Søgeresultater: 232

Hvordan er det at blive ramt af demens i en ung alder, og hvordan forandrer en demensdiagnose dit liv? I otte personlige portrætter beretter en række danskere om, hvad demens har betydet for dem. De fortæller om den forvirring, frustration, sorg og det savn, der ofte følger med en demenssygdom. Men de fortæller også om en ny dimension af livet, der kan opstå, når man er nødt til at forholde sig til et liv med dødelig sygdom.
Steen Kabel er journalist og demensfaglig ekspert. Han har arbejdet på demensområdet i mere end 25 år og har i den sammenhæng været tæt på mange yngre og tidligt diagnosticerede mennesker med demens og deres familier. Han arbejder desuden med kompetenceudvikling af medarbejdere på demensområdet, underviser i demens og er forfatter til en række andre bøger om demens. Se mere på www.stenenkabel.dk.

Peter Christensen er 22 år, og der er knald på hans tilværelse! Han er verdensmester i kickboxing, model, har lige fået sin drømmelæreplads som reklametegner og bor sammen med sin dejlige kæreste. Men så kører en stor lastbil over for rødt og hamrer direkte ind i siden på Peters bil. Alle Peters drømme bliver fejet bort. Dybt bevidstløs bliver han indlagt på Glostrup neurokirurgisk intensivafdeling, hvor han ligger i koma i tre uger. Da han endelig vågner, har lægerne konstateret en hjerneskade. Fra næsten at være blevet slået ihjel bevæger Peter sig nu gennem en totalt afhængig babyfase, over en sej genoptræningsfase, hvor alle almindelige færdigheder skal læres på ny, for til sidst at stå med en spirende uafhængighed. En lang og sej kamp, der mod alle odds har bragt Peter meget længere, end nogen læge nogensinde havde forestillet sig, han ville komme.

Bente Hoffmann er en dansk forlagsredaktør, forfatter og underviser, der har været med til at udgive flere dokumentarbøger, hvor hun har arbejdet i tæt samarbejde med en person, der har en spændende personlig historie at fortælle. Dokumentarbogen "Verdensmester med vilje" er blevet til i samarbejde med Peter Christensen, der som 22-årig blev kørt ned af en lastbil.

I Slap dog af – Linses guide til et skønt liv giver Brygge-dronningen Linse Kessler ærlige og bramfrie bud på, hvordan man får det bedste ud af livet!

"Flyvske tanker" er ergoterapeut Mikael Vittrups beretning om tiden før og efter han fik en hjerneblødning som 22-årig. Det er en bog om de tanker og følelser, der strømmer gennem hovedet på et ungt mennesker, som har været så tæt på døden. Men det er også en beretning om håb, om viljen til at komme tilbage til livet, selv om det aldrig helt bliver det samme igen – på nogle måder, kan det måske blive bedre…

JEG DØR KUN ÉN GANG er den ærlige og afslørende beretning om frisøren og makeupartisten Dennis Knudsen. Trods sit glamourøse liv udadtil er han stærkt præget af opvæksten i en arbejderfamilie og smertefulde oplevelser med alkoholisme, incest og voldtægtsforsøg. Dennis Knudsens liv har været fyldt med store kontraster. Fra at frisere Barbiedukker til at arbejde med danske og internationale superstjerner som Ghita Nørby, Susse Wold, Sanne Salomonsen, Penélope Cruz, Kirsten Dunst, Nicole Kidman og Meryl Streep. Fra røde løbere til sorte huller og på grænsen til selvmord. Fra at boltre sig i kvinder til at afprøve sig som transseksuel og trækkerdreng og ende med at være til mænd og forsøge at blive far med fem forskellige kvinder. Dennis Knudsen, der desuden er tredobbelt ironman, har prøvet det hele, og han er ikke bange for at dele ud af sine til tider grænseoverskridende erfaringer.

På kanten af livet er en personlig beretning om at leve med en alvorlig kræftsygdom. Flemming Flyvholm skildrer præcist og usentimentalt et langt behandlings- og helbredelsesforløb præget af op- og nedture og giver en række tankevækkende råd til, hvordan man kan tage styringen over sit eget liv og gradvist nå frem til en livgivende optimisme.

I AnorekSigne fortæller Signe Grønnebæk sin både smertefulde og opløftende historie om et liv med alvorlig anoreksi gennem knap to årtier, om de personlige omkostninger for hende selv og sygdommens påvirkning af hendes familie og nærmeste omgivelser. En voksende optagethed af egen krop, den rette kost, daglig kalorieindtag og fysisk træning udvikler sig fra teenageårene til ren besættelse og til en indre stålsat kamp mellem Signe, der forsøger at tænke rationelt samt frigøre sig af spiseforstyrrelsens altfortærende kraft, og AnorekSigne, der ønsker at straffe Signe og fastholde hende i en udpint, radmager krop. AnorekSigne er ligeledes en beretning om at opnå andres anerkendelse, vende nederlag til små og store sejre og ikke mindst lære at acceptere sig selv. Signe lever stadig med anoreksiens følgevirkninger og har længe følt behov for at tage et kritisk opgør med social- og sundhedssystemets manglende evne ud i at tilbyde spiseforstyrrede den rette og individuelt tilpassede behandling.

Bogen handler om livshistoriefortælling som metode i psykosocialt rehabiliteringsarbejde. Metoden sætter fokus på og skaber sammenhæng i et menneskes samlede liv. Den syge ses som et helt menneske, hvor den dominerende fortælling ikke primært omhandler sygdom. Fortællearbejdet kan hjælpe videre i en recoveryproces og være med til at bryde en sygdomsfortælling, som ellers let kan blive den dominerende selvopfattelse hos mennesker, der på grund af deres sindslidelse er i langvarig kontakt med behandlingssystemer og sociale tilbud. Bogen rummer en række konkrete eksempler på anvendelse af livshistoriefortælling som metode og det udbytte, som fortællingen har haft for både brugere og medarbejdere. Det er en lettilgængelig og praksisorienteret bog om metoden. Bogen indeholder ni kapitler med fokus på praksiserfaringer fra forskellige målgrupper og forskellige fokusområder. Hertil kommer fire kapitler om teori og etik, og hvordan man kan komme i gang med brug af livshistoriefortælling. Bogen henvender sig både til fagfolk og studerende inden for de sociale og sundhedsfaglige områder. Det være sig pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og socialrådgivere, men bogen er også velegnet til brugere og pårørende.

"Sidste stop før Paradis" er afslutningen på Aggi Jensens fortælling om sit liv, som hun har delt ud af gennem bøger og foredrag over de sidste mange årtier. Hun har ført os med helt tilbage til sin opvækst på børnehjemmet, da hun mødte Erik, prinsen på den hvide hest, som hun tilbragte 50 dejlige år med, mens de sammen kæmpede mod hans parkinsonisme, som medførte den demens, der til sidst tog ham fra hende.

Men lykken havde mere i vente for Aggi Jensen, og inden længe krydsede Kai hendes spor. Efter ti gode år sammen blev også Kai syg af demens og indlagt på "Skrænten", "Trongårdens" demensafdeling, hvor også Erik tilbragte sin sidste tid.

Da Aggi selv fik konstateret parkinsonisme, viste hun sig som den fighter, hun er. Hun kæmpede en lang kamp mod kommunen og politikerne for at få lov at tilbringe sin sidste tid på "Trongården" sammen med sin elskede Kai, og til sidst fik hun slået igennem, at også det menneskelige skal tages i betragtning, når ledige plejehjemspladser fordeles. Nu udlever de deres dage sammen på "Trongården", det sidste stop før Paradis.

Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske "Baggårdsbørn har også drømme" om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. "Kærlighedens styrke" er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også "Sensommeren" og "Stjernestunder".

"På skyggersiden" er historen om en hjerneblødning fortalt på to planer. Beretningen fra sygesengen og tilbageblikket på pigen Annes opvækst på et børnehjem i 1950'erne.

Bogen er en stærkt personlig og gribende og fortæller om tabet af tid og identitet over måneder og år – men også om en sejlivet tilbagevenden til normal eksistens med store fysiske og psykiske omkostninger. Og en tro på livet på godt og ondt.

Bogen udkom første gang i 1997 med under undertitlen "Beretningen om en hjerneblødning". Udgaven her er tilført nye afsnit og er ændret i teksten.

"Den hidtil mest menneskelige bog i hjerneåret – noget så overset som en hjerneskadet patients beretning.
Denne opgave løses exceptionelt godt i Anne Lützhöfts bog. På trods af titlen "På skyggesiden" er bogen ikke misantropisk eller mistrøstig. Den er positiv." – Information

"Positiv og livsbekræftende" – "Bogen er først og fremmest et budskab om stolthed og vilje" – B.T. Anne Lützhöft (f. 1951) er uddannet lærer og debuterede som forfatter i 1997 med erindringsbogen "På skyggesiden – beretningen om en hjerneblødning". Siden har hun både udgivet romaner, erindringsbøger og aforismer. Anne Lützhöfts opvækst på et børnehjem har været inspiration til mange af hendes bøger.

Da 47-årige Anne falder i vandet og bliver ramt af en skibsskrue, ændrer hendes ellers så velplanlagte liv sig fuldstændig. Pludselig er det at kunne gå ikke længere en selvfølgelighed, og frygten for at skulle have amputeret et ben lurer. De følgende år bruger Anne på fysisk og åndeligt at blive lappet sammen igen, samtidig med at hun forsøger at få familiens hverdag til at fungere.
Lægerne advarer Anne mod at gå, træne og rejse for meget, men Anne er ikke i tvivl – hun styrer mod det, der giver hende energi og vælger at tro på sin egen kraft. Tilbageslag og forfængelighed slår hende dog indimellem ud, og hun kæmper med at turde acceptere at være lidt anderledes. Og at hendes førlighed, udseende og selvbillede for altid har ændret sig.
Lappeløsninger – når krop og sjæl skal finde et nyt selvbillede er historien om, hvordan livet kan ændre sig på et splitsekund. En personlig og ærlig beretning om at komme igennem et fysisk traume, om tålmodighed og om at fejre de små fremskridt og med små tankevækkende afsnit om at klare ulykke, sygdom eller en anden stor forandring i livet.
Med forord af næstformanden i UlykkesPatientForeningen.

Få hele historien om hverdagen fra det lille hospital i det nordlige Syrien fortalt af den 27-årige læge Haifaa Awad. Mød drengene og pigerne. De sekulære og salafisterne. Sygeplejerskerne og dommeren, der forsøger at skabe orden i det kaotiske, krigshærgede land.