Søgeresultater: 8

“Det føltes meget uvirkeligt, og jeg fik en fornemmelse af at blive trukket ned af stolen. Jeg svedte, blev svimmel, fik kvalme og tænkte, at jeg ville besvime”. Sådan beskriver 17-årige Nadia oplevelsen af sit første angstanfald. “Når angsten tager magten” er en bog, hvor ti unge mellem 16 og 24 år fortæller om deres angstlidelse og om kampen for at slippe af med de store begrænsninger, som angsten har lagt ned over deres liv. De unges beretninger bliver sat i perspektiv af fagfolk, der har hver deres vinkel på bogens tema. Bogen har fokus på det, man kalder de ikke-psykotiske angstlidelser som fx. panikangst, socialfobi og OCD. Desuden er der kapitler om eksamens- og præstationsangst.

I begyndelsen af 2. G erkender Mille, at hun har et problem med mad. Det bliver starten på et mere end 11 år langt forløb med sult, overspisning, opkast, afføringspiller, selvhad og ensomhed – kulminerende med to måneder på en psykiatrisk afdeling. I samtlige 11 år har Mille Eigard Andersen minutiøst ført dagbog over sine lidelser. "En anoreksipiges dagbog" giver et enestående blik ind i hovedet på en helt almindelig, meget syg pige. Samtidig fortæller bogen den rørende historie om de svære år fra stort barn til ung voksen med alt hvad de indebærer af fremtidsdrømme, kærestesorger, forelskelser og branderter. Mille Eigard Andersen er i dag 28 år og har fået sin sygdom under kontrol. Med udgivelsen af sin dagbog håber hun dels at kunne hjælpe piger, der selv er på vej ud i en spiseforstyrrelse, dels at give verden omkring dem en forståelse af en meget kompleks og alt for udbredt sygdomstilstand. Er tidligere udgivet under titlen "Lad mig bare forsvinde".

“Jeg følte, jeg stod i midten og blev presset af ting fra alle sider. Det gjorde mig mindre. og mindre værd. Hver morgen inden jeg gik i skole, tog jeg en ordentlig grædetur, og så var det på med makeuppen og facaden”. Sådan beskriver Christine sine symptomer på depression. Hun er blandt de 12 unge, der optræder i “Et spind af sorte tanker”. De personlige beretninger sættes i perspektiv af interview med fagfolk, der arbejder professionelt med unge og depression.

“Jeg hang jo slet ikke sammen!” Sådan beskriver den 18-årige Mathias sig selv, inden han fik diagnosen ADHD. Hans liv var præget af konflikter med familien, vold og misbrug, men under den vrede overflade skjulte sig en frustration og en længsel efter en forklaring.

 I bogen “Konstant uro” fortæller otte unge om deres ADHD. Det er meget forskelligt fra ung til ung, hvordan symptomerne kommer til udtryk. Pernille fortæller, at hun er hyper og i konstant bevægelse. Jess er meget impulsiv og gør ting, han fortryder, mens Annes ører fanger alle lyde. De unges personlige beretninger suppleres i bogen af interviews med fagfolk.

Dette er en virkelig historie om at føre et dobbeltliv. Om at være en helt almindelig, dansk gymnasieelev, om en modelkarriere, der bliver kørt i stilling, om et stærkt bånd til en kærlig mor. Men ikke alt er, hvad det ser ud som. For over det tilsyneladende perfekte, strålende ydre lægger der sig en spiseforstyrret skyggeside.

Tænker du alt for meget over, hvad andre mener om dig? Så meget, at du bliver bekymret og angst? Bogen er en guide til børn og unge med socialfobi – og deres voksne. Socialfobi er en angst for at være sammen med andre i specifikke situationer. F.eks. vil Line ikke sige noget i klassen for hvad nu, hvis det er forkert? Janus holder et vågent øje med andre mennesker, for tænk nu, hvis de synes, at han er ubegavet og kedelig at være sammen med? Og Mie vil ikke spise sin madpakke i skolen. Hun fokuserer hele tiden på, hvad de andre mon vil tænke om hende, hvis hun taber et stykke mad eller spilder ned ad sig selv. I bogen møder vi de tre børn, og gennem deres historier om socialfobi får læseren redskaber til at tackle sin egen angst. Bogen hjælper barnet med at forstå sin fobi, og det får redskaber til at arbejde med den. Hør bl.a. om angstkontakten og hvordan socialfobien er en drillepind, der tænder for kontakten uden grund. Og lær om at gå på tankejagt for at fjerne de falske tanker. Målet med bogen er, at socialfobien ikke begrænser barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Den bygger på kognitiv adfærds­terapi og er skrevet i børnehøjde til børn og unge mellem 7 og 14 år.

“Jeg ville jo egentlig bare gerne være ligesom alle andre”, siger den 20-årige Kristina. Hun er en af de ni interviewede unge, der i denne bog fortæller om deres spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelser har den overdrevne fokus på krop og kost til fælles, men de enkelte lidelser fremtræder meget forskelligt. Anoreksi og – i mindre grad – ortoreksi medfører vægttab, mens overspisning og megareksi fører til det modsatte. Bulimikere holder ofte en normalvægt, hvilket gør lidelsen svær at opdage for omgivelserne.

“Hvad nu hvis min computer stod på et tæppe, og der gik ild i det, så ville vores hus brænde ned og mine forældre dø. Det var meget den der med … hvad nu hvis?”. Sådan siger Sabine på 18 år. Hun er en af de otte unge, der i denne bog fortæller om at være plaget af OCD. “Hvad nu hvis …” er en bog om en psykisk lidelse, der kan være invaliderende for unge mennesker. Men det er også en bog med håb og med eksempler på veje ud af OCD’ens tyranni.