Søgeresultater: 9

Hvorfor får nogle fædre en svær depression og angst i forbindelse med en familieforøgelse? Hvordan er det at være kommende og nybagt far, når forventningens glæde og følelsen af lykke pludselig mod forventning erstattes af stor tvivl, mismod, bekymring og frygt? Hvilke tanker, følelser og handlinger er typiske for mænd med fødselsdepression? Og hvordan forebygger, opdager og afhjælper fædrene, deres pårørende og det offentlige sundhedssystem bedst problemet? Det er blot nogle af de spørgsmål, jeg forholder mig til og forsøger at besvare, når jeg i denne bog hudløst ærligt og dybdegående fortæller om, hvordan jeg selv oplevede at blive ramt af en fødselsdepression og angst, dengang jeg blev far første gang. Her fortæller jeg bl.a., hvorfor jeg blev ramt, hvordan det kunne være undgået, hvilken hjælp jeg havde brug for, hvordan min omgangskreds kunne hjælpe mig og hvilke konsekvenser den lange psykiske nedtur fik for mig og min familie.

Hvordan finder man tilbage til sig selv, når man har brugt hele sit liv på at lade som om, man intet kunne mærke? Flugten fra det, der gør ondt, præger Dorte Olivarius Koustrups liv, indtil hun endelig favner smerten og tabet. I denne bog følger vi hendes rejse gennem selvkritik og uro til lethed og selvaccept, når hun via mindfulness og self-compassion deler ud og inspirerer til, hvordan man tæmmer frygten og vækker den indre glæde, mens man går mod håbet og lyset. Tag med på en rejse fra den dybeste frygt til healing, styrke og kærlighed. ”Da jeg var 15 år, mistede jeg først min søster. Hun begik selvmord. Godt to måneder senere mistede jeg min far. Også til selvmord”. Jeg taler – som vanligt - med 110 kilometer i timen. Jeg lukker øjnene og fortsætter. Kroppen ryster, som når jeg har badet for længe i havet om vinteren. ”Det pudsige er, at jeg bagefter ufortrødent fortsatte livet i fuldt gear, som om intet var hændt. Jeg flygtede fra smerten. Flygtede ind i at have det sjovt og være social. At glemme. Men jeg kan ikke flygte længere!”

"Jeg ved, at hvis jeg ikke fortæller om faren ved at visne hen og holde op med at være menneske, bliver det aldrig anderledes." Sådan skriver forfatteren Helle Eriksen i "Da håbet vendte tilbage".

Det er en personlig beretning om stress og depression med alt, hvad den indebærer af afgrundsdybe nedture, fejltagelser – og et pludseligt lys for enden af tunnellen.



Helle Eriksen giver i denne bog gode råd og inspiration til, hvordan man kan komme videre, for hun har selv prøvet at få "en tur i helvede" og tilbage igen. Bogen fortæller også, hvordan man bliver bedre til at prioritere det gode liv, hvordan man tackler chefen ved sygemelding, og hvorfor det er vigtigt at finde og leve efter sine egne værdier.

Line Rosenberg Schmidt fortæller i denne bog sin personlige historie om at leve et liv med angst og depression. Det er et modigt og sårbart indblik i den smertefulde tilstand, man bliver sat i, som psykisk syg.

”Et af depressionens mest grundlæggende symptomer er, at alt er håbløst.”

Men sådan behøver det ikke blive ved med at være. I Gode grunde til at vælge livet, beskriver Matt Haig ærligt og rørende et liv med depression og angst indefra. Om at være så langt nede, at man er parat til at vælge livet fra. Om derfra at lære sig selv at sætte endnu større pris på det smukke og gode i livet. Om det skrøbelige og nødvendige i at måtte leve med sygdommen på gode og dårlige dage resten af livet. Om at hjælpe sine nærmeste med at hjælpe en. Om der, hvor det gør allermest ondt, og der hvor livet giver allermest mening.

Med stor indsigt og klart udsyn – og også en del humor – deler Matt Haig sin personlige historie med alle, der er i berøring med angst eller depression.

Nr. 1 på Sunday Times’ bestsellerliste

”En af de mindst forudindtagede, mest klarsynede og praktiske bøger om depression, trods sygdommens svimlende ensomhed”

Skuespilleren Henning Jensen beskriver i Gennem glasvæggen et regulært psykisk sammenbrud, han oplevede i maj 1978, forårsaget af alt for meget arbejde, jag og stress i alt for lang tid. Det tog ham et helt år at komme på ret køl igen, og det skyldtes ikke mindst, at han stod helt uforstående over for det, han havde oplevet: Han havde ingen erfaringer med psykisk sygdom, og lige så lidt vidste han, hvor han skulle søge professionel hjælp. Det betød, at han ikke fik den i tide, og at sygdommen fik lov til at udvikle sig til en regulær depression, der var ved at tage livet af ham.

På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs.

I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham.

I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker.

Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.”

Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.

I "Hemmeligheden" fortæller Asger Baunsbak-Jensen sin personlige historie om et liv med depression, om en kærlig men ensom barndom med en depressiv far og om selv at leve med depression som voksen. Det er samtidig historien om, hvordan det lykkedes Asger Baunsbak-Jensen at holde depressionen i skak med faste rutiner, daglige gåture i naturen og en ukuelig vilje til at sejre over sygdommen. For første gang fortæller han også om, hvordan det var depressionen, der fik ham til at sige nej til en karriere som toppolitiker.

"Hemmeligheden" er en spændende beretning om en sygdom, der rammer mange danskere, men som det kan være rigtig svært at tale om.

Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er forfatter og foredragsholder. Han har tidligere siddet i Folketinget for Det Radikale Venstre og var i en årrække undervisningsdirektør samt landsformand for Det Radikale Venstre.

Som 12-årig fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen diagnosen depression af en psykiater, der satte hende i medicinsk behandling. I en alder af 20 år mente samme psykiater, at hun skulle forberede sig på at tage medicin resten af livet. På det tidspunkt tog hun sagen i egen hånd: Trappede helt ud af medicinen og undersøgte i stedet mulighederne for alternativ behandling og terapi.

Mange mennesker med depression og angst er konstant i tvivl om, hvorvidt de gør det rette. Nogle kan ikke bære, at andre sætter spørgsmålstegn ved deres dispositioner, andre opsøger selv de samtaler. Nogle har været indlagt, andre har ikke. Nogle har været i livsfare på grund af deres depression, andre lever med en mildere, men kronisk forstemthed.

For Anne Lise Marstrand-Jørgensen forekom det indlysende, at noget virker for nogen, men ikke for andre. Stillet overfor andres lidelse og sundhedsvæsenets ret begrænsede tilbud, slog det hende, i hvor høj grad behandling af angst og depression hviler på holdninger og forventninger – hos den lidende og hos behandleren. Holdninger til, hvor meget smerte et liv må indeholde, holdninger til hvad der er afvigende, og hvad der er normalt, holdninger til årsager til sygdommen og vejen til sundhed, holdninger til hvad depressioner i det hele taget er, og holdninger til hvordan de bedst behandles, forebygges og italesættes.

De fleste behandlere er klar over, at den rette behandling må skræddersys til den enkelte. I en ideel verden i hvert fald. Mange fagfolk er optaget af den rolle, samfundsudviklingen spiller for mental sundhed. Nogle er modstandere af medicin, andre er overordnet set tilhængere. Nogle er optaget af barndommen, andre af genetik. Nogle finder væsentlige svar i statistikken, andre i hjernescanninger eller i eksistentielle og åndelige overvejelser.

Marstrand-Jørgensen har gennem årene flere gange skrevet artikler og essays om sine egne depressioner og angstlidelser, og hver gang har det affødt et overraskende antal henvendelser fra mennesker, som har følt sig spejlet. For mange mennesker er psykisk lidelse stadigvæk forbundet med skam. At bruge kræfter på at skjule den virkelighed, man hver dag bakser med, fordi man er fuld af en urimelig følelse af at være forkert, er en tung byrde at bære.

Derfor satte hun sig for at spørge nogle af de forskere og eksperter, som arbejder med evidensforskning inden for angst og depression, for at blive klogere på, hvilke muligheder for behandling der er i dag, og for at få stillet sin nysgerrighed i forhold til, hvordan det psykiatriske og alternative behandlingsmuligheder ser ud i dag og for at blotlægge deres – til tider direkte modstridende - holdningsforskelle. Arbejdet med denne bog har på mange måder været overraskende. Hun er blevet klogere og mindre skråsikker. Hun har stadigvæk sine egne holdninger og strategier. Høstet og afprøvet gennem mange år. Hun håber med denne bog at kunne dele den væsentligste indsigt med andre: At vi hver især er nødt til at finde vores egen vej. At vi kan udveksle erfaringer og finde mod til at eksperimentere ved at vide, at verden er større og rummer langt flere muligheder end dem, vi møder på en given behandlers kontor. At vi hver især er langt mere og langt støre end vores diagnoser og lidelser og kampe.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har det godt i dag. En del af hemmeligheden er, at hun har lært sig selv at kende i alle de år, hvor hun har måttet leve med, at mørket findes som en lurende mulighed og en truende afgrund. Hver dag rummer sin egen disciplin, etableret for at holde sindet i vater. Hendes personlige opskrift lyder i al sin forsimplede enkelthed således: Meditation, åndelig disciplin, fysisk træning, kunst, at rette blikket mod verden i stedet for kun mod sig selv. Og dertil mange, mange år med forskellige former for terapi.