Søgeresultater: 9

NÅR MAD ER DIN FJENDE giver et ærligt og usminket billede af, hvad det vil sige at lide af en spiseforstyrrelse, og hvad det betyder for omgivelserne.

Maria Hirse tager udgangspunkt i sin egen historie, som hun tidligere har fortalt i ÆBELKINDER, og trækker linjerne op til i dag. Det er således vigtigt at få beskrevet de eftervirkninger af sygdommen, man som voksen må kæmpe med.

For at give et nutidigt og bredere billede interviewer Maria Hirse derudover fem unge piger, der lider af anoreksi, bulimi og tvangsspisning. Desuden får forældrene lejlighed til at sætte ord på den svære situation, det er at have et spiseforstyrret barn.

Med henblik på at afhjælpe spiseforstyrrelser er der endelig også interview med to professionelle behandlere, en psykiater og en læge. Førstnævnte er Marianne Hertz, der er ledende overlæge for spisecentret på Rigshospitalet.

Bogen afsluttets med en oversigt over behandlingstilbud.

“Jeg hang jo slet ikke sammen!” Sådan beskriver den 18-årige Mathias sig selv, inden han fik diagnosen ADHD. Hans liv var præget af konflikter med familien, vold og misbrug, men under den vrede overflade skjulte sig en frustration og en længsel efter en forklaring.

 I bogen “Konstant uro” fortæller otte unge om deres ADHD. Det er meget forskelligt fra ung til ung, hvordan symptomerne kommer til udtryk. Pernille fortæller, at hun er hyper og i konstant bevægelse. Jess er meget impulsiv og gør ting, han fortryder, mens Annes ører fanger alle lyde. De unges personlige beretninger suppleres i bogen af interviews med fagfolk.

Dette er en virkelig historie om at føre et dobbeltliv. Om at være en helt almindelig, dansk gymnasieelev, om en modelkarriere, der bliver kørt i stilling, om et stærkt bånd til en kærlig mor. Men ikke alt er, hvad det ser ud som. For over det tilsyneladende perfekte, strålende ydre lægger der sig en spiseforstyrret skyggeside.

I "I demensens skygge" fortæller otte unge om, hvordan det er at leve livet med en far eller mor, der har demens. Hvad det er for tanker, der går gennem hovedet, når du får at vide, at din far eller mor skal dø af sygdommen? Hvad der sker den dag, hvor din forælder ikke længere kan genkende dig og huske dit navn. Og hvordan forklarer du dine venner, hvordan du har det? Det er nogle af de tanker, følelser og oplevelser, som de unge sætter ord på i bogen.
Steen Kabel er journalist og demensfaglig ekspert. Han har arbejdet på demensområdet i mere end 25 år og har i den sammenhæng været tæt på mange yngre og tidligt diagnosticerede mennesker med demens og deres familier. Han arbejder desuden med kompetenceudvikling af medarbejdere på demensområdet, underviser i demens og er forfatter til en række andre bøger om demens. Se mere på www.stenenkabel.dk.

"Forklædt som normal – en opvækst med ADHD" er skrevet til unge med ADHD, til familier med børn eller unge, der har tilstanden, til andre pårørende samt til pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre professionelle, som får berøring med disse børn og unge.

Bogen følger to spor, der veksler med hinanden. I det ene fortæller Caroline Lilja – en ung kvinde, der som 17-årig blev diagnosticeret med ADHD – om episoder i sit liv, hvor tilstanden har haft afgørende betydning for udfaldet, om diagnosen og behandlingen og om at få kontrol over ADHD’en. Gennem hendes historie får læseren et levende og medrivende indblik i, hvordan ADHD føles indefra.

I det andet spor fortæller nogle af Carolines nærmeste om, hvordan de har oplevet hendes ADHD, om hvad de har lært, og om hvad de gerne ville have vidst. Her møder læseren blandt andre hendes mor, hendes tidligere kæreste og hendes nuværende samt den veninde, som hun deler lejlighed med. Desuden medvirker eksperter og professionelle, som arbejder med ADHD.

Ud over at fortælle om, hvordan ADHD opleves både inde- og udefra, viser "Forklædt som normal – en opvækst med ADHD", at et barn eller en ung trods diagnosen kan få et godt liv med venner, kæreste og uddannelse, og at der er hjælp at og støtte at få.

Et selvoplevet dokumentarisk drama, som giver stof til eftertanke. My blev ”kendt” af offentligheden for små tre år siden, da hun som 18-årig med vilje kastede sig ud af en bil, der kom kørende med høj hastighed ad Frederikssundsmotorvejen midt i myldretiden – med hendes mor bag rattet. My havde igennem en årrække været en del af det psykiatriske system og havde mistet lysten til at leve. Mens Mys krop blev voldsomt smadret i ulykken, overlevede hun mirakuløst og indledte en hård fysisk genoptræning, som samtidig blev startskuddet på en ny indsigt og tro på fremtiden. Den unge kvindes historie er en fortælling om usunde relationer, om at mangle selvværd, have præstationsangst, svært ved at leve op til egne forventninger og gøre fysisk skade på sig selv for at dæmpe den mentale smerte. Det er i høj grad også en bog om håb og identitet. Om at gå fra at være en ung, sårbar pige, som ingen kan forstå eller diagnosticere, til at blive et menneske med en indsigt og viljestyrke,som kan inspirere andre i en lignende situation. I bogen fortæller My sin egen historie, men vi hører også de mennesker, der er tættest på My, fortælle om, hvordan det er at have et barn, en søster eller en veninde, som man kan se har det rigtig dårligt, men som man ikke formår at hjælpe. Det er en kendsgerning, at halvdelen af unge kvinder mellem 18 og 24 år kæmper med psykiske problemer. Hver femte elev i niende klasse har udvist selvskadende adfærd, mens antallet af forsøg på selvmord blandt især piger er tredoblet på 20 år. Udover at tale til de unge læsere og deres pårørende er bogen for enhver, som har med unge mennesker at gøre; ikke mindst i psykiatrien og uddannelsesinstitutioner.

“Jeg ville jo egentlig bare gerne være ligesom alle andre”, siger den 20-årige Kristina. Hun er en af de ni interviewede unge, der i denne bog fortæller om deres spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelser har den overdrevne fokus på krop og kost til fælles, men de enkelte lidelser fremtræder meget forskelligt. Anoreksi og – i mindre grad – ortoreksi medfører vægttab, mens overspisning og megareksi fører til det modsatte. Bulimikere holder ofte en normalvægt, hvilket gør lidelsen svær at opdage for omgivelserne.

“Hvad nu hvis min computer stod på et tæppe, og der gik ild i det, så ville vores hus brænde ned og mine forældre dø. Det var meget den der med … hvad nu hvis?”. Sådan siger Sabine på 18 år. Hun er en af de otte unge, der i denne bog fortæller om at være plaget af OCD. “Hvad nu hvis …” er en bog om en psykisk lidelse, der kan være invaliderende for unge mennesker. Men det er også en bog med håb og med eksempler på veje ud af OCD’ens tyranni.

VILJEPIGEN er en stærk og livsbekræftende historie om at være ung og ramt af en alvorlig og uforståelig sygdom med kemobehandlinger, en omfattende operation og barske tanker om det, der mon venter – livet eller døden? Men det er også en fortælling om at vende modgang til styrke og komme ud på den anden side, om at turde tro på fremtiden og gå benhårdt efter lykken.