Søgeresultater: 8

To ud af tre med diagnosen depression risikerer at få flere depressioner i fremtiden! For at du undgår dette, kan du i Kom vellykket igennem din depression læse om en række enkle og simple råd, som du kan følge for at komme vellykket tilbage til livet og undgå denne pinefulde sygdom fremover. Når du først har fået diagnosen depression, kan du på nettet primært søge informationer om sygdommens årsager, symptomer og behandling. Denne bog indeholder erfaringsmæssige råd om de enkelte faser i en depression. Det er råd, som er væsentlige at tage højde for i processen under en depression, da de kan være afgørende for at forhindre fremtidige depressioner. Det vil skabe det bedste udbytte, såfremt den depressive får følgeskab og opbakning fra en pårørende eller kontaktperson, da det erfaringsmæssigt har vist sig at skabe det bedste resultat. Depression opleves ikke ens for nogen mennesker, og derfor vil der også være informationer eller forslag, som ikke er relevant for dit vedkommende, hvorfor du kan springe disse dele over. Såfremt der blot skulle være enkelte dele i det samlet indhold, som du finder relevant for dit vedkommende, og som du kan nikke genkendende til samt finde anvendelse for, vil hensigten med bogen være indfriet og målet være nået. Bogen er opdelt i fire dele: Udredning af depression Under depressionen Efter depressionen Afslutningsvis beskrives et depressionsforløb med hovedpersonens tanker og overvejelser. Bogen er anvendelig både for mennesker med depression og ikke mindst deres pårørende. Bogen beskriver ikke depressionstyper, grader eller årsager – informationer om dette findes på nettet.

Hvordan finder man tilbage til sig selv, når man har brugt hele sit liv på at lade som om, man intet kunne mærke? Flugten fra det, der gør ondt, præger Dorte Olivarius Koustrups liv, indtil hun endelig favner smerten og tabet. I denne bog følger vi hendes rejse gennem selvkritik og uro til lethed og selvaccept, når hun via mindfulness og self-compassion deler ud og inspirerer til, hvordan man tæmmer frygten og vækker den indre glæde, mens man går mod håbet og lyset. Tag med på en rejse fra den dybeste frygt til healing, styrke og kærlighed. ”Da jeg var 15 år, mistede jeg først min søster. Hun begik selvmord. Godt to måneder senere mistede jeg min far. Også til selvmord”. Jeg taler – som vanligt - med 110 kilometer i timen. Jeg lukker øjnene og fortsætter. Kroppen ryster, som når jeg har badet for længe i havet om vinteren. ”Det pudsige er, at jeg bagefter ufortrødent fortsatte livet i fuldt gear, som om intet var hændt. Jeg flygtede fra smerten. Flygtede ind i at have det sjovt og være social. At glemme. Men jeg kan ikke flygte længere!”

Et godt liv fortæller om de problemer og konflikter, der affødes af at leve tæt sammen med en sygdomsramt person, og beskriver de tanker, der rører sig i den stille pige. Ved flere lejligheder truer moren i sin afmagt med at tage sit liv, men kun, når hun og det halvstore barn er alene hjemme. Barnet føler sig afskåret fra at betro sig til andre, fordi følelsen af skyld ligger som en mørk himmel over hende: mor er jo én, man skal have ondt af.

I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler.

Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader.

Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling.

Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

Som 12-årig fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen diagnosen depression af en psykiater, der satte hende i medicinsk behandling. I en alder af 20 år mente samme psykiater, at hun skulle forberede sig på at tage medicin resten af livet. På det tidspunkt tog hun sagen i egen hånd: Trappede helt ud af medicinen og undersøgte i stedet mulighederne for alternativ behandling og terapi.

Mange mennesker med depression og angst er konstant i tvivl om, hvorvidt de gør det rette. Nogle kan ikke bære, at andre sætter spørgsmålstegn ved deres dispositioner, andre opsøger selv de samtaler. Nogle har været indlagt, andre har ikke. Nogle har været i livsfare på grund af deres depression, andre lever med en mildere, men kronisk forstemthed.

For Anne Lise Marstrand-Jørgensen forekom det indlysende, at noget virker for nogen, men ikke for andre. Stillet overfor andres lidelse og sundhedsvæsenets ret begrænsede tilbud, slog det hende, i hvor høj grad behandling af angst og depression hviler på holdninger og forventninger – hos den lidende og hos behandleren. Holdninger til, hvor meget smerte et liv må indeholde, holdninger til hvad der er afvigende, og hvad der er normalt, holdninger til årsager til sygdommen og vejen til sundhed, holdninger til hvad depressioner i det hele taget er, og holdninger til hvordan de bedst behandles, forebygges og italesættes.

De fleste behandlere er klar over, at den rette behandling må skræddersys til den enkelte. I en ideel verden i hvert fald. Mange fagfolk er optaget af den rolle, samfundsudviklingen spiller for mental sundhed. Nogle er modstandere af medicin, andre er overordnet set tilhængere. Nogle er optaget af barndommen, andre af genetik. Nogle finder væsentlige svar i statistikken, andre i hjernescanninger eller i eksistentielle og åndelige overvejelser.

Marstrand-Jørgensen har gennem årene flere gange skrevet artikler og essays om sine egne depressioner og angstlidelser, og hver gang har det affødt et overraskende antal henvendelser fra mennesker, som har følt sig spejlet. For mange mennesker er psykisk lidelse stadigvæk forbundet med skam. At bruge kræfter på at skjule den virkelighed, man hver dag bakser med, fordi man er fuld af en urimelig følelse af at være forkert, er en tung byrde at bære.

Derfor satte hun sig for at spørge nogle af de forskere og eksperter, som arbejder med evidensforskning inden for angst og depression, for at blive klogere på, hvilke muligheder for behandling der er i dag, og for at få stillet sin nysgerrighed i forhold til, hvordan det psykiatriske og alternative behandlingsmuligheder ser ud i dag og for at blotlægge deres – til tider direkte modstridende - holdningsforskelle. Arbejdet med denne bog har på mange måder været overraskende. Hun er blevet klogere og mindre skråsikker. Hun har stadigvæk sine egne holdninger og strategier. Høstet og afprøvet gennem mange år. Hun håber med denne bog at kunne dele den væsentligste indsigt med andre: At vi hver især er nødt til at finde vores egen vej. At vi kan udveksle erfaringer og finde mod til at eksperimentere ved at vide, at verden er større og rummer langt flere muligheder end dem, vi møder på en given behandlers kontor. At vi hver især er langt mere og langt støre end vores diagnoser og lidelser og kampe.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har det godt i dag. En del af hemmeligheden er, at hun har lært sig selv at kende i alle de år, hvor hun har måttet leve med, at mørket findes som en lurende mulighed og en truende afgrund. Hver dag rummer sin egen disciplin, etableret for at holde sindet i vater. Hendes personlige opskrift lyder i al sin forsimplede enkelthed således: Meditation, åndelig disciplin, fysisk træning, kunst, at rette blikket mod verden i stedet for kun mod sig selv. Og dertil mange, mange år med forskellige former for terapi.

På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs.

I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham.

I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker.

Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.”

Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.

Depression er den mest udbredte psykiske lidelse på verdensplan. I En fremtid uden fremtid argumenterer Mikkel Krause Frantzen for, at man kan kende et samfund på dets sygdomme, og viser, hvordan depressionen peger på en række kriser i tiden: gældskrise, det konkurrencestyrede arbejdsmarked, krav om individuel lykke og selvoptimering.

"Barsk, men nødvendig læsning. Den anbefales til alle." Anna Møller, Kristeligt Dagblad "En voldsom og tragisk historie" Martin Bastkjær, Information "En kanonkugle af en roman" Christian Johannes Idskov, Politiken ”Stor litteratur” Die Welt ”Et sprogmirakel” Die Zeit ”Rystende, komisk, storartet” Der Spiegel Med verden i ryggen er den tyske forfatter Thomas Melles sprogligt tindrende, usentimentale beretning om håndteringen af sin bipolare lidelse, om personlige dramaer og langsom bedring. Bogen giver en ekstraordinær indsigt i, hvad der foregår hos en syg person, og er et korrektiv til populærkulturens stereotype fremstilling af det gale geni; beretningen om et forrevet liv, et selvbiografisk radikalt værk af højeste litterære kaliber. Med verden i ryggen blev shortlistet til Deutschen Buchpreis, præmieret med Klopstock-Preis für neue Literatur og nomineret til flere andre priser. Solgt til udgivelse i 17 lande, fra Frankrig til Mongoliet.