Søgeresultater: 17

“Jeg hang jo slet ikke sammen!” Sådan beskriver den 18-årige Mathias sig selv, inden han fik diagnosen ADHD. Hans liv var præget af konflikter med familien, vold og misbrug, men under den vrede overflade skjulte sig en frustration og en længsel efter en forklaring.

 I bogen “Konstant uro” fortæller otte unge om deres ADHD. Det er meget forskelligt fra ung til ung, hvordan symptomerne kommer til udtryk. Pernille fortæller, at hun er hyper og i konstant bevægelse. Jess er meget impulsiv og gør ting, han fortryder, mens Annes ører fanger alle lyde. De unges personlige beretninger suppleres i bogen af interviews med fagfolk.

Forfatteren har i sin dagbog skrevet om livsforandringer, om fortvivlelse, vrede, ensomhed, afmagt, efterhånden som demens ændrede hendes og ægtefællen Steens liv. Da Steen flytter på plejehjem, startes en mailkorrespondance med Steens barndomsven om blandt andet livet på plejehjem, uhelbredelig sygdom og værdige levevilkår. Hun fortæller om det nødvendige, til tider udfordrende, men også omsorgsfulde samarbejde med forskellige fagpersoner. Bogen beskriver også kærligheden og om at have mod på livet før, under og efter sygdomsforløbet. "Stoffet er meget vedkommende og velskrevet … Bogen står netop stærkt, fordi det er en øjenvidneberetning, som i første omgang ikke tager hensyn til et publikum …" Edith Kahlke, erhvervspsykolog "Hvor kan jeg genkende det hele … havde jeg bare selv gjort dagbogsnotater til at skrive mig igennem hverdagen, holdepunkt, kronologi … Genialt med mailkorrespondancen, hvor en anden person inddrages direkte i jeres hverdag og går fra det-skal-nok-gå-følelse over til efterhånden en erkendelse af, hvor hårdt det er og stor medfølelse …" Lillan Albeck, pårørende ægtefælle Uddrag af bogen Svedig og udmattet var Steen, da han stod uden for døren med et ungt par, der havde samlet ham op på vejen, hvor han var faldet omkuld. Denne gang bød jeg dem alle ind. I gangen blev Steen straks den belevne vært. ”Kan du ikke byde de to mennesker på kaffe,” sagde han. Jeg var stadig noget rystet uden dog at lade mig mærke med det. De to unge mennesker ville gerne have kaffe, og kvinden fortalte mig, at hun havde en mormor, der led af Alzheimers og derfor kendte til demens. Jeg ringede til afdelingen, som ikke kunne forstå, at han var gået. Om forfatteren Nina Harboe (f.1951) er uddannet socialrådgiver og har arbejdet inden for det sociale område med familier. Efter hendes ægtefælle fik konstateret demens, er fokus flyttet til demens og pårørendes livssituation.

Rikke Schmidt Kjærgaard er 38 år gammel, mor til tre og har godt gang i sin karriere som forsker, da hun 1. januar 2013 pludselig bliver ramt af en aggressiv bakteriel meningitis, og få timer senere får hjertestop og dør. Mirakuløst bliver hun genoplivet, men Rikke er i koma. Da hun vågner, er hun ’fanget’ i sin egen krop – lammet og ude af stand til at signalere til familie og sygehuspersonale, at hun ikke er hjernedød, men kan høre, se og forstå. Først da hendes mand opdager, at hun blinker, begynder en lang, sej kamp tilbage til livet.
Blink – da jeg mistede livet og lærte at leve er en dramatisk fortælling om at tabe alt på et øjeblik og samtidig en stærk kærlighedshistorie om sammenhold i familien og om stædighed og vilje. Rikke er en af de få, der kan berette, hvordan det opleves at blive genoplivet, at vågne fra en koma, og hendes historie er en inspirerende og dybt bevægende fortælling om at prioritere det vigtigste i tilværelsen, når man har været på kanten af livet.
Bogen har forord af den verdensberømte amerikanske bestsellerforfatter Bill Bryson.

”Et af depressionens mest grundlæggende symptomer er, at alt er håbløst.”

Men sådan behøver det ikke blive ved med at være. I Gode grunde til at vælge livet, beskriver Matt Haig ærligt og rørende et liv med depression og angst indefra. Om at være så langt nede, at man er parat til at vælge livet fra. Om derfra at lære sig selv at sætte endnu større pris på det smukke og gode i livet. Om det skrøbelige og nødvendige i at måtte leve med sygdommen på gode og dårlige dage resten af livet. Om at hjælpe sine nærmeste med at hjælpe en. Om der, hvor det gør allermest ondt, og der hvor livet giver allermest mening.

Med stor indsigt og klart udsyn – og også en del humor – deler Matt Haig sin personlige historie med alle, der er i berøring med angst eller depression.

Nr. 1 på Sunday Times’ bestsellerliste

”En af de mindst forudindtagede, mest klarsynede og praktiske bøger om depression, trods sygdommens svimlende ensomhed”

"Det var en bestemt historie, der ledte mig på sporet af den lægelige antropologi, en sygehistorie fra 1826, hvor en dansk læge beskrev et 19 år langt sygdomsforløb hos en patient, der omsider viste sig slet intet at fejle. Patienten hed Rachel Hertz, bedre kendt som synålejomfruen, og historien, der hører til de mærkeligste i den medicinske litteratur, var umiddelbart så fængslende og gådefuld, at jeg fandt de samtidige reaktioner på den frem."



Knud Michelsen tager udgangspunkt i en næsten 200 år gammel sygehistorie, mens han beskriver lægevidenskabens og psykiatriens selvforståelse gennem tiden. Han forsøger at gøre op med tendensen til at gøre alle aspekter af menneskets krop, sind og liv til noget sygeligt, der skal behandles af læger, psykiatere eller psykologer. Bogen henvender sig til alle, der er interesserede i den sundhedspolitiske debat, menneskesyn og etik. Knud Michelsen (f. 1945) er en dansk forfatter. Han er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og arbejdede i flere år som gymnasielærer. Knud Michelsen har udgivet flere bøger og har desuden bidraget til tidsskriftet Kritik.

“Du er klam. Du er lort. Du er ingenting. Der vil aldrig være nogen, der vil have dig.” Kan du forestille dig, hvis du blev fortalt disse ting – flere gange dagligt – hver dag? Sådan var min realitet i mange år. Jeg hedder Georgia, og jeg har skizofreni. Hele mit liv har jeg hørt stemmer, der kommenterede på alt, hvad jeg foretog mig, indtil jeg som 17-årig fik et psykisk sammenbrud og blev indlagt på psykiatrisk afdeling. E-bogen er lavet i fixed format.

FRA INDERSIDEN er en uparfumeret selvbiografisk beretning om, hvordan det opleves som menneske, far, ægtefælle og direktør skånselsløst og uden varsel at blive revet ud af sammenhængen og dømt til et liv med en permanent skade i hjernen. I januar 2012 vågnede Simon Fønsbo på hospitalet efter en stor blodprop i hjernen. Tre måneder før havde hans søn fået konstateret leukæmi. Dette er Simons egen rå og galgenhumoristiske fortælling om de første måneder af sit nye liv.

Prostatakræft kan være svært at tale om, selvom der er mange mænd over 50 år, der hvert år bliver ramt af det. Anders Enevig var en af dem. Som 85-årig fik han stillet diagnosen, og han besluttede sig for at gå effektivt, men drastisk til værks: Han lod sig kastrere.

Et år senere udgav han bogen "Velkommen i klubben – noget om prostatakræft", hvor han fortæller om symptomer på sygdommen og de forholdsregler, der kan tages, hvis man tror, man er i farezonen eller har et familiemedlem, der kan være det. Vigtigst af alt understreger bogen, at sygdommen ikke er noget at fortvivle over. Det er muligt at blive helbredt og leve et godt liv bagefter. Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

I denne nybrydende bog udforsker Kathryn Mannix, en pioner inden for palliativ pleje, det største tabu i vores tid og samtidig det ene vilkår vi alle er fælles om: døden.
Gennem en række smukt, klogt og varsomt fortalte patientfortællinger fra sit snart 40-årige virke som læge besvarer hun de mest intime og følsomme spørgsmål om døden og den døende. Kathryn Mannix skriver med gribende ærlighed og menneskelighed, og viser den terapeutiske kraft , der opstår, når man nærmer sig døden ikke med ængstelse og fortielse, men med åbenhed, klarhed og forståelse.
At gå døden i møde er en bog henvendt til alle. Alle ramte, sørgende, efterladte, pårørende og nærtstående, alle syge og raske, alle, der gerne vil vide mere om livet og om døden. På dens sider møder vi mennesker, der kunne have været vores veninde, søster, far, søn, mormor, onkel, kollega eller nabo. Vi møder Hannah, der danser sin sidste dag væk. Philip den pensionerede skoleleder, der selv om han er ramt af svær sygdom insisterer på at få ting gjort. Elskelige, godhjertede Nelly og Joe, der begge lever i en ensom fornægtelse for at skåne hinanden fra smertelige bekymringer. Og nittenårige Sigrid der er døende af leukæmi og syr på en pude til sin mor, som hun kan kramme efter hendes død.
Blot fire af bogens omkring tredive livsfortællinger om helt almindelige mennesker, der dør en helt almindelig død. Fortællingerne viser med både alvor, humor og varme, hvordan døende omfavner livet – ikke fordi de er særligt tapre eller stærke, men fordi det er et menneskeligt instinkt, når man står over for døden. Og døden er for de allerfleste ikke det ene øjeblik, dødsøjeblikket, men et langt forløb – hvor man ikke skal gå alene.
Med disse eksempler og med al sin professionelle erfaring og sin blide, men uforfærdede tilgang vil Kathryn Mannix lære os helt konkret om dødens forløb og faser, så vi kan være tilstede og gå døden i møde sammen med dem vi elsker og holder af.
Med forord af hospitalspræst ved Rigshospitalet Lotte Blicher Mørk

“Jeg ville jo egentlig bare gerne være ligesom alle andre”, siger den 20-årige Kristina. Hun er en af de ni interviewede unge, der i denne bog fortæller om deres spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelser har den overdrevne fokus på krop og kost til fælles, men de enkelte lidelser fremtræder meget forskelligt. Anoreksi og – i mindre grad – ortoreksi medfører vægttab, mens overspisning og megareksi fører til det modsatte. Bulimikere holder ofte en normalvægt, hvilket gør lidelsen svær at opdage for omgivelserne.

“Hvad nu hvis min computer stod på et tæppe, og der gik ild i det, så ville vores hus brænde ned og mine forældre dø. Det var meget den der med … hvad nu hvis?”. Sådan siger Sabine på 18 år. Hun er en af de otte unge, der i denne bog fortæller om at være plaget af OCD. “Hvad nu hvis …” er en bog om en psykisk lidelse, der kan være invaliderende for unge mennesker. Men det er også en bog med håb og med eksempler på veje ud af OCD’ens tyranni.

Inspiration til et godt liv – sammen med sygdom og handicap er vigtig læsning både for mennesker med sygdom og handicap samt deres pårørende. Bogen indeholder 12 beretninger fra personer, der har fået en alvorlig diagnose, som har ændret deres liv. De beskriver vejen gennem chok, sorg, frustrationer – over kampen for at blive hørt i sundheds- og socialsystemet – til arbejdet med at skabe et nyt, godt liv. Derudover præsenterer bogen en værktøjskasse, der giver tips til, hvordan det er muligt at forbedre livskvaliteten og ændre fokus til de mere positive aspekter af tilværelsen – med små eller store skridt. En af de medvirkende siger: „Der er mange øv-oplevelser, frustrationer og uheldige møder med system, læger og manglende forståelse. Men i sidste ende skal vi vælge, hvor vi vil lægge vores begrænsede energi – nemlig der, hvor vi kan hjælpe os selv til et godt liv trods sygdom.”