Søgeresultater: 33

Social innovation handler om at brug den innovations- og drivkraft, der findes blandt samfundets virksomheder, foreninger, frivillige og pårørende til at skabe nye og bedre velfærdsløsninger. Den offentlige sektor må slippe sit velfærdsmonopol og i højere grad træde ind i rollen som facilitator af en fælles indsats. Sammen om velfærd placerer sig midt i diskussionen om, hvordan vi i Danmark vil organisere og drive fremtidens velfærdssamfund – og giver konkrete anvisninger.

I bogen finder du analyser, fakta, konkrete eksempler, erfaringer og nødvendige definitioner i det videre arbejde med social innovation.
 

Bogen ser på de motiver, drivkræfter og – ikke mindst – spor­skifter, der står bag den danske velfærds­model. Og den punkterer myten om, at vel­færdsgoderne skal ses som bestikkelse af middelklassen. Velfærdsstatens pionerer kæmpede for øget social, økonomisk og kønsmæssig lighed. De ville skabe en forebyggende velfærdsindsats, der kunne sikre sunde levevilkår, hindre sociale nedture og sikre samfundets evne til at genproducere sig selv, når nationens eksistens var truet på grund af krig og krise. I efterkrigstiden blev de sociale udgifter ofte anskuet som en rationel investering, der lønnede sig for hele samfundet, hvad enten det handlede om at aktivere samfundets intelligensreserve eller mobilisere kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

Vejen til et lykkeligt Danmark Thorvald Stauning ville gøre Danmark til et lykkeland. Det er vi blevet. I dag er danskerne blandt de lykkeligste folk i verden. Men hvor længe? Vi lever i en opløsningstid. Fundamentet under vores samfund slår revner. Uligheden stiger, mange danskere føler sig utrygge, og stadig flere mister troen på, at politik kan gøre en positiv forskel i deres liv. Sådan var det også i 1930’ernes Danmark – vores tid minder om Staunings. Måske vi kan lære af ham? Det mener Dan Jørgensen. I denne bog blæser han derfor til værdikamp imod det borgerlige Danmark, som er i færd med at undergrave velfærdssamfundet og formøble Staunings arv. Dette er en bog om, at politik gør en forskel. Det er en beretning, der begynder en sen nattetime i januar 1933, da Thorvald Stauning byder en håndfuld af rigets vigtigste mænd på whiskysjusser i sin lejlighed i Kanslergade – selv samme nat, som Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland.

Socialdemokraterne i Danmark, Arbeiderpartiet i Norge og Socialdemokraterna i Sverige har været afgørende for udviklingen af den velfærdsmodel, som har gjort Skandinavien til et forbillede for resten af verden. Et møjsommeligt arbejde gennem godt 140 år har skabt resultater, som alle tre lande er stolte af. Men globaliseringen, udviklingen inden for informationsog transportteknologi og den økonomiske krise lægger i disse år pres på den skandinaviske velfærdsmodel. Og også partierne oplever svingende tilslutning blandt vælgerne. Gennem samtaler med tre centrale skandinaviske socialdemokrater vender forfatter Anne Sofie Allarp store spørgsmål i tiden. Hvad er de tre velfærdsstaters hovedudfordringer for fremtiden? Hvad er kerneværdierne i vores samfund? Hvad er det socialdemokratiske projekt i det 21. århundrede? Mogens Lykketoft, Carin Jämtin og Jens Stoltenberg giver svarene med idémæssig eftertanke og med deres politiske erfaringers vægt. Den skandinaviske drøm indkredser de vigtigste temaer, som de socialdemokratiske partier står overfor i dag.

"Den danske velfærdsmodel har ‘sejret ad helvede til‘ og er blevet en klods om benet på velfærden. Den er gået langt ud over, hvad hensynet til ligheden kan begrunde. Den er blevet invaderet af de velbjærgede og deres børn, og den skæmmes af stivhed, spild og velfærdstab, fordi folk ikke selv får lov at administrere velfærden. Den øger tilmed arbejdsløsheden."

Bertel Haarder langer kraftigt ud efter de ting, han mener, er med til at forpurre Danmarks forhold til omverdenen og sin egen stræben efter velfærd. Det er denne stræben, der en dag vil blive velfærdsstatens undergang, hvis ikke der rettes op på tilstanden i det, Bertel Haarder kalder "Tornerose-Danmark". Bertel Haarder (f. 1944) er en dansk politiker og forfatter. Han har siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet for Venstre i en lang årrække. Bertel Haarder har af flere omgange været minister blandt andet undervisnings- og forskningsminister og integrationsminister. Han er uddannet cand.scient.pol. og har udgivet flere bøger om dansk politik og samfund.

Efter 10 år med Fogh og Løkke er det svært at se, at vinden er vendt i dansk politik. Langt ind i rød blok er det blevet god stil at please eliten og gøre op med de svages såkaldte krævementalitet. Og den liberalistiske ånd fra 00’erne har bidt sig fast i velfærden, som moderniseres (dvs. skæres ned) og evalueres (dvs. kontrolleres) som aldrig før. Men er det virkelig det, danskerne vil? I denne bog går to socialdemokrater i rette med den drejning, tingene har taget siden 2001, ja faktisk helt siden 1980’erne. Bogen er et opgør med egoismen i tiden og managementkulturen i det offentlige, hvor man ansætter flere og flere i de ledende lag til at fyre dem, der skulle have vasket fru Olsens gulv. Det er også en opfordring til solidaritet og øget demokratisk deltagelse. Og opskriften er mere frihed til fællesskab: Mere magt skal flyde – væk fra Slotsholmen, ud til danskerne, til vælgerne og de valgte, så folkestyret igen kan få lov til at vise, at der findes noget, der er stærkere end markedet.

Den nordiske model har vist sig holdbar og robust. Der er ingen økonomiske argumenter for, at vi ikke også i fremtiden kan opretholde et velfærdssamfund af den type, vi kender i dag. Til gengæld kan man ikke hævde, at diskussionen om velfærdssamfundets fremtid ikke handler om økonomi.

Torben M. Andersen beskriver den økonomiske struktur, der er grundstenen i velfærdssamfundet, og han peger på og diskuterer, hvad der er velstandens dilemma og udfordringer. Den nordiske model er lykkedes med at sikre et veludbygget velfærdssamfund med høj velstand, relativ lige indkomstfordeling, høje skatter, en stor offentlig sektor og stadig en velfungerende økonomi.  Skal velfærdssamfundet opretholdes, er man nødt til at prioritere og forvalte landets økonomiske muligheder og ressourcer. Skal målet om velstand og relativ lighed opretholdes, skal der navigeres i spændet mellem udfordringer, ressourcer og forventninger.

"Hvordan gik Danmark fra ukritisk at tage imod indvandrere til i dag at have en af verdens strammeste udlændingelove? Hvordan gik det til, at danske statsborgere ikke længere kan være garanteret et familieliv i deres eget fædreland med den, de elsker? Andreas Steenberg, politisk ordfører i Radikale Venstre, har gjort det til sin politiske mærkesag at ruske op i en dansk udlændingepolitik, der i løbet af de seneste årtier kun er blevet strammere med den tidligere integrationsminister Inger Støjbergs kagefejring af stramninger som det mest lysende eksempel på den hårde kurs. Foruden Andreas Steenbergs eget bud på fremtidens udlændingepolitik tager bogen dig tilbage til tilblivelsen af Danmarks første udlændingelov fra 1983, der fik vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet. En naiv og yderst lempelig lov, der siden har hjemsøgt Radikale Venstre, selvom partiet slet ikke var med i den daværende politiske aftale. Fortællingen giver et unikt indblik i fire årtiers politisk kamp om den danske udlændingelov med et særligt fokus på, hvordan danske statsborgeres ret til kærlighed med ikke-EU-borgere er blevet indskrænket. Andreas Steenbergs gennemgår de politiske milepæle og krydrer det med interviews med danske statsborgere, der er kommet i klemme af loven. Det er historien om, hvordan danske statsborgere i deres eget fædreland bliver ramt af Forbudt Kærlighed."

Den danske sociolog Henrik Dahl beskriver sin egen generation af danskere født mellem det store boom i starten af 1960’erne og oliekrisen i 1973. Det er en generation, der i så høj grad består af modsætninger og subkulturer, at mange slet ikke ser den som en egentlig generation. Denne opfattelse gør Henrik Dahl op med i "Den kronologiske uskyld".

Noget af det, der i høj grad definerede generationen, som Henrik Dahl kalder ’børnehavegenerationen’, er, at det i disse børns barndom for første gang blev normalt, at begge forældre arbejdede uden for hjemmet, og børnene derfor voksede op med to autoriteter: Deres forældre og de pædagoger, der passede dem i de fleste af døgnets vågne timer. Henrik Dahl (f. 1960) er en dansk sociolog, livsstilsforsker og politiker. I perioden 1988-1990 var han ansat som medieforsker ved DR og har efterfølgende undervist på RUC og Copenhagen Business School. I offentligheden er Dahl særligt kendt som livsstilsekspert fra DR1-programmet "Kender du typen?" og som politiker i folketinget for Liberal Alliance siden 2015.

Danmark tilhører kredsen af velstående og demokratiske samfund med statslig omfordeling af indkomster og omfattende social sikring.

Tiden efter 1970 var præget af kraftig og til dels selvforstærkende ekspansion i landets offentlige velfærdssektor. Fra begyndelsen af 1990’erne tvinges politikerne imidlertid til at få ressourceforbruget under kontrol, for velfærdssamfundet er under øget pres. Et lavt fødselstal, en stærkt stigende indvandring og et voksende antal modtagere af overførselsindkomster er blot tre af de faktorer, der i
dag bidrager til problemstillingen.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUNDS HISTORIE er en økonomisk, demografisk og socialpolitisk kortlægning af velfærdssamfundets udvikling og udfordringer op til og især efter 1970.

"Borgerløn - Fortællinger om en politisk idé" er resultatet af flere års forskning. Her gør Christensen status over samfundsvidenskabernes udvikling i relation til en overordnet idé: Borgerløn som element i en bæredygtig udvikling. Borgerløn opfattes af Christensen som en generel ret for alle borgere til en ydelse fra staten, hvor man kan leve på et beskedent niveau, men fri og uden forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.Borgerløn - Fortællinger om en politisk idé giver en samtidshistorisk analyse af den kritisk-utopiske tænknings udvikling siden 1970'erne. Bogen ser udviklingen med et unikt og komplekst blik for tendenser i den kritiske samfundsvidenskab.