Søgeresultater: 27

Erindringsbog af grundlæggeren og lederen Knud W. Jensen (1916-2000) af Louisiana Museet i Humlebæk med omtale af kunstmuseets historie frem til foråret 1993 samt historien om overtagelsen af forlaget Gyldendal.

Harer ved nat er 16 tekster og 25 fotografier. Om tid og sted, fotografi og erindring, rejser, grænser og store øde landskaber. Om nødvendigheden af at fare vild. At overgive sig til uroen og det fremmede.
Måske er det ikke det, at fare vild, men at lade sig føre rundt og rundt, til der opstår en tilstand af overgivelse, en bevægelse indad og udad. At ting, der normalt er modsætninger, eller bevægelser i hver sin retning, kan forekomme på samme tid og sted.
Maj-Britt Boa er født i 1963 og vokset op syd for København. Hun er billedkunstner og har i mange år arbejdet med fotografi og installationer udfoldet i rum. Harer ved nat er hendes bogdebut.

Kunstneren og kunsthistorikeren har kendt hinanden i en lang årrække, og den frugtbare uenighed mellem dem fandt sit første udtryk i Samtaler fra en bjergtop, der udkom i 2006.



I foråret 2014 fik Leo Tandrup som medlem af kunstudvalget ved Vor Frue Kirke i Horsens ideen til en altertavle. Han kontaktede Arne. Om han ville male? Hvad? Kristi begrædelse!

Det ville Arne gerne, og det blev starten på en turbulent korrespondance, der varede i to år.



Bogen skildrer ikke bare tilblivelsen af et moderne hovedværk, Kristi begrædelse, der i dag hænger på kunstmuseet i Videbæk – de ville alligevel ikke i Horsens – men det viser også, hvorledes skabelsesprocessen foregår – i kunsten og i vores eget liv, set med kunstnerens og kunsthistorikerens øjne og anskuet i kunsthistoriens lange lys.

Arne Hagen Sørensens kristne kunst skildres i bogen bl.a. i lyset af hans tidligere, verdslige og modernistiske kunst, men også i lyset af hans personlige og kunstneriske udvikling. En udvikling som Leo Tandrup her bidrager til at sætte ord på. Arne Haugen Sørensen er ifølge Leo Tandrup den nok betydeligste danske kunstner, fordi han gennem den kristne tradition beskæftiger sig med det største og ikke snubler over de individuelle og dybest set små problemstillinger på vejen.

Leo Tandrup er født i 1935. Historiker og kunsthistoriker, dr. phil. Har i en lang årrække – til 2005 – undervist på Aarhus Universitet. Hans credo: at magt, sex, penge og forbrug har udpint værdierne og tømt den moderne civilisation. Frihed til omsorg er reduceret til frihed til selvudfoldelse; solidaritet og tillid mellem høj og lav er næsten forsvundet, og kærligheden reduceret til forførelse og magtkampe. Hans roste hovedværk, Det oprejste menneske I-III, handler om, hvordan vi frigør os fra dekadencens kultur. Det skildrer det vestlige menneskes op- og nedture, fra huleboerne til i dag. Arne Haugen Sørensen er født i 1932 i København, maler og grafiker. Medlem af Grønningen. Selvlært, bortset fra studier i de grafiske teknikker i Paris 1957-58. Siden 1981 bosat i Andalusien. Har modtaget en række udmærkelser bl.a. Statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat, Eckersberg Medalje og Skovgaard Medalje. I 1980 modtog han Statens kunstfonds Livsvarige ydelse. I 2017 blev Arne Haugen Sørensen Museum indviet i Videbæk. Han er repræsenteret på stort set samtlige danske kunstmuseer, og har desuden – og ikke mindst – udsmykket 29 kirker i Danmark.

Robert Storm Petersen kunne og kan den dag i dag beskrives med mange forskellige ord: Forfatter, skuespiller, opfinder, humorist – og bedst kendt under navnet Storm P. Men han var også maler, og selvom der er nok at tage fat på, når man skal beskrive en mand af hans kaliber, helliger kunstkritikeren Walter Schwartz sin bog "Maleren Robert Storm P." til hans kunst og beskrivelsen af Storm P. som kunstner. Walter Erwin Otto Schwartz (1889-1958) var en dansk maler og kunstkritiker. Han tog uddannelse ved Det tekniske Selskabs Skole og kom, blandt andet sammen med Mads Peter Mosbjerg, til at repræsentere den yngre generation af skagensmalerne. I 1928 opgav han maleriet og livet i Skagen og blev ansat ved Politiken, hvor han fra 1943 fik titel af kunstkritiker. Walter Schwartz er far til skuespiller og teaterchef Malene Schwartz.

Her kommer årets samtalebog. I et sprudlende møde mellem to temperamenter tager vennerne Jørgen Leth og Jens Christian Grøndahl livtag med kunsten og verden! Jørgen Leth var allerede i gang med sit kunstneriske projekt, da Jens Christian Grøndahl blev født. De mødte hinanden et par og tyve år senere, da Grøndahl blev optaget på Den Danske Filmskole. Siden har deres venskab formet sig som en fortsat udveksling af syn og erfaringer båret af gensidig sympati. Begavet og fordomsfrit forholder de sig til både aktuelle og evige spørgsmål. Fra kultursammenstød, velfærdsstat og ytringsfrihed til verden uden for Danmark. Hele vejen rundt om livet som skabende kunstnere med lidenskab, tvivl og evnen til at længes. Der bliver ikke lagt fingre imellem. Den spontane form giver vid, liv og ilterhed. Der er strøm på og masser af kloge betragtninger, stof til eftertanke, provokation og inspiration til videre samtale.

William Blake (1757-1827) er kendt for sine vidunderlige digte med de imponerende illustrationer, sine dramatiske malerier og sin unikke blanding af kristendom og mysticisme. På mange måder var William Blake langt forud for sin egen tid, og mange af hans ideer er senere blevet videreført af vidt forskellige tænkere som Freud, Marx og Nietzsche, ligesom han var en stor inspiration for Jim Morrison og The Doors.

I sin egenskab af kulturhistoriker, filolog og religionshistoriker var Vilhelm Grønbech om nogen kvalificeret til at udgive et værk om en kunstner, der selv favnede så bredt over forskellige medier og genrer. Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

Stor gennemillustreret biografi om et af verdens mest begavede mennesker gennem tiden skrevet af Walter Isaacson, som er kendt for sine enestående biografier om andre store personligheder som Steve Jobs og Albert Einstein. Et fascinerende værk om nysgerrighed og talent skabt på grundlag af Leonardo Da Vincis berømte notesbøger og nye opdagelser om hans virke og kunst.

En kunstner men også en videnskabsmand, som på den ene side skabte Mona Lisas gådefulde smil og perspektiviske illusioner i ”Den sidste nadver” og på den anden side dessikerede lig for at undersøge musklerne, foretog optiske forsøg og projekterede maskiner, som foregreb udviklingen mange århundreder frem.

Leo Tandrup har med bogen "Michelangelo - skønhedens gru" skabt en mastodont af et værk på over 700 sider dedikeret til den berømte italienske renæssancekunstner, Michelangelo. Men Tandrup dykker også dybere ned i en tidsperiode præget af renæssancebevægelsen og manierismen, og han kigger på tidens politiske, sociale, kulturelle og naturligvis kunstneriske forhold.

Leo Tandrup (f. 1935) er en dansk historiker og forfatter. Han har udgivet et rigt udvalg af faglitterære værker med fokus på historiske personer og begivenheder. Blandt andet er Tandrup kendt for værkerne "Mod triumf eller tragedie" (1979), "Ravn" (1980) og "Michelangelo – Skønhedens gru" (1992). Udover sin forfattergerning har Tandrup fungeret som lektor ved Aarhus Universitet i årene 1977-2005.

2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt påny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk.

Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen.

Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Da Vincis univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Da Vincis univers udkommer som et rigt illustreret pragtværk med en billedside, der bringer alsidigheden af da Vincis virke til live for læseren.

Lotte Andersen og Amalie Kestler følger i "Carl & Marie" kunstnerparret Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens brevveksling i en unik fortælling om kærlighed og kunst i en brydningstid i danmarkshistorien. Forfatterne har udvalgt hundredvis af breve af høj kunstnerisk og historisk kvalitet, og de bliver sat ind i en større sammenhæng, der folder fortællingen om Carl og Marie ud og føjer nyt liv til historien om begge kunstnere.

Mellem sol og måne er tredje, selvstændige del af Maria Bundgårds parisertriologi. Bogen er skrevet under forberedelserne til Maria Bundgårds tredje CD, L’amour au milieu des Ruines, og den romantiske klavermusik af Mendelssohn, Chopin, Brahms og Liszt danner fortællingens poetiske ramme. Med et kunstnerisk udspring i romantikken leveres en personlig fortælling, hvor forfatteren nådesløst bruger sig selv til at undersøge forholdet mellem kunsten, kærligheden og livet, samt de vilkår, den sande kunstner må leve under. Uddrag af bogen Mennesket må lære at spejle sig selv og sin historie i noget, for at kunne forstå sig selv. Kærlighed og kunst handler om det samme: om at genkende sig selv i noget, der ikke er én selv. Sin fortid, sin nutid, sin fremtid. Kunstneren gemmer sin sjæl og sit hjerte i sin kunst til ihukommelse efter sin død. Og således lagde kunstneren sit kød, sit blod og sin sjæl i sin kunst. Gør dette, så ofte som I tager kunsten til jer, til kunstnerens ihukommelse. Om forfatteren Maria Bundgård er født i 1991 i Varde og opvokset i Vestjylland. Hun er uddannet klassisk pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, Fryderyk Chopin University of Music i Warszawa og Schola Cantorum i Paris, hvor hun har boet siden 2014. Med sine bøger tager hun læseren med på en helt særlig rejse til musikkens og kunstens dybder.

Peter Rindal var en fredsommelig og jævn hr. hvem som helst. Han var indehaver af Danmarks ældste amagerhylde og havde porcelænsjuleplatter fra Bing & Grøndahl på den afsyrede egetræsreol. Men i 1965 trådte han ud af anonymiteten og ind i debatten om velfærdsstaten og dens fremtid, da han stillede nogle få, kætterske spørgsmål: Hvad var meningen med moderne kunst? Hvorfor skulle dens udøvere leve på statens regning? Og skulle han betale over skattebilletten, når han personligt betragtede Tuborgmanden som det absolutte højdepunkt i dansk malerkunst? Gennem mere end et halvt århundrede har Peter Rindal lagt navn til en af efterkrigstidens mest forkætrede ”ismer”, den såkaldte rindalisme. Men hvem var manden bag ismen? Hvordan kunne en lagerforvalter fra Kolding forårsage en blæst, som varer ved et halvt århundrede senere? Hvad var det i hans liv, der kastede ham ind i kampen mod kultureliten og velfærdsstaten? Var han en kunsthadende samfundsomstyrter? Eller var han symbol på noget langt vigtigere, som vi først kan forstå i dag, nu hvor velfærdsstaten er blevet så altomsluttende, at kun de værste profetier fra 1965 slår til? Med adgang til unikke arkivalier har forfatter og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen sat sig for at besvare mysteriet om Peter Rindal. Resultatet er en mangefacetteret og overraskende biografi om et komplekst menneske, der var rundet af en uddøende dansk almuekultur, og som med lige dele stridslyst og nysgerrighed gik op imod tidsånden.