Søgeresultater: 9

ET USENTIMENTALT BLIK PÅ KVINDELIVET EFTER UNGDOMMEN Ansporet af sit eget brutale møde med overgangsalderen vejer Marina Benjamin den snart midaldrendes glæder, sorger og livsmuligheder op mod hinanden. Ude af trit med naturens gængse rytme bliver det tydeligt, at hun nu er trådt ind i en ny tid. Som hun står midt i livet med ansvar for en teenagedatter og aldrende forældre – og mærket af kroppens begyndende skavanker – er forfatterens livsvilkår velkendte. Men i denne bog viser hun, at det trods sorg, smerte og store livsomvæltninger stadig er muligt at hengive sig til og omfavne overgangsalderen. Overgangen. Om livet efter ungdommen er en inspirerende og indsigtsfuld beretning om at nå milepælen 50 år uden selvbedrag eller sentimentalitet.

Det særlige ved veninder tages under kærlig, morsom og alvorlig behandling af filmmagersken Mette Korsgaard, som bl.a. står bag Min barndom i helvede og Min umiodståelige mand og bogen, Festskrift for halvgamle krager, som blev en bestseller. ”Skæbnen giver os slægtninge. Venner vælger vi selv.“ Citat: Jacques Delille Venner forlænger livet. Og nu vi er ved levealder, så er det underligt at konstatere, at de fleste venskabs-citater er fra mænd, men det er kvinderne, der kan det der shit med venskaber. Og kvinder lever også længere end mænd. Dette er IKKE en selvhjælpsbog. Den er din nye veninde. Og du kan bare smide den væk, hvis du ikke kan lide den. Venindebogen er dels Mettes egne venindeminder, forskeres undersøgelser af venindeskaber, venskaber historisk set og meget mere. Ikke alt, hvad Mette skriver, er faktuelt. Meget er fiktion. Men derfor kan det sagtens alligevel være sandt.

Renée Toft Simonsen skriver i sin nye bog råt for usødet om de følelsesmæssige rutsjeture, der præger de år, hvor hormonproduktionen falder igen, og nætterne bliver varme og urolige og opleves lige så intense og følelsesmæssigt overvældende som dem, der vendte op og ned på livet, da man blev teenager.
”Da jeg fyldte 13, lagde jeg mig på knæ og bad til gud, om han ikke nok ville sørge for, at jeg snart fik min menstruation og et par ordentlige bryster. Mit hedeste ønske og det, der fyldte alle mine tanker, var, at jeg ville være kvinde, og det kunne kun gå for langsomt. Gud hørte mig, og der kom selvfølgelig gang i festen og hormonproduktionen til sidst, med alt hvad det indebar af vilde følelsesmæssige rutsjeture, forelskelser og forandringer, fysiske som psykologiske,” skriver Renée i sin bog og kalder det at blive 50 og komme i overgangsalderen for en enorm omvæltning i en kvindes liv.
”Som 50-årige er vi på vej over midten, verden forandrer sig med stor hast omkring os. Døden kommer tættere på, kroppens forfald begynder at sætte sine spor, og skavank-alderen sætter ind. Børn der flytter hjemmefra, skilsmisser og forældre, der dør, er alt sammen skelsættende begivenheder i det levede liv, og det er nøjagtig de følelsesmæssige rutsjeture, der er knyttet til de begivenheder, jeg har været interesseret i at skrive en bog om.”
Det er blevet til en bog, der med Renées egne ord er forankret i hverdagen og det almindelige livs eventyr, med alt hvad det indebærer af smukke erkendelser og fornyet visdom, der naturligt opstår, når vi kigger ind i børneværelser, der står tomme og forladte tilbage, og spørgsmålet melder sig; Hvis vi ikke er nogens mor, hvem er vi så?

Denne bog er en kærlig samtalebog mellem to meget forskellige og dog på nogen måder ens kvinder, Gunnvør Dalsgaard og psykolog Mette Holm. De har begge uafhængigt af hinanden fundet en måde at være i verden på, en måde at stille sig oven på det, der er svært. De har nemlig begge to oplevet – ligesom du, kæreste læser, måske også har – at livet ind imellem er svært. E-bogen er lavet i fixed format

Afhængighed i form af alkoholisme, stofmisbrug, ludomani osv. er et velkendt og velbeskrevet fænomen.

MEDafhængighed er derimod et mindre kendt begreb, og VI MEDAFHÆNGIGE er den første danske bog, der i jegform beretter om et liv i medafhængighed.

En kvinde, der har valgt at være anonym, fortæller uden omsvøb historien om et liv i medafhængighed: hvordan den grundlægges i barndommen, udvikles og vedligeholdes i senere relationer i voksenlivet og til sidst kulminerer i ægteskabet med en stærkt alkoholiseret mand. Men det er også en beretning om at erkende og bryde ud af mønstret.

Bogen er således en hjælp til andre - en hjælp til ikke at ende i medafhængighed eller til at bryde ud af den.

Bogen er forsynet med et efterord af en ekspert, der forklarer fænomenet medafhængighed.

Bogen er stærk læsning, og der er næppe kommet noget lignende på dansk siden Märta Tikkanens forfatterskab, der sikrede hende et stort dansk publikum.

STRIKKEPINDE OG SÆBEVAND Kvindeliv i Danmark i tiden før den fri abort Bogen indeholder en samling breve skrevet af kvinder, som levede i tiden, før aborten blev fri. Det liv, som kvinderne beskriver, er domineret af snævre sociale forhold og af en graviditets- og seksualitetsangst, som først for alvor lettede ved indførelsen af den fri abort i 1973. Brevene viser kvindernes mod og styrke, deres svagheder og fortrydelser. Ud fra brevene vælder der en fortabthed og rådvildhed, men også en kunnen og en undergrundsviden, som kvinderne lærte sig, når de kom “i ulykke”. Kvinderne var så pressede, fortvivlede og modige, at de satte deres helbred og i sidste instans også deres liv på spil.

Alberte Clement Meldal tager et tiltrængt opgør med de vrangforestillinger, der får kvinder og piger til at leve i evig krig med deres vægt og deres spejlbilleder.
”Jeg vil så gerne være tynd. Jeg tænker hele tiden på det, men jeg æder og æder. Dellerne hænger ud over bukserne og jeg har bare lyst til at græde.”
Sådan skrev Alberte Clement Meldal i sin dagbog, da hun som teenager og feteret international fotomodel arbejdede i Milano, Paris og London. Dengang var hun meget tynd. I dag er hun 45 år og 30 kilo tungere. Sorgen over kroppen fylder stadig. Uanset hvor mange forsider, Alberte har prydet, og hvor meget professionel anerkendelse hun har opnået i sit voksne liv.
I Vægtløs - hvordan jeg stoppede krigen mod min krop tager hun os med ud for at undersøge, hvor hadet til tykhed og idealet om den tynde krop stammer fra. Er følelsen af at være tyk og forkert et personligt problem eller resultatet af stigmatisering og fordomme? Er det virkelig usundt at være lidt tyk, eller er det mere usundt at føle sig forkert?
Alberte går til Inger Bols, der som diætist arbejder med intuitiv spisning og vægtneutral sundhed. Her lærer hun at samarbejde med sin krop og sin sult. Undervejs besøger hun mennesker, der beskæftiger sig med vægt, sundhed og skønhedsidealer.
Hun hører om modeverdenens indflydelse på vores selvbillede. Om spiseforstyrrelser, epigenetik, tykfobi og vægt som resultat af sociale strukturer i samfundet. Hun forstår det afgørende i at opleve sin krop og sin seksualitet indefra – og ikke udefra.
Vægtløs - hvordan jeg stoppede krigen mod min krop er et tiltrængt oprør på vegne af alle de kvinder og piger, der bliver fastholdt i fjendskab med deres egne kroppe, og viser vejen til at slutte fred med den skikkelse, der møder dem i spejlet. Bogen er udviklet og skrevet i samarbejde med Mette Bender.

"Denne bog handler om aborter, illegale aborter, foretaget af og på kvinder, der af mange og gode grunde ikke ønskede at fuldføre deres graviditet. Den handler om en tid, hvor man mente, at denne vigtige beslutning skulle tages af alle andre end kvinden selv, og den handler om den måde hvorpå kvinderne, hårdt presset, måtte tage deres skæbne i egen hånd."

Det er nemt at komme til at tage den frie abort for givet. I dagens Danmark ser de fleste det som en selvfølge, at kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop. Sådan har det desværre ikke altid været.

Ellen Ryg Olsen giver i "Kvinders valg" fra 1993 ordet til de mange kvinder, der i årene 1930-1970 var tvunget til at tage sagen i egen hånd, fordi de af den ene eller den anden grund var nødt til at få en abort. Kvinderne forklarer, hvorfor de risikerede deres helbred og deres frihed for at få foretaget en illegal abort og beskriver de enorme psykiske omkostninger, det medførte. I bogen beskrives desuden de desperate og farlige metoder, man tog i brug for at abortere, og de mennesker, der af god vilje eller blot for at tjene penge, valgte at udføre aborterne.

"Kvinders valg" handler om kampen for fri abort, der op igennem 1960’erne og 1970’erne førte til, at abort endeligt blev helt legaliseret i Danmark i 1973.

Ellen Ryg Olsen (f. 1942) er læge og har overvejende specialiseret sig i socialmedicinsk arbejde. Hun arbejdede sidst i 1980’erne som læge på et sundhedscenter i Nicaragua og udgav som praktiserende læge og konsulent ved Mødrehjælpen i 1993 bogen "Kvinders valg" om de mange illegale aborter, der blev foretaget i Danmark frem til aborten blev fri i 1973.

Karen: Du er en Super Carla, Hella.
Hella: Og du er Pippi Langstrømpe, Karen.
Karen: Det her bliver en samtale mellem Super Carla og Pippi Langstrømpe. Det kan kun blive godt.
Hella: Men ved du hvorfor? Fordi vi er Pippi og Super Carla med rigtig mange tårer i os. For det er vi jo, Karen. Vi har begge to været helt nede og spise op, og der er så meget gråd i os også. Dem med de store armbevægelser og dem, der buldrer og råber højest, er jo også meget ofte dem, der er mest ulykkelige.
Karen: Det er rigtigt. Og alt det skal vi i hvert fald også snakke om. Vi må turde at dele ud af arvesølvet.
Hella: Ja – af alt det kiksede og det forfærdelige. Ellers er der ingen, der får noget ud af det. Og det vil vi jo gerne, Karen. At en masse mennesker kan læse den her bog og genkende noget af det, vi snakker om. Det er altid sådan en trøst, når man genkender sig selv og alt sit lort i andre mennesker. Så tænker man: ’Ah, jeg er ikke alene.’ Det vil jeg gerne med den her bog.
-------------
Kom med indenfor, når Hella Joof og Karen Thisted tager livet op til overvejelse i en sommerlang samtale. En åbenhjertig bog om det svære, men også fantastiske, morsomme, vigtige og finurlige i tilværelsen. Vi garanterer: Det bliver ikke kedeligt.