Den tyske filosof og sjælesørger Wilhelm Schmid sætter i Kunsten at blive gammel fokus på den uundgåelige aldringsproces, og hvordan den bedst kan rummes, nydes og gives de bedst mulige vilkår – på de aldrendes egne præmisser vel at mærke. Det er ikke en bog om at ændre på sig selv, men en bog om at besinde sig på livets foranderlighed og aktivt reflektere over, hvordan man ønsker, at livet skal være, og hvordan man bedst nyder det.