Søgeresultater: 11

I denne gribende bog tager sexolog og psykiater Birgit Dagmar Johansen hånd om et tabubelagt men desværre meget relevant emne. Incest forårsager ikke blot en hård barndom; også som voksne oplever mange incestofre katastrofale konsekvenser. Birgit Dagmar Johansen ser ikke kun på, hvad man kan gøre for ofrene, hvilke følelser overgrebene vækker i børnene, og hvordan man kan behandle krænkeren. Hun diskuterer også, hvordan forældre, pædagoger, naboer og andre familiemedlemmer kan gribe ind, inden incestforholdet overhovedet opstår, så man forhindrer, at en familie deles op i ofre og gerningsmænd. Birgit Dagmar Johansen Skov (1942-2017) var uddannet speciallæge i psykiatri og arbejdede som sexolog, parterapeut og familieterapeut. Gennem tiden delte hun generøst ud af sin viden om sex og parforhold i brevkasser i blandt andet Helse og Alt for damerne. Herudover skrev Birgit Dagmar Johansen skov en række bøger om vidt forskellige seksuelle emner, både om de positive og de negative sider af seksualitet og den menneskelige eksistens.

Flaskebarn er en grafisk roman om at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug og selvmords­trusler. Med tegninger og ord oplyser, udstiller og berører bogen sin læser og sætter fokus på betændte emner, som generelt ikke har en tydelig stemme i samfundsdebatten. E-bogen er lavet i fixed format

Jeg har da tænkt mig at blive 90 er en livsbekræftende fortælling om, hvordan man kan tage lederskab over sin egen tilværelse, hvor vigtigt det er at bevare troen på at kunne besejre kræften, og hvad kærligheden til et lille barn kan betyde for at leve et godt og givende liv – selv med en kronisk og livstruende sygdom.

Et af forældres værste mareridt er, at der skal ske noget med deres børn. Det blev virkelighed for Karin Mørch, da hendes ældste datter som 6-årig fik konstateret ti kavernøse hæman-giomer i hjernen – knuder som ikke er ondartede, men kan vokse eller begynde at bløde og på den måde forårsage hjerneskade. Kan jeg dø af det, mor? er Karin Mørchs beretning om, hvordan livet kan forandre sig på et splitsekund, når man får at vide, at ens barn er ramt af en livstruende sygdom, om kampen for helbredelse, om tvivlen og de svære valg – og om at overleve som familie. "Kan jeg dø af det, mor? - Ilyas vej til livet" er en opdateret udgave af bogen "Kan jeg dø af det, mor?" fra 2011. I denne nye udgave har forfatteren skrevet et nyt forord samt et nyt sidste kapitel.

Allerede som 5-årig vidste Pernille Rahbek, at hun måtte klare sig selv, for der ikke var nogen andre til at klare noget for hende. Kan man se, at jeg har grædt? er hendes gribende ærlige fortælling om, hvordan det er at vokse op med en mor, der hellere vil drikke alkohol end være sammen med sine børn - men udadtil har en perfekt facade og et pænt og nydeligt hjem.

Denne bog er til dig, der er tæt på et barn eller en ung med psykiske problemer. Flere og flere børn og unge kæmper med psykiske problemer som følge af blandt andet angst, depression, autisme, ADHD og spiseforstyrrelser. Forskning viser, at forældre er afgørende i behandlingen, men man får ikke nødvendigvis hjælp til at håndtere den opgave. Det efterlader mange forældre under stort pres.

For mange børn er den værste hemmelighed, at mor eller far drikker for meget. De er vrede, flove og kede af det. I Anne Lilmoes‘ bog fortæller ni børn om deres egne oplevelser med en mor eller en far, der er alkoholiker. Bogen giver også eksempler på familier, hvor alkoholikeren og familien har fået den nødvendige hjælp til at bytte flasken og ensomheden ud med samvær og åbenhed.

Den danske forfatter Anne Lilmoes (f. 1945) debuterede i 1988 med fantasyromanen "Rejsen til de hæse skyggers land". Sidenhen er det blevet til en lang række bøger for både børn og voksne. Anne Lilmoes er særligt kendt for fantasyserien "Yaxhiri", der primært henvender sig til de 12-14-årige.

Hvad der startede som en dagbog, endte med – efter 8 år – at blive til bogen Stærk som en stridsbaby. Bogen skildrer på både stærk, barsk og rørende vis, hvordan livet som forælder til et kritisk sygt barn kan forme sig. Hvor ufattelig hårdt det er at se sit barn lide, være i den ene narkose efter den anden og løbende få sin rygsæk fyldt med traumatiserende oplevelser – helt uden mulighed for at skærme hende. Men også hvor hårdt det er samtidig at skulle forstå og agere blæksprutte i sit barns sag i et fortravlet sundhedsvæsen. Og oveni at kæmpe med social-, daginstitutions- og skolesystemet. Og nå ja, så lige sørge for at have overskud til det syge barns tvillingesøster, sit arbejde, parforhold, venskaber osv. – alt imens ens egen krop er fyldt til randen af stress, søvnmangel, bekymring og ensomhed. Men kærlighed kan flytte bjerge, og når det handler om ens børn, kan man som løvemor strække sig langt og stædigt holde fast i håbet om, at der er lys forude.

Denne bog bygger på vores erfaringer fra mange års arbejde med børn og familier i forskelligartede sammenhænge. Det er vores ønske at få videreformidlet og delt vores viden om de symptomer, som børn kan have på stress og belastninger i deres hverdag, til så mange fagfolk og forældre som muligt, så vi sammen kan arbejde på at blive mere opmærksomme og handle på de tidlige signaler, når et barn belastes over evne.

Vi er i vores arbejde som psykolog, familierådgiver og sygeplejerske blevet inspireret af mange forskellige mennesker og pædagogiske/psykologiske teorier og holdninger, især tilknytningsteorien. Denne bog rummer lidt af dem alle, udvalgt fordi vi i vores praksis har oplevet, at det er vigtigt, at det enkelte barn får det tilbud, der er tilpasset lige netop det barn med dets vilkår og problemstillinger. Det er vores håb, at læserne selv kan finde frem til og reflektere over de metoder og ideer, der giver mening for lige netop det barn og den problematik, der skal arbejdes med.

Når et barn får en livstruende sygdom bliver hele familiens liv forandret. I "Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom" møder vi en række familier med alvorlig sygdom tæt inde på livet, som åbent og ærligt fortæller deres historier. Det er personlige fortællinger om sorg, chok, parforhold på prøve, forholdet til de raske søskende og om livet, når det rives op med rode. Inger Anneberg (f. 1956) er en dansk journalist, antropolog, forsker og foredragsholder. Hun blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og arbejdede efterfølgende på DR i en årrække. I perioden 1997 - 2002 arbejdede Anneberg som freelance journalist, hvor hun især beskæftigede sig med selvmordsforebyggelse, sorg og livstruende sygdom. Sideløbende med sit journalistiske virke tog hun en master i antropologi ved Aarhus Universitet, hvor hun efterfølgende blev ansat som først Phd og siden postdoc. Anneberg forsker i samspillet mellem landmænd, myndigheder, dyr og dyrevelfærd.

En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.