Jensen (f. 1968) er forfatter. Han har en ph.d i filosofi og semiotik fra Aarhus Universitet og debuterede i 1995 med filosofibogen "At lære livet", mens den skønlitterære debut kom i 1996 med "Som en engel ind i himlen".