Søgeresultater: 146

Amerikanerne har altid haft et helt særligt billede af sig selv. De dyrker og romantiserer deres egen fortid med revolution og uafhængighedskrig, samtidig med at de til tider underspiller slaveriets rolle i landets historie. Der er mange uoverensstemmelser mellem amerikanernes selvopfattelse og den måde, resten af verden ser dem. Jørgen Flindt Pedersen tegner et billede af USA, som amerikanerne selv ser det, og fortæller samtidig om forholdet mellem rig og fattig, minoritetsgruppers vilkår, den industrielle udvikling, samt hvordan fremtiden så ud, da bogen udkom i 1976. Jørgen Flindt Pedersen (f. 1940) er en dansk journalist, forfatter og filminstruktør. Han er uddannet cand.scient.pol. og har blandt andet været journalist for Danmarks Radio og Det Fri Aktuelt. Jørgen Flindt Pedersen står bag en lang række film, hvoraf flere handler om USA. Han har endvidere skrevet fagbogen "USA – drøm og virkelighed" samt en række andre bøger.

Der er ikke før skrevet om de danske sysselledere i Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, DNSAP, i et samlet værk. Bogen giver også et sammenhængende indblik i partiorganisationen DNSAP og disse personers fællesmøde i historien. Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Hvem var de, og hvad fik disse mænd til at gå ind i DNSAP? Var de politiske idealister, opportunister eller blot aktører, der spillede den rolle, der var dem tildelt af situationen og de begivenheder, hele Europa, ja, hele verden, var kastet ud i. Det er det, denne bog vil forsøge at give et svar på ved hjælp af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. I dette bind fortælles om de 42 sysselledere i Jylland og på Fyn. I bind 2 følger de sidste 33 fra Sjælland og Bornholm. Uddrag af bogen Syssellederens hovedopgave blev indgående beskrevet i DNSAP’s Organisationsplan fra 1936: ”… han har det fulde ansvar overfor partiføreren for organisationens ydre og indre trivsel indenfor sysselet. Han træffer den politiske afgørelse efter partiets program i alle spørgsmål, hvis rækkevidde ikke overskrider sysselets grænser … Syssellederen skal hver måned give partiføreren en indberetning om arbejdet indenfor syslet.” Han skulle også holder stabslederen for partiorganisationen (Th. Larsen) og landslederen for partiorganisationen (Philip Hoffmann-Madsen) underrettet om sit arbejde. Det er muligt, at det er blevet overholdt, men ikke alle rapporter findes i dag i arkiverne. I forbindelse med den første udnævnelse i januar 1936 skrev Frits Clausen på samme tid i DNSAP’s Månedsbreve, at de udpegede sysselledere kun skulle sidde på posten til udgangen af 1936. Men udskiftningerne kom helt af sig selv. Det skulle snart vise sig, at Clausen ingen grund havde til at bekymre sig om, at en sysselleder skulle blive gammel på sin post. Nogle sysler havde flere magtkampe end andre. Fyn og Storkøbenhavns syssel var helt klart i toppen, når det gælder magtkampe og udskiftninger. I alt nåede 75 personer igennem perioden fra 1936 til 1945 at kunne kalde sig sysselleder. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967) er uddannet cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018.

Guldjyderne er en overflyvning over det jyske land fra Grenen til grænsen med radaren indstillet på de store jyske formuer.

Umærkeligt, men ikke desto mindre effektfuldt, er der er vendt op og ned på den økonomiske magtfordeling i Danmark. For 25-26 år siden dominerede milliardærerne i København og Nordsjælland, både talmæssigt og beløbsmæssigt, idet seks ud af de ti største formuer var placeret her. Nu er forholdet omvendt, så seks ud af de ti største familieformuer er jyske. De er ovenikøbet størst på en særlig måde: Udvider man gruppen til de ti største jyske formuer, overgår denne lille gruppe alle andre danske milliardærers samlede formue med mindst 100 milliarder.

I DELTAGEREFFEKTEN får du:

• Inspiration fra over 40 forskellige fagligt aktive på tværs af fagforeninger og arbejdspladser.
• En grundlæggende indføring i seks vigtige organiseringsopgaver – fra relationsopbygning til faglig strategi.
• Værktøjer og tips til arbejdet med organisering og involvering.
• Konkrete definitioner og begreber, der kan hjælpe dig med at planlægge arbejdet med organisering og involvering.

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

Økonomien er selve grundlaget for vores samfundsindretning og for politikken. Men den økonomiske videnskab har med sine stadig mere abstrakte og matematiske modeller mistet realitetssansen og mangler forankring i den sociale, menneskelige virkelighed, som den faktisk ser ud. I Økonomien og virkeligheden tager professor emeritus Katarina Juselius et sagligt, indefrakommende opgør med det dominerende økonomiske paradigme, med finanskapitalismen og ikke mindst med det politiske system. Et system som for længe kritikløst har underlagt sig videnskabeligt usikre økonomiske teorier med ulighed og ødelæggelse af både den sociale sammenhængskraft og naturgrundlaget til følge.

Tør du købe en valuta, der ikke er en mønt eller en pengeseddel, men kun er en computerkode?
Bitcoins har på kort tid udviklet sig fra ikke at være noget værd, til at have en værdi, der kan gøre dig til milliardær. Men er Bitcoins sikre at eje?
Bliv klogere på, hvordan vi skal forstå Bitcoins og hvilke fordele og ulemper denne valuta har. Bogen er pakket ind i et indbydende udtryk, og efterlader helt sikkert læseren klogere på et emne som er fascinerende men også komplekst.

Sort Fagklub
Bitcoins er udgivet i Alineas Sort Fagklub, der henvender sig til de trænede læsere i udskolingen. Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og bygget op som en eksemplarisk fagbog med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister.

Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på fagklub.alinea.dk.

”Jeg har de seneste år været i tvivl om, hvad der bekymrer mig mest: selve flygtningeproblemet eller vores reaktion på det – en reaktion, som for alvor udfordrer vores humanitære traditioner.” Sådan skriver Dansk Flygtningehjælps tidligere generalsekretær Andreas Kamm i sine erindringer fra knap 40 års arbejde med og for flygtningesagen.

Malte Frøslee Ibsen tegner et øjebliksbillede af det politiske verdensbillede, som det ser ud lige nu. Fire krisetendenser hans især opmærksomhed: Demokratiets krise, den stigende ulighed, klimakrisen og flygtningekrisen. Hans påstand er, at vi kun kan tage hånd om disse fire kriser gennem et langt mere demokratisk EU, og at den europæiske venstrefløj skal stifte en ny Internationale, som kan demokratisere det europæiske samarbejde.Den Første Internationale blev grundlagt i 1864 af blandt andre Karl Marx. Den havde til formål at organisere den spirende arbejderbevægelse på tværs af landegrænser og hvilede på den overbevisning, at arbejderbevægelsen kun kunne bekæmpe en internationalt organiseret kapitalisme gennem en international faglig og politisk organisering. Bogen argumenter for, at vi i dag står over for udfordringer, der ligner dem, der oprindeligt motiverede idéen om en internationale. Håbet ligger i dag i internationalismen – i grænseoverskridende civilsamfundsorganisationer, i faglig organisering over landegrænser, i europæiske modoffentligheder og i dannelsen af slagkraftige politiske alliancer på tværs af det europæiske kontinent.

Formålet med denne antologi er at bidrage til at Indfange aktionsforskningens særlige kvaliteter og give bud på, hvordan aktionsforskning konkret og metodisk kan gøres - i et tæt samarbejde mellem forskere og praktikere om lokale og virkelighedsnære problemstillinger. Antologien kan bane vejen for udvikling og forskning, der søger at øge forståelsen af sociale og kulturelle processer frem for med tunnelsyn kun at fokusere på virkninger. Den kommer med mulige bud på, hvilke andre spørgsmål, man kan stille, end 'virker det?', når man undersøger samfundsfaglige og sociale fænomener - og hvordan aktionsforskning kan danne ramme og afsæt for at tilvejebringe mulige svar på disse spørgsmål. Samlet set fremstår antologiens bidrag som en præciserende og en innovativ helhed. Det præciserende består i, at bidragsyderne på kompetent vis tilsammen udpeger, hvad aktionsforskning er og ikke er - og hvilke udfordringer man kan støde på i denne forskningstilgang. Det innovative består i, at det i antologiens bidrag også analyseres, hvad aktionsforskning kan være i fremtiden. Bogen kan læses med udbytte af alle, som har deres hverdag på et universitet, en professionshøjskole, i en virksomhed eller i en kommune, og som ønsker at læse mere om, hvad aktionsforskning er, og hvordan forskning med afsæt i denne approach konkret kan gribes an.

I denne let formidlede, præcise og humoristiske bog svarer den verdensberømte økonom Yanis Varoufakis på sin datter, Xenias, tilsyneladende enkle spørgsmål om, hvad økonomi egentlig er for noget.

I 87 dage lammer en konflikt Berlingske - typograferne strejker. De er utilfredse med ledelsens planer om en modernisering af avisproduktionen. Ændringer som har stor indflydelse på deres fremtid.

Fra konfliktens start i januar 1977 har Jan Stage fulgt konflikten på tætteste hold. I "Den berlingske konflikt" skildrer han den første dramatiske måned. På elegant vist lader han begge parter få ordet og opridser konfliktens årsager og konsekvenser. Jan Stage tegner et billede af et problem, der ikke kun vedrører Berlingske, men som fremover kan påvirke mange arbejdspladser. Jan Stage (f. 1937 – d. 2003) var dansk journalist, digter og forfatter. Han debuterede i 1963 med digtsamlingen "I morgen min ven" og har siden skrevet en række bøger – både fag- og skønlitteratur. Som journalist rejste Jan Stage ud som korrespondent for Information og senere Politiken, hvor han ofte reporterede fra verdens brændpunkter, som borgerkrigen i Libanon. I sit forfatterskab brugte han sin erfaring som krigsreporter. Både i sine medrivende spændingsromaner, men også i reportagebøger, hvor han skildrede krige fra andre vinkler.