Søgeresultater: 91

Børn bliver brugt til voksensex både i og uden for familien. En gang imellem bliver der talt om misbruget, andre gange vil vi ikke høre om det. Nogle af ofrene fortæller i erindringsform om deres oplevelser, andre får hjælp til at genopvække (falske?) minder. Forældre klæder børn ud som sexede skønhedsdronninger, og fra litteraturen er Lolita vandret videre som generel betegnelse for den begærede lille-pige. Beth Grothe Nielsen forsøger kulturhistorisk og så neutralt som muligt at beskrive det felt, der i daglig tale kendes under betegnelserne incest og pædofili.
 

Erik Pouplier og hans kone var på pletten med blomster og champagne, da miraklet skete en solskinsdag i maj, og straks fik de nybagte bedsteforældre en væsentlig rolle i barnebarnets liv. Den lille skulle jo passes, når hans mor var optaget af sit arbejde, og snart kom han selv på besøg med sin bamse. Senere var han også med på sommerferie i udlandet.



I dag er Nicolas ved at vokse resten af familien over hovedet og har egne meninger om film, musik og tøj. Men kontakten til mormor og morfar fortsætter, for uanset hvor store og selvstændige børn bliver, har de altid brug for bedsteforældre: Hvor skal de ellers henvende sig, når alt andet svigter?

Rejs jorden rundt med børn fra hele verden!

I bogen kan du besøge 13 forskellige lande og møde endnu flere forskellige børn. Gennem børnefortællinger og fakta kan du lære om børnelivet i alverdens landsbyer og storbyer, i bjerge og regnskov. Hør også om fårekyllinger som kæledyr i Kina, drageflyvning i Afghanistan, fastelavn i Litauen og den afskyelige snemand i Nepal.

Læs om alt dét og meget mere i BØRN I ANDRE LANDRE og oplev, hvordan vi som mennesker er forbundne på tværs af kloden.

Bogen indeholder også sjov og spændende viden om alt fra spisevaner, skolegang og sportsgrene til styreformer, sprog og klima. Fx kan du lære at tælle til ti på swahili eller se det eneste flag i verden, der ikke er firkantet.

Igennem samtaler og breve mellem Tine Bryld og 20-årige Nanna får vi indblik i en forfærdende historie om incest. En bog om kærlighed, afsky og om at komme videre. Indfølende og nærgående spørgsmål fører os dybt ned i temaer som godt og ondt, skyld og konsekvenser.

En incestuøs barndom er, hvad Lars Sander Jørgensens beretning Min forbudte hemmelighed, handler om. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens egen historie.

Skyld og skam er følelser, der lægger sig som en tung dyne over incestofre, og af og til er den så tung, at overgrebene simpelthen fortrænges. Lars Sander Jørgensen var langt oppe i tyverne, før han kunne erkende barndommens traume og begyndte det komplicerede afdækningsarbejde på vejen fra offer til overlever. Da han tog fat på at bearbejde oplevelserne, opdagede han, at langt den største del af den litteratur, der findes, er skrevet om og af piger. Som mand var det svært for Lars Sander Jørgensen at forholde sig til kvinders situation, og derfor besluttede han at hjælpe andre mænd/drenge ved at fortælle sin historie.

Den foreligger nu og kommer hele vejen rundt om det penible emne: barnets forsvarsmekanismer, skyld og skam, sorg og vrede, forældres ansvar, omsorgssvigt, reaktioner fra omverdenen, påvirkning af seksualiteten, forholdet til familien, behandlingssituationen, processen fra offer til overlever, tanke- og reaktionsmønstre mv. Min forbudte hemmelighed har naturligvis også bud til behandlingssektoren samt pædagoger og lærere.

Står du foran, midt i eller efter en skilsmisse? Og mangler du troen på, at I som forældre stadig kan give jeres barn et trygt familieliv ... også selvom I er skilt? Det var netop, hvad forfatter og socialrådgiver Camilla Semlov manglede, da hun i 2004 blev skilt og brød sin knap fireårige søns fundament i tilværelsen op. Som alle forældre ønskede hun at give sin søn det allerbedste. Men i dette tilfælde kunne hun ikke opfylde ønsket. For skilsmissen var eneste udvej på et samliv, der ikke længere fungerede. Men behøver det næstbedste egentlig at være så slemt? Det er muligt at give jeres barn gode vilkår, at finde en deleordning, der virker for alle parter og at finde sammen som ny familie. Og vigtigst af alt: At sørge for, at delebarnet forbliver et helt menneske. Det næstbedste er historien om, hvordan Camilla Semlov og hendes tidligere mand sagde farvel til den traditionelle tilværelse som kernefamilie til i dag at være en helt anden familie – komplet med nye ægtefæller, bonusbørn, bonus- og halvsøskende og et hav af bedsteforældre. Med afsæt i sin egen historie viser Camilla Semlov, hvor afgørende betydning selv små detaljer kan have for dit barns trivsel og mulighed for at navigere ubesværet mellem to hjem. Bogen giver blandt andet konkrete råd om, hvordan man undgår at skændes foran barnet, hvordan man lærer at stole på, at den anden gør det godt nok, og hvordan man får et godt og tillidsfuldt samarbejde med sin tidligere partner. Sammenhold, samarbejde og sammenhæng er nøgleordene, der hjælper jer som forældre til at skabe en tryg tilværelse for jeres fælles barn. Det næstbedste kan også være godt nok.

Børns liv og leg med medier handler om, hvorfor vi som voksne er nødt til at forholde os engageret og nuanceret til børns brug af medier. Bogen giver et bud på, hvad det er for nogle børn, man møder i vuggestue, børnehave og fritidstilbud i dag, hvilken rolle medierne spiller for deres leg og læring, og hvordan man som pædagog kan forholde sig åbent og konstruktivt til børns brug af medier.

Omkring ti procent af alle børn i Danmark oplever seksuelle krænkelser fra voksne eller andre børn.I denne håndbog kommer livseksperterne – dem, der har oplevet overgreb – selv til orde med deres oplevelser og anbefalinger. Livseksperternes råd suppleres af fageksperters vejledninger.

Den 13. er Maria Hirses fødselsdato - og datoen, hvor hun forsøgte at begå selvmord.

Hvert fjerde danske skolebarn har været udsat for mobning, og hvert femte danske barn eller ung under 16 år har på et tidspunkt overvejet at begå selvmord - især mange piger forsøger at begå selvmord på grund af lavt selvværd.

Maira Hirse har prøvet begge dele. Dette er hendes personlige historie om mobning og selvmordstanker. Men det er også en beretning om at komme ud på den anden side med styrke og livsmod.

I Den 13. fortæller Maria Hirse forhistorien til Æblekinder, hendes bog om anoreksiens helvede.

Maria Hirse, (1971), er forfatter, foredragsholder, psykoterapeut og studievært. Hun har tidligere bl.a. skrevet tre selvbiografiske bestsellers.

I ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed er analyser af børns opvækstvilkår og disse vilkårs betydning for livet som voksen indgået i forskellige sammenhænge: forskning i udsatte unge, i familieøkonomi, i indvandring og integration og i marginaliserede gruppers hverdag. Der er derfor opbygget en betydelig viden om børn og deres fremtidige muligheder afhængigt af opvækstvilkår. Men disse analyser er spredt i en lang række forskellige publiceringer.

Bogen samler nu i en let tilgængelig form resultaterne og beskriver den forskning, der har ledt frem til de aktuelle temaer, her præsenteret i otte dele. Der indledes med et overblik over barndommens historie fra tidlig moderne tid til i dag med det sigte at perspektivere de nuværende forhold og livsomstændigheder.

Min generation af pensionister og bedsteforældre er stadig i gang. Vi lever livet, inden det er for sent. Vi danser tango, elastikspringer, vandrer i Nepal og tager kursus i mekanik, økonomi, kinesisk eller i at spille saxofon. Vi flyver varmluftsballoner og bestiger Mount Everest. Det eneste, vi ikke gør, er at sidde derhjemme og vente på, at telefonen ringer.
Ingen ser frem til at blive gammel, men børnebørnene giver alderdommen et uventet gyldent skær – som en sensommer, inden vinteren sætter ind. – Susan Moody

Far og mor skal være enige. Det er jeg uenig i! Børn må have en appelmulighed og må kunne henvende sig til den forælder, der er blød og godfjottet nok. Det er i reglen ham, der har ret. – Bettina Heltberg

I mange år truede jeg vore voksne børn og deres kærester med at låse dem parvist inde på værelserne, så vi ku’ få nogle børnebørn. Den gik ikke. – Flemming Jensen

"Hvorfor skal vi kunne den? " spurgte den lille Arendse engang, inden vi begyndte på Fadervor. "Fordi det er vigtigt," svarede jeg og satte trumf på: "Du får 100 kroner, når du kan den." Nu kan hun den, og det glæder mig. – Johannes Møllehave

Hvis et barn siger, at det har ondt i maven, så har det ondt, og så nytter det ikke noget at komme stikkende med: "Det er også, fordi du har spist for meget slik." Jeg kender ingen børn, det har fået ondt i maven af at have spist slik. Ingen! Det er en forklaring, som forældre – eller måske snarere tipoldeforældrene – har fundet på. – Lisbet Dahl

De unge forældre er så ambitiøse med, hvordan deres børn skal opdrages, hvad de skal spise, hvordan de skal stimuleres, at kunsten for bedsteforældrene snarere er at leve op til forældrenes krævende normer … Slap dog af! Men jeg tillader mig visse uartigheder. Det barn, der af princip aldrig får sukker derhjemme, får altså sukker på havregrøden hos os. Og smørklat. – Barbara Gram

Man kan ikke få en ny far eller mor, men børn får ved skilsmisser ofte nye "forældre" at forholde sig til. Bogen giver gode råd om, hvordan man kommer videre.