Søgeresultater: 19

Julius Bomholt, socialdemokratisk politiker og forfatter, var en af det 20. århundredes helt store politiske skikkelser. Han var i årtier den drivende kraft i formuleringen af sit partis kulturpolitik og blev i 1961 Danmarks første kulturminister. Det er dog mere mennesket end den politiske udvikling, der er i centrum for Jørn Henrik Petersens fortælling om Bomholt. Han voksede op i et arbejderhjem i Silkeborg og blev teolog. Vi følger ham fra højskoletiden over årene som folketingsmand og byrådspolitiker. Vi møder ham som radiorådsformand under besættelsens svære år, to gange som formand for Folketinget og i knap ti år en meget aktiv undervisnings-, social- og kulturminister. Altid kredsende om, hvordan et fællesskab bygges og altid med det grundlæggende synspunkt, at livsidéen skal omsættes til handling. Bomholt lever sit liv mellem mange spændinger og gennemløber en udvikling fra ”ilter radikaler” over frustration til modenhed – fra ”Arbejderkultur” til ”Kulturen for Folket”. Til sidst hældes han ned ad brættet og må drage hjem til Digterhjemmet i Sønderho med mange planer, men kun et plagsomt år får han, før han dør i Sønderho i 1969.

Poul og kærligheden er fortællingen om Poul Andræ (1843-1928). Han voksede op i det københavnske borgerskabs øverste lag som søn af statsminister C.G. Andræ, og allerede fra helt ung var han klar over, at han var homoseksuel. Med afsæt i hidtil ukendte dagbøger og breve beretter Karl Peder Pedersen om Pouls lange kamp mod, men især med sin ”ulykkelige kærlighed”, som han kaldte det – fra forelskelserne i skolen, de første seksuelle forhold i Italien og Dansk Vestindien og til forsøgene på gennem onani og dagbogsskriveri at afstå fra sex med mænd. Først da han var i slutningen af 30’erne, turde han for alvor udleve sin seksualitet herhjemme. I mange år kæmpede Poul med at komme til klarhed omkring sin seksualitet i en tæt dialog med datidens førende sexologer og psykiatere. Der var for ham ingen tvivl om, at hans homoseksualitet var medfødt, og i 1890’erne kastede han sig med fuld kraft ind i kampen for seksuel ligestilling. Det gør ham til en enestående dansk pioner, hvis historie nu endelig kan fortælles.

John F. Kennedy nåede at blive en myte allerede før sin død. Vejen til hans – korte – præsidentembede bestod af en stærk karisma, gode lederevner og en for datiden helt ny fornemmelse for politisk kampagne. Regin Schmidt fortæller historien om den privilegerede overklassesøn af irske andengenerationsindvandrere, der blev et politisk ikon – endnu ikke overgået, siden riffelkugler endte hans liv i Dallas i november 1963, og verden et øjeblik stod stille.

Hvordan er Bubber i virkeligheden? Svaret er, at han er præcis, som han virker. Bubber er bare Bubber. Eneste tilføjelse må være, at han er et væld af sjove historier. Måske flere end man lige regner med. Han elsker også at fortælle dem og er temmelig god til det. Næste spørgsmål er så, hvorfor han ikke selv skriver sin selvbiografi. For doven? For travl? For dum? Ingen af delene. Bubber er ordblind. Han kan fortælle historierne, men ikke skrive dem ned.

Hvad er det så, der gør Bubber til noget ud over det sædvanlige? Nysgerrighed, så enkelt er svaret. En ubestikkelig, ukuelig, usædvanlig nysgerrighed. Hvor almindelige journalister spørger, fordi de kan, gør Bubber det, fordi han ikke kan lade være. Fra morgen til aften spørger han alle mulige mennesker om alt muligt. Er det altid passende? Nej. Man rødmer let i hans selskab. Men det er til gengæld aldrig kedeligt.

I denne bog fortæller han om et badekar, en omvej til Paris, et tv-eventyr, en affære, et kærligt familieliv, en fyring, et wake up call midt i livet og meget, meget mere.


Om forfatteren:
Bubber har fået hjælp til at skrive denne bog af journalist Maj Juni, som er bachelor i dansk og retorik, medforfatter til bogen Amerikanske Tilstande – en rejse gennem drømmeland og skribent for en række magasiner.

Hvordan kan det være at Rusland altid ender med en tsar, uanset om de har enevælde, kommunisme eller demokrati? Hvad enten den stærke mand så hedder Ivan den Grusomme,
Josef Stalin eller Vladimir Putin?

Mystikken om Putin er en aktuel og kontroversiel bog af den russisk/amerikanske journalist Anna Arutunyan, der har arbejdet som politisk korrespondent fra Moskva igennem ti år.

Anna Arutunyan viser at det velkendte spørgsmål "Hvem er Putin?" i virkeligheden er et trickspørgsmål: for at forstå Putin må man forstå den russiske mentalitet, der har tilladt Putin at
blive, den han er.

Anna Arutunyan dykker ned i Ruslands mørkeste hjerte, og fortæller en historie, som nok ikke kommer til at vække glæde hos magthaverne, men som til gengæld er øjenåbnende nyt for alle os, der betragter "Bjørnen i Øst" med lige dele undren og bekymring, hver gang der rasles med sablerne.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.

I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinkai Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder. Hvad færre nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller ”eutanasicentre.” Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”, som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet. En af de mest berygtede fra Aktion Reinhardt var kriminalkommissæren fra Stuttgart Christian Wirth (1885-1944) — af mandskabet også kaldet Christian den Grusomme. Bogen er den første samlede biografi, der hidtil er skrevet om Wirth. Samtidig afslører bogen flere hidtil ukendte danske vinkler på historien. Flere danskere med sindslidelser blev således dræbt i de seks mordanstalter, og en SS-mand med dansk familiebaggrund deltog i udryddelsen af jøderne i Sobibor.

En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv. Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust. Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden. Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.

I denne erindringsbog fortæller Nils Foss om sit karriereforløb, fra han bliver født ind i en familie af fremtrædende ingeniører, til han stifter familievirksomheden FOSS A/S og selv bliver adm. direktør for koncernen F.L. Smidth i 1969. Efter syv år i F.L. Smidth vender han tilbage som direktør for FOSS.

I fokus for erindringerne er, hvad Nils Foss selv har fået med fra tidligere generationer, og hvilke krav der stilles til en leder – ifølge Foss er det ikke nødvendigvis de mest intelligente mennesker, der er de bedste ledere; det er derimod dem, der er gode til at lytte, analysere og tage beslutninger – i god kontakt med deres medarbejdere. Endelig lægger han vægt på betydningen af de mange små og store familiedrevne virksomheder, hvis vækst og innovation Danmark skal leve af i fremtiden.

I bogen fortæller Nils Foss om de seks hovedregler, han selv har anvendt i sin tilgang til ledelsesarbejdet: Rettidig omhu, Et ord er et ord, Management by walking, Spørg og lyt til svaret, Arbejdsglæde samt Uddelegering.

"Kampen om socialdemokratiet" er Karl Hjortnæs' erindringer om livet som socialdemokrat gennem årene. Karl Hjortnæs var medlem af Folketinget i 21 år og besad adskillige ministerposter under Anker Jørgensen i 70'erne og 80'erne. I sin erindringsbog fortæller han sin personlige historie, samtidig med at han giver læseren et fascinerende indblik i hans elskede partis nyere historie, der i høj grad er præget af interne magtkampe og hårdtprøvede formænd. "Kampen om socialdemokratiet" viser Socialdemokratiet indefra og fortæller om partiets nyere politiske og personlige kampe.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Hendes navn var Henrietta Lacks, men videnskaben kendte hende som HeLa. Hun var en fattig sort tobaks arbejder, hvis celler – som blev taget uden hendes vidende i 1951 – blev et af de vigtigste redskaber i den medicinske forskning; centrale for udviklingen af polio vaccinen, kloning, kortlægning af gener osv. Henriettas celler er blevet købt og solgt i milliardvis; alligevel er hun stadig stort set ukendt, og hendes familie har ikke råd til en sundhedsforsikring. Denne fremragende New York Times-bestseller fortæller en medrivende historie om sammenstødet mellem etik, race og lægevidenskab; om videnskabelige opdagelser og troens helende kraft; om en datter, der er besat af spørgsmål om den mor, hun aldrig lærte at kende.

Før Henrietta Lacks’ udødelige liv blev udgivet første gang, etablerede Rebecca Skloot Henrietta Lacks Foundation. En del af overskuddet fra denne bog doneres af forfatteren til fonden. Se HenriettaLacks-Foundation.org.

"Det lyder bizart. Det er bizart. Og en meget interessant og passioneret fortalt historie fra videnskabens verden. Denne bog er unputdownable."
- Information