Søgeresultater: 22

"Sidste stop før Paradis" er afslutningen på Aggi Jensens fortælling om sit liv, som hun har delt ud af gennem bøger og foredrag over de sidste mange årtier. Hun har ført os med helt tilbage til sin opvækst på børnehjemmet, da hun mødte Erik, prinsen på den hvide hest, som hun tilbragte 50 dejlige år med, mens de sammen kæmpede mod hans parkinsonisme, som medførte den demens, der til sidst tog ham fra hende.

Men lykken havde mere i vente for Aggi Jensen, og inden længe krydsede Kai hendes spor. Efter ti gode år sammen blev også Kai syg af demens og indlagt på "Skrænten", "Trongårdens" demensafdeling, hvor også Erik tilbragte sin sidste tid.

Da Aggi selv fik konstateret parkinsonisme, viste hun sig som den fighter, hun er. Hun kæmpede en lang kamp mod kommunen og politikerne for at få lov at tilbringe sin sidste tid på "Trongården" sammen med sin elskede Kai, og til sidst fik hun slået igennem, at også det menneskelige skal tages i betragtning, når ledige plejehjemspladser fordeles. Nu udlever de deres dage sammen på "Trongården", det sidste stop før Paradis.

Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske "Baggårdsbørn har også drømme" om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. "Kærlighedens styrke" er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også "Sensommeren" og "Stjernestunder".

Hvordan får man så mange gode stunder som muligt sammen med et familiemedlem eller en nærtstående ven/veninde, der er ved at blive dement? Det handler ”Momse med demens” om. Her får læseren råd og inspiration til at opnå flere gode og meningsfulde stunder og færre frustrerende og pressede sammen med den demente. For det ER muligt at få noget positivt ud af samværet med et kært og nærtstående menneske, som mentalt langsomt forsvinder. Hvis man tænker konstruktivt og utraditionelt og skruer lidt på nogle knapper for, hvordan man er sammen, er det muligt stadig at få gode og positive oplevelser sammen i de svære år. Det var dog ikke det billede, Dorthe Boss Kyhn og datteren Ida Hinchely Kyhn stod med, da Dorthes mor og Idas mormor blev dement. ”Alle sagde, det kun gik én vej, og det var ned. Men vi ville finde en måde, en anden vej at finde ind i Momses nye verden. Og fra den dag, vi ændrede vores adfærd og den måde, vi kommunikerede med hende på, blev mange ting lettere, og vi ’genså’ en gang imellem den mor og mormor, hun var engang, og som vi savner ubærligt meget”, fortæller Dorthe Boss Kyhn i bogen. Gennem en række hverdagssituationer giver bogen en række konkrete eksempler på, hvordan man kan gribe sine besøg og samværet med den demente an. Bogen indeholder samtidig en række faktabokse og interviews med eksperter, der formidler den nyeste viden om sygdommen.

Demenssprog giver både værktøjer og råd til, hvordan vi bedre kan sætte os ind i de mennesker, der har demens. Demens' påvirkning på en persons kommunikation er med til at gøre relationen til ens kære svær. Bogen her vil hjælpe med at gøre 'oversættelsen' nemmere og dermed skabe bedre rammer for mennesker, der har demens.

Hej, mit navn er Oskar. Jeg er 15 år gammel. Da jeg var 11 år, fik min far alzheimer. Min far bliver væk er en meget rørende bog, hvor teenagedrengen Oskar fortæller om hverdagen med sin demente far. Han bliver gradvist mere syg, og den far, som Oskar har kendt og set op til, er ved at forsvinde. Det sætter en masse tanker i gang, og det ændrer livet for Oskar, hans mor og søskende. Men det binder dem også tættere sammen, og i fællesskab forsøger de at fylde de huller ud, som farens sygdom har skabt.

Forfatteren har i sin dagbog skrevet om livsforandringer, om fortvivlelse, vrede, ensomhed, afmagt, efterhånden som demens ændrede hendes og ægtefællen Steens liv. Da Steen flytter på plejehjem, startes en mailkorrespondance med Steens barndomsven om blandt andet livet på plejehjem, uhelbredelig sygdom og værdige levevilkår. Hun fortæller om det nødvendige, til tider udfordrende, men også omsorgsfulde samarbejde med forskellige fagpersoner. Bogen beskriver også kærligheden og om at have mod på livet før, under og efter sygdomsforløbet. "Stoffet er meget vedkommende og velskrevet … Bogen står netop stærkt, fordi det er en øjenvidneberetning, som i første omgang ikke tager hensyn til et publikum …" Edith Kahlke, erhvervspsykolog "Hvor kan jeg genkende det hele … havde jeg bare selv gjort dagbogsnotater til at skrive mig igennem hverdagen, holdepunkt, kronologi … Genialt med mailkorrespondancen, hvor en anden person inddrages direkte i jeres hverdag og går fra det-skal-nok-gå-følelse over til efterhånden en erkendelse af, hvor hårdt det er og stor medfølelse …" Lillan Albeck, pårørende ægtefælle Uddrag af bogen Svedig og udmattet var Steen, da han stod uden for døren med et ungt par, der havde samlet ham op på vejen, hvor han var faldet omkuld. Denne gang bød jeg dem alle ind. I gangen blev Steen straks den belevne vært. ”Kan du ikke byde de to mennesker på kaffe,” sagde han. Jeg var stadig noget rystet uden dog at lade mig mærke med det. De to unge mennesker ville gerne have kaffe, og kvinden fortalte mig, at hun havde en mormor, der led af Alzheimers og derfor kendte til demens. Jeg ringede til afdelingen, som ikke kunne forstå, at han var gået. Om forfatteren Nina Harboe (f.1951) er uddannet socialrådgiver og har arbejdet inden for det sociale område med familier. Efter hendes ægtefælle fik konstateret demens, er fokus flyttet til demens og pårørendes livssituation.

"Somme tider bildte jeg mig selv ind, at det kun var et mareridt. Når jeg vågnede i morgen, ville alt være, som det plejede." Sådan skriver Aggi Jensen i bogens forord, men hun var ikke midt i et mareridt. "Kærlighedens styrke" er hendes gribende fortælling om at leve med en ægtefælle, der bliver ramt af Parkinsons syge og senere demens.

Aggi Jensen debutroman "Baggårdsbørn har også drømme" skildrer forfatterens opvækst med vanrøgt og misbrug. I "Kærlighedens styrke" fortæller hun om overvindelsen af barndommens traumer og mødet med sit livs kærlighed Erik, som siden forsvinder længere og længere ind i intetheden. På trods af sygdomsforløbet viser Aggi Jensen også, at der er gode stunder midt i alt det svære.

Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske "Baggårdsbørn har også drømme" om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. "Kærlighedens styrke" er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også "Sensommeren" og "Stjernestunder".

Med undertitlen Hvordan fremmer vi velvære, er geriater og plejehjemslæge Al Powers anden bog om demens. Al Power kalder sin egen tilgang for erfarings- og oplevelsesbaseret, og den er baseret på Eden alternative filosofien. Al Power beskriver, hvordan den overdrevne medicinering (passivisering) og den gængse betoning af såkaldt ”faglighed” gør de ældre til uønskede affaldsprodukter af et fortravlet samfund.Forordet i bogen er skrevet af Richard Taylor, der levede med alzheimer i mange år til sin død i 2015. Og var god ven med Al Power. Al Powers indefra-perspektiv menneskeliggør både tilstanden og de personer, som lever med demens. Bogen er oversat og tilpasset danske forhold af Christian Christensen, som har været ansat i ældreplejen en lang årrække Det er det banebrydende i Al Powers bøger, ikke mindst i vores bundlinje-fikserede samfund, hvor behandler- og overvågningskulturen alt for let spænder ben for indlevelse og med-medmenneskelighed.

Arno Geiger følger sin fars liv tæt de næste år. For at støtte ham i den stadig vanskeligere hverdag, inden plejehjemmet bliver den sidste station. Men også for at lære ham at kende – for tiden er gået, siden barndommen sluttede, og det travle voksne liv satte ind. Geiger flytter ind, og dagene går med mange forskellige slags samvær, med rablende dialoger, absurde optrin. Men faderen er samtidig lysende klar i fortællingerne fra hans egen barndom, hans soldatertid, slægtens og hjemstavnens historie.

Da tidligere biskop Jan Lindhardt i foråret 2012 fik konstateret Alzheimers indvarslede det store forandringer for hele familien. Efter at have levet et meget aktivt og udadvendt liv i berøring med mange mennesker ofte om livets store spørgsmål, måtte Lindhardt indse, at hans verden blev indsnævret. Det blev efterhånden svært at skelne mellem stort og småt, op og ned. Verden var simpelthen ved at falde fra hinanden. Han var ved at falde fra hinanden. I denne nye, lille verden skulle Lindhardts nærmeste familie finde ud af, hvordan de skulle udfylde og leve med rollen som pårørende. Lidt af far er Jan Lindhardts yngste søn Frederiks fortælling om livet sammen med sin syge far. Den handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden. Om minderne, humoren, nærheden og kærligheden. Den handler om, hvad Alzheimers gør ved mennesker. Men først og fremmest handler den om en far og en søn.

Carlos fik konstateret Alzheimers i januar 2010. Og derefter gik det stærkt. I Glemsom fortæller Irma Torres om livet med en mand, der efter mange års kærligt samliv pludselig ikke længere er den samme person fra dag til dag. Carlos' helbred, hukommelse og greb om det danske sprog er i forringelse. Hans opførsel er vekslende voldelig og kærlig, og hans adfærd over for andre mennesker er problematisk. Irma kæmper med tvivlen vedrørende deres kærlighed og liv sammen. Kan de få tilværelsen til at fungere med Carlos' sygdom? En ting står hende dog klart: Carlos skal ikke på plejehjem. Glemsom er et ærligt og eftertænksomt indblik i, hvordan det er at leve med en uhelbredelig sygdom. Om de ofre man må bringe, og de ændringer man må acceptere. Om kærligheden og om at få tosomheden til at fungere under nye betingelser.

Der er mange ting, man må tage stilling til, hvis ens familie bliver ramt af demens.

I "Demens i familien", som udkom første gang i 1994, giver Henning Kirk og Christine E. Swane et indblik i sygdommen – fra de første symptomer og undersøgelser til tips til, hvordan man kan hjælpe både den syge og de nærmeste pårørende.

De kommer også omkring de samfundsmæssige udfordringer ved en sygdom som demens og berører nogle af de mange etiske spørgsmål, der knytter sig til den.

Henning Kirk (f. 1947) er aldringsforsker, læge dr.med., forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen ”Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv”. Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, og siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn.

Gennem sprækkerne er en bog om kærlighed. Marianne Iben Hansen skriver smukt og rørende om sin fars demensforløb. Om de mange svære følelser, modstanden, sorgen, de uløselige dilemmaer og forsøgene på at håndtere det uforudsigelige. Men også om den gradvise overgivelse, der munder ud i en uventet inderlig kontakt – ikke på trods af demensen, men i kraft af den. ”Kærlighed blev noget, vi hvilede i, ikke noget den ene følte for den anden. At give fik en ny betydning, og at fortjene mistede sin relevans. Det har medført et jordskred i det fundament, min personlighed hviler på”. Skildringen er levende og præcis, og refleksionerne er båret af forfatterens oprigtige ønske om at møde og udforske det nye, der åbner sig, i stedet for se bagud mod det, der er mistet. De opdagelser, hun gør undervejs, om sig selv, om sin far og om nærværet mellem dem, er ikke kun vedkommende, hvis man har demens tæt inde på livet. Det handler at være menneske og om at finde ind i til hinanden, også når livet er præget af alder eller sygdom, og når tab og forandringer er et vilkår.