Søgeresultater: 3

“Jeg hang jo slet ikke sammen!” Sådan beskriver den 18-årige Mathias sig selv, inden han fik diagnosen ADHD. Hans liv var præget af konflikter med familien, vold og misbrug, men under den vrede overflade skjulte sig en frustration og en længsel efter en forklaring.

 I bogen “Konstant uro” fortæller otte unge om deres ADHD. Det er meget forskelligt fra ung til ung, hvordan symptomerne kommer til udtryk. Pernille fortæller, at hun er hyper og i konstant bevægelse. Jess er meget impulsiv og gør ting, han fortryder, mens Annes ører fanger alle lyde. De unges personlige beretninger suppleres i bogen af interviews med fagfolk.

“Jeg ville jo egentlig bare gerne være ligesom alle andre”, siger den 20-årige Kristina. Hun er en af de ni interviewede unge, der i denne bog fortæller om deres spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelser har den overdrevne fokus på krop og kost til fælles, men de enkelte lidelser fremtræder meget forskelligt. Anoreksi og – i mindre grad – ortoreksi medfører vægttab, mens overspisning og megareksi fører til det modsatte. Bulimikere holder ofte en normalvægt, hvilket gør lidelsen svær at opdage for omgivelserne.

“Hvad nu hvis min computer stod på et tæppe, og der gik ild i det, så ville vores hus brænde ned og mine forældre dø. Det var meget den der med … hvad nu hvis?”. Sådan siger Sabine på 18 år. Hun er en af de otte unge, der i denne bog fortæller om at være plaget af OCD. “Hvad nu hvis …” er en bog om en psykisk lidelse, der kan være invaliderende for unge mennesker. Men det er også en bog med håb og med eksempler på veje ud af OCD’ens tyranni.