Bagsidetekst
Camille er en kvinde med mange evner og kompetencer, men som følge af en barndom præget af misrøgt og incest har hun kæmpet med stemmer og selvskade i mange år. Hun er ofte røget ind og ud af psykiatriske sygehuse og har mange langvarige perioder med indlæggelser bag sig.
I dag bor hun i et døgndækket psykiatrisk botilbud, Enghuset i Gistrup. Her er det lykkedes for hende at falde til ro. Kombinationen af at bo i et døgndækket tilbud og den faste struktur på dagen, kontakt, gode relationer og arbejdsidentitet som Kildehuset tilbyder har tilsammen gjort, at Camille ikke har været indlagt i tre år. Ved fælles hjælp har Camille nu fået rytme og meningsfuldhed i hverdagen – og nye, gode venskaber.