Søgeresultater: 14

Siden Uffe Ellemann-Jensen forlod dansk politik, har han arbejdet videre med sine hjertesager: de baltiske landes selvstændighed, det europæiske samarbejde, menneskerettigheder og international sikkerhedspolitik. I denne bog fortæller han veloplagt og skarpt om den verden – og det Danmark – han selv har været med til at forme. Vi hører om Putin, Trump, Brexit, karikaturkrisen og Mellemøsten. Om betydningen af uafhængige medier i en tid med fake news og WikiLeaks og om vigtigheden af det liberale demokrati som garant for et liv i frihed og tryghed.
Uffe Ellemann-Jensen fortæller også om det nære: om at have en søn og en datter i politik, om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger – og om at bruge tiden på det og dem, man holder af.

Et stærkt portræt af en usædvanlig foregangskvinde i dansk erhvervsliv. Oluffa Dahlerup Brandt (1851-1945) var en klog og uforfærdet kvinde, der igennem mange årtier formåede at sætte et markant aftryk på den verden, hun var en del af. Oluffa var den ligeværdige hustru til Søren Christian Brandt, grundlæggeren af Odenses store virksomhed Brandts Klædefabrik, i dag kulturhuset Brandts. Ved mandens tidlige død i 1905 overtog Oluffa en stor del af aktierne og styrede fabrikken videre med sikker hånd, samtidig med at hun brugte en stor del af sin velstand på, hvad man i dag ville kalde Corporate Social Responsibility, og på Odenses fattige. Men Oluffas historie begynder med hendes opvækst i det ludfattige fiskerleje Tórshavn på Færøerne, hvor hendes far var dansk amtmand, og hvor han som formand for det genåbnede lagting blev en del af et vældigt politisk drama med revolutionære færinger, magtfulde præster og en befolkning, der langsomt dukkede frem af tørverøg, klipfisk og århundreders isolation.

Enestående indblik i dansk politik. Som SF-formand, minister og mangeårig folketingspolitiker har Holger K. Nielsen gennem flere årtier spillet en centralrolle i dansk politik. Han giver i Det var det værd et enestående indblik i det maskinrum, hvor magten udøves og idealer udmønter sig i konkret politik. Han fortæller ærligt om egne sejre og nederlag, og lægger ikke fingrene imellem når omkostningerne har været høje og tilliden bliver brudt. Holger K. Nielsen stiller skarpt på idealer og dilemmaer, på sejre og på den magt, der er nødvendig for at opnå dem. Under SF’sdeltagelse i Thorning-regeringen 2011-2014 vandt SF magten over idealerne, og partiet blev - helt berettiget, selv om der selvfølgelig er nuancer - straffet hårdt af vælgerne. Sene natteforhandlinger på Christiansborg, weekend efter weekend brugt på diskussioner om partiets strategi, møder i halvtomme forsamlingshuse, nærgående medier og politiske og personlige nederlag. Når Holger K. Nielsen her ser tilbage på 40 år med dansk politik helt inde under huden, er svaret klart: Ja, det var det værd. Det var det værd er også en historie om SF’s udvikling siden starten af 1970’erne,om interne opgør på den yderste venstrefløj i dansk politik, om først nej og så ja til unionen og meget mere.

EN HÅNDFULD OLIVEN OG ET GLAS VIN handler om tilvalg og fravalg, op- og nedture – om overlevelse og fest. Det er en berigende og lun læseoplevelse – ofte med mad og (legendariske) vine som omdrejningspunkt. Bogens forfatter, den verdensberømte vinmand, Peter Vinding-Diers, har skrevet en inspirerende erindringsbog om sit liv i vinens verden – med store udfordringer, banebrydende opdagelser, spændende bekendtskaber og dertil hørende oplevelser. Vinen har været hjørnestenen i det meste af Peter Vinding-Diers liv, men bogen handler lige så meget om hans tilgang til livet, om at leve det fuldt ud, om passion, værdier, drømme og viljen til at få dem opfyldt i samspil med familie og venner. Vin-guruen Hugh Johnson har skrevet bogens forord.

Julius Bomholt, socialdemokratisk politiker og forfatter, var en af det 20. århundredes helt store politiske skikkelser. Han var i årtier den drivende kraft i formuleringen af sit partis kulturpolitik og blev i 1961 Danmarks første kulturminister. Det er dog mere mennesket end den politiske udvikling, der er i centrum for Jørn Henrik Petersens fortælling om Bomholt. Han voksede op i et arbejderhjem i Silkeborg og blev teolog. Vi følger ham fra højskoletiden over årene som folketingsmand og byrådspolitiker. Vi møder ham som radiorådsformand under besættelsens svære år, to gange som formand for Folketinget og i knap ti år en meget aktiv undervisnings-, social- og kulturminister. Altid kredsende om, hvordan et fællesskab bygges og altid med det grundlæggende synspunkt, at livsidéen skal omsættes til handling. Bomholt lever sit liv mellem mange spændinger og gennemløber en udvikling fra ”ilter radikaler” over frustration til modenhed – fra ”Arbejderkultur” til ”Kulturen for Folket”. Til sidst hældes han ned ad brættet og må drage hjem til Digterhjemmet i Sønderho med mange planer, men kun et plagsomt år får han, før han dør i Sønderho i 1969.

Poul og kærligheden er fortællingen om Poul Andræ (1843-1928). Han voksede op i det københavnske borgerskabs øverste lag som søn af statsminister C.G. Andræ, og allerede fra helt ung var han klar over, at han var homoseksuel. Med afsæt i hidtil ukendte dagbøger og breve beretter Karl Peder Pedersen om Pouls lange kamp mod, men især med sin ”ulykkelige kærlighed”, som han kaldte det – fra forelskelserne i skolen, de første seksuelle forhold i Italien og Dansk Vestindien og til forsøgene på gennem onani og dagbogsskriveri at afstå fra sex med mænd. Først da han var i slutningen af 30’erne, turde han for alvor udleve sin seksualitet herhjemme. I mange år kæmpede Poul med at komme til klarhed omkring sin seksualitet i en tæt dialog med datidens førende sexologer og psykiatere. Der var for ham ingen tvivl om, at hans homoseksualitet var medfødt, og i 1890’erne kastede han sig med fuld kraft ind i kampen for seksuel ligestilling. Det gør ham til en enestående dansk pioner, hvis historie nu endelig kan fortælles.

"Kampen om socialdemokratiet" er Karl Hjortnæs' erindringer om livet som socialdemokrat gennem årene. Karl Hjortnæs var medlem af Folketinget i 21 år og besad adskillige ministerposter under Anker Jørgensen i 70'erne og 80'erne. I sin erindringsbog fortæller han sin personlige historie, samtidig med at han giver læseren et fascinerende indblik i hans elskede partis nyere historie, der i høj grad er præget af interne magtkampe og hårdtprøvede formænd. "Kampen om socialdemokratiet" viser Socialdemokratiet indefra og fortæller om partiets nyere politiske og personlige kampe.

I denne erindringsbog fortæller Nils Foss om sit karriereforløb, fra han bliver født ind i en familie af fremtrædende ingeniører, til han stifter familievirksomheden FOSS A/S og selv bliver adm. direktør for koncernen F.L. Smidth i 1969. Efter syv år i F.L. Smidth vender han tilbage som direktør for FOSS.

I fokus for erindringerne er, hvad Nils Foss selv har fået med fra tidligere generationer, og hvilke krav der stilles til en leder – ifølge Foss er det ikke nødvendigvis de mest intelligente mennesker, der er de bedste ledere; det er derimod dem, der er gode til at lytte, analysere og tage beslutninger – i god kontakt med deres medarbejdere. Endelig lægger han vægt på betydningen af de mange små og store familiedrevne virksomheder, hvis vækst og innovation Danmark skal leve af i fremtiden.

I bogen fortæller Nils Foss om de seks hovedregler, han selv har anvendt i sin tilgang til ledelsesarbejdet: Rettidig omhu, Et ord er et ord, Management by walking, Spørg og lyt til svaret, Arbejdsglæde samt Uddelegering.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Hvordan er Bubber i virkeligheden? Svaret er, at han er præcis, som han virker. Bubber er bare Bubber. Eneste tilføjelse må være, at han er et væld af sjove historier. Måske flere end man lige regner med. Han elsker også at fortælle dem og er temmelig god til det. Næste spørgsmål er så, hvorfor han ikke selv skriver sin selvbiografi. For doven? For travl? For dum? Ingen af delene. Bubber er ordblind. Han kan fortælle historierne, men ikke skrive dem ned.

Hvad er det så, der gør Bubber til noget ud over det sædvanlige? Nysgerrighed, så enkelt er svaret. En ubestikkelig, ukuelig, usædvanlig nysgerrighed. Hvor almindelige journalister spørger, fordi de kan, gør Bubber det, fordi han ikke kan lade være. Fra morgen til aften spørger han alle mulige mennesker om alt muligt. Er det altid passende? Nej. Man rødmer let i hans selskab. Men det er til gengæld aldrig kedeligt.

I denne bog fortæller han om et badekar, en omvej til Paris, et tv-eventyr, en affære, et kærligt familieliv, en fyring, et wake up call midt i livet og meget, meget mere.


Om forfatteren:
Bubber har fået hjælp til at skrive denne bog af journalist Maj Juni, som er bachelor i dansk og retorik, medforfatter til bogen Amerikanske Tilstande – en rejse gennem drømmeland og skribent for en række magasiner.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.

Carl Holst var hårdt ramt. I mange måneder var han en fast del af alle danske mediers politiske dækning. Den ene kritiske anklage mod den nye forsvarsminister og tidligere formand for Region Syddanmark afløste den anden. Efter 93 dage måtte han gå af som minister og kort efter tage orlov fra Folketinget. Det var i efteråret 2015. Carl Holst blev efterforsket af politiet, undersøgt af Statsforvaltningen, kulegravet af medierne, og en advokatundersøgelse var sat til at vende hver en sten. Først næsten to år senere blev han renset - frifundet for alle anklager. CARL er Carl Holsts egen beretning om, hvad der skete, da han blev kastet ud i sit livs nedtur, mistede en del af troen på retssamfundet, det politiske system og ikke mindst den frie presse. CARL er også en detaljerig fortælling om et kammeratskab siden ungdommen med Lars Løkke Rasmussen og om den krise, Venstre havnede i, da partifæller i foråret 2014 forsøgte at begå et "kongemord" - en krise, der fem år efter stadig præger Venstre. CARL er historien om højskolebarnet fra Rødding, der altid gik med bare tæer, fulgte i sin fars fodspor, blev lærer, politiker og endte som glad grundtvigianer og "konge af Sønderjylland" efter et biluheld, der nær havde kostet ham livet. Citater fra CARL "Jeg er både bekymret og bange og befinder mig vel i noget, der bedst kan betegnes som en slags 'undtagelsestilstand'. For første gang i mit liv føler jeg, at jeg har tabt kontrollen med mit liv og har svært ved at se lyset". "Jeg forsøgte uden held at ringe til Lars Løkke et par gange, men han ringede ikke tilbage. Og jeg tror ikke, at det var et udtryk for, at han ikke havde mit telefonnummer. Der har i hvert fald været andre tidspunkter i vores indbyrdes relation, hvor han ikke har haft problemer med at huske det". "Jeg kunne med det samme se, at der var tale om alvorlige anklager, men også, at rapporten var fuld af fejl og falske påstande (...) Ting, som jeg slet ikke kunne genkende, og andet, der bare var helt hen i vejret". "Vi kan i Venstre ikke skyde skylden på medierne, for det, der blev sagt og skrevet om motiver og bevæggrunde, var vand ved siden af, hvad vi sagde til hinanden på tomandshånd (...) På den måde er vi i Venstre blevet en dysfunktionel familie, som lever på traumerne af det svigt, der ligger i utroskab"