Søgeresultater: 161

En kvinde har stadigvæk større risiko for at dø af en blodprop end en mand, hvis hun bliver indlagt på et dansk hospital. Behandlingen af kvinder med hjerte/karsygdomme er fortsat mangelfuld trods den stigende opmærksomhed omkring dette. Derfor er der brug for en bog - fordi kvinder har brug for et opslagsværk, der kan lære dem deres hjerte bedre at kende, så de ved, hvordan de kan forebygge hjertesygdomme, men også hvordan de forholder sig, hvis de bliver ramt.

Bogen er bygget op omkring personlige beretninger, hvor bl.a. Birthe Kjær, Lene Hansson og Lisbeth Dahl fortæller om deres hjertesygdomme. Desuden to personlige beretninger fra pårørende, oversigter over symptomer og behandlingstilbud, illustrationer og billedmateriale, samt interview med eksperter i hjerte/karsygdomme. Bogen rundes af med en række råd til hjertepatienter og pårørende.

"19. april
Får ordnet det med lægeattesten og aflysning af turen til Andalusien. Er begyndt at skrive om mine ture til Lee. Tror, det hjælper mig.
Ringer til Emmy. Hendes stemme er svag og opgivende. Hun er så træt ... har været i bad. Ønsker held med i morgen, hvor hun skal til scanning. Hun skal alene af sted, liggende transport. Får senere at vide, at hun har ligget og ventet i fire timer, inden hun blev kørt hjem.
Det er hårdt for hende!"

Under sin søsters svære kræftforløb begyndte forfatter Lise Andersen at føre dagbog over sine oplevelser og følelser. Først var det kun for at hjælpe sig selv med at klare det, men senere forstod hun, at dagbogen også ville kunne hjælpe andre, der var pårørende til en dødeligt syg person. Hun fortæller ærligt og med stor kærlighed om de svære følelser, der trænger sig på, når man ser en af sine nærmeste gennemleve et frygteligt sygdomsforløb. Den danske forfatter Lise Andersen (f. 1945) har arbejdet som sundhedsplejerske i over 30 år og fik sin litterære debut i 1991 med digtsamlingen "Solpletter". Samme år udgav hun desuden digtsamlingen "Over snegrænsen", og herefter har Andersen bevæget sin inden for adskillige litterære genrer og har både udgivet romaner, noveller, børnebøger, ungdomsbøger og fagbøger – blandt andet om sundhedsplejerskefaget.

Den amerikanske tegner John Callahan fortæller på sin egen uforbeholdne måde om sit usædvanlige liv, herunder konflikterne, der tårnede sig op, da han som 21-årig alkoholiker blev lam fra brystet og ned. Men også hvordan han tacklede sin nye livssituation og med en tusch i sin delvis lammede højre hånd langsomt vendte tilbage til livet og blev vittighedstegnernes enfant terrible. I anledning af Gus Van Sants filmatisering (2018) af bogen med Joaquin Phoenix i hovedrollen genudgives "Bare rolig ..." som e-bog, rigt illustreret med et udvalg forfatterens morbide tegninger. "Denne selvbiografi er af det som store selvbiografier gøres af." – Weekendavisen

Michael J. Fox er stjernen fra film som Tilbage til fremtiden, Forført til succes og Doc Hollywood og tv-serierne Blomsterbørns børn og Spin City. I 1998 fortalte han verdenspressen, at han syv år tidligere var blevet diagnosticeret med parkinsons sygdom, blot 30 år gammel. I år 2000 tvang sygdommen ham til at indstille karrieren. En heldig mand er Michel J. Fox’s egen beretning om sit liv. Bogen er skrevet af Fox selv, og med sit karakteristiske vid og humor fortæller han om årene med evig fest og druk i en verden, hvor den, der har, får mere til, og om årene efter diagnosen, som tvang ham til at revurdere sit liv. i dag anser han sig selv for at være en heldig mand.

‘Stroke – Få det bedste ud af livet efter hjerneblødning eller blodprop’ formidler den nyeste forskning. Bogen forklarer, hvad et stroke er, hvordan det kan forebygges, og hvordan det diagnosticeres og behandles. Bogen præsenterer både evidensbaseret viden og inspiration til at få det bedste ud af livet efter et stroke. Samtidig møder læseren fem personer, der selv har været ramt af stroke. Bogen kommer desuden rundt om de psykiske udfordringer og om de muligheder, der er for at få hjælp fra kommunen og patientforeninger.

Jeg er autist er Hildur Grauslund Nielsens rørende, poetiske, til tider triste, men også underholdende fortælling om at leve sit liv på kanten af samfundet. Hun ser sig selv og andre autister som katte i en verden af hunde. Mellem 1 og 2 procent af verdens befolkning har autisme, og 30 procent af alle mennesker har et eller flere autistiske træk. At forstå autistens verden er for mange mennesker det samme som at forstå sig selv bedre – eller den anderledes kollega, elev eller ens eget barn. Hildur Grauslund Nielsen har Aspergers syndrom, som er en profil på autismespektret. Som mange andre autister har hun særinteresser. Sproget og hjernen interesserer Hildur, og hun har derfor en helt unik evne til at formidle verden set gennem en autists øjne.

„ … det forunderlige er, at det, autisten mærker i rå form, kan langt de fleste genkende i varianter. Vil du blive klogere på dig selv og på dine tanke- og handlemønstre, skal du læse denne bog.” Adm. direktør Carsten Lassen, den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der skaber job for mennesker med autisme

„Jeg vil anbefale Jeg er autist til enhver, som er berørt af autisme, uanset om man selv har diagnosen eller er pårørende eller fagperson. Bogen er et vigtigt bidrag til at udbrede insiderviden om autisme til alle, som kun kender autisme udefra. Temaerne er trukket som perler på en snor lige fra diagnostik til angst og depression og med en stor dosis overvejelser om arbejdsliv og sociale behov.”  Psykolog Kirsten Callesen, Psykologisk Ressource Center, specialist i autisme

I denne bog deler forfatteren sine egne erfaringer med alt fra slankekure, slikfælder og overspisninger til strækmærker og ugentlige menstruationer. Med udgangspunkt i sin egen livsverden sætter hun maden, kroppen og vores plads i verden i relief og kommer med indspark og betragtninger til et liv med mere glæde og mindre madstress. E-bogen er lavet i fixed format

Efter et barskt og længerevarende sygdomsforløb dør Joys datter Signe af en hjernetumor, som det viste sig, hun havde levet med siden teenageårene, og som i årenes løb havde været årsag til de personlighedsforstyrrelser, der førte til selvmordstanker og flere nytteløse indlæggelser på psykiatrisk hospital. Først da Signe bliver fundet bevidstløs i sin lejlighed, og en læge ved indlæggelsen observerer nogle mistænkelige trækninger i hendes ene ben, bliver hun scannet. Den scanning forandrer fuldstændig livet for Signe og familien og fører til to operationer med tre års mellemrum og mange behandlinger. Fortællingen beskriver de udfordringer, man støder på i det danske sygehus- og social- og sundhedsvæsen, når alvorlig sygdom bliver et livsvilkår, og om omkostningerne for den nære families relationer. Men også om dejlige stunder med optimisme, glæde og gode oplevelser, som da Signe møder den mand, hun bliver gift med, en måned før hun dør. Signes egne dagbogsnotater fra tiden før den rigtige diagnose og under hele sygeforløbet er anvendt i fortællingen. Bogen er en mors beretning om kampen mod tumoren, om håb og kærlighed, om dejlige stunder med glæde og optimisme. Og den store sorg det er at miste et barn

Rikke er i starten af 40erne, enlig mor til en lille datter og lever et travlt liv som direktør for et stort tv-produktionsselskab. Hendes liv bliver fra den ene dag til den anden vendt på hovedet, da hun opdager en knude i sit ene bryst. Hun indser hurtigt, at hun ikke kan klare det alene og samler en gruppe kvinder omkring sig, som bliver hendes faste støtter gennem hele forløbet. Helt konkret, med vagtplaner og skiftehold, sørger Rikkes cancer-klan for, at hun og hendes datter ikke på noget tidspunkt står alene med noget -det være sig operationer, flytning, kemoterapi og sommerferie. Sammen er vi stærkere, lærer de, og Rikkes læger og sygeplejersker er både meget positive overfor og interesserede i den tilgang til situationen. Det er usædvanligt, at kræftpatienter har så stærkt og etableret et netværk omkring sig, og i deres erfaring giver det gode resultater ikke at stå alene med det.

Med Rikkes nu veloverståede sygdomsforløb som den røde tråd, giver bogen her de gode erfaringer videre. Det handler om livskraft, om sammenhold og om at være fast besluttet på at overleve. Med konkrete råd og interviews med fagpersoner og cancer-klanen sammen med Rikkes egen historie giver bogen et sjældent ærligt indblik i hvordan man kan komme igennem sit liv, når man er ramt af en livstruende sygdom.

"Manden i flasken" er en selvbiografisk beretning om et liv som alkoholiker og pillemisbruger. En beretning om angst, smugdrikkeri, ydmygelse og talrige mislykkede forsøg på at få kontrol med drikkeriet - kort sagt alt det, der er karakteristisk for en "alkoholkarriere". I 1986 lykkedes det forfatteren at kvitte flasken og pillerne efter et ophold på et behandlingshjem i Reykavík og dermed gøre en ende på mere end 20 års misbrug.

I bogens anden del redegør Niels Glavind for holdninger til og viden om alkoholisme. Her findes bl.a. en kritik af de danske sundhedsmyndigheders håndtering af alkoholisme. Man bøjer af i forhold til den danske drikkekultur, og man melder ikke klart ud om alkoholisme som sygdom. For den enkelte alkoholiker kan det give længere vej til erkendelse af, at alkoholen må kvittes helt. Og det er også et svigt i forhold til børn af alkoholikere og andre pårørende, som mangler viden om, hvordan alkoholisme som sygdom rammer talrige mennesker - og som derfor tror de oplever noget mærkeligt og skamfuldt i deres familie. Bogen blev oprindeligt udgivet i 2021. Niels Glavind (f. 1945) er direktør for Bureau 2000 - analyse og forskning. De seneste mange år har han beskæftiget sig med undersøgelser og analyser, navnligt på det sociale område. Niels Glavind har studeret statskundskab og er desuden uddannet journalist. Som journalist har han bl.a. arbejdet for BUPL og for Sundhedsstyrelsens AIDS-sekretariat. I 1989 udgav han første udgave af "Manden i flasken", som skildrer hans liv som alkoholiker. Nu kommer en ny og revideret udgave, som bl.a. fokuserer på danskernes og sundhedsvæsnets holdning til alkohol og alkoholisme.

En fortælling om at være træt er historien om et månedlangt ophold på et ayurvedisk behandlingssted beliggende på et bjerg i Indien. Her møder vi en række personer fra hele verden, alle er de trådt ud af verdens vrimmel og travlhed for at find ro og hjælp til at overvind stress, overvægt, lavt selvværd og i Anders’ tilfælde kronisk træthedssyndrom. Hvad der tilsyneladende er en rejsebog, bliver til historien om et liv med kronisk træthedssyndrom, om desperationen ved at leve med en sygdom, som ingen rigtig kender årsagen til – og slet ikke behandlingen af.

En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålet: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på? Paul Kalanithi var 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han fik konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende, den næste var han en patient, der kæmpede for sit liv. Paul Kalanithi døde i marts 2015, mens han skrev på denne bog. Hans efterladte hustru har skrevet bogens efterskrift.