Søgeresultater: 4

I Jørgen Leths værk består verden af tid og tilfælde. Leth udfordrer vores måde at læse og se på ved fascineret at pege på en verden, som går forud for fortolkning og kritik. En verden som er, og som vil os noget. Han provokerer ved at drive en æstetisk livsholdning til det yderste. Kunsten selv er en del af denne verden af tid og tilfælde, men den er samtidig en passioneret registrant af den og et metodisk indgreb i den. Leths værker befinder sig midt i foranderligheden, men hans stil er umiskendelig. Stilen formår med Roland Barthes' ord "at indføre en rytme i fataliteten" og "at give det nødvendige udseende af frihed". Og det er måske Leths største bedrift: Hans værk er frem for alt frigørende. "Stoleleg" handler om hele Leths værk: filmene, digtene, sporten, journalistikken, det hele inklusive Leth selv og de verdener han færde i.

”Salighed, ro, nydelse. / Jeg bryder i dag med vilje den kronologi jeg har fulgt med fortællingerne om mine film. / Det gør jeg, fordi min ryg bliver masseret meget grundigt og præcist på en solid blå træbriks, mens jeg lytter til den franske komponist Erik Saties pianostykker Gnossiennes, som Paola tilfældigt har valgt på computeren. Det er den musik, jeg brugte i filmen 66 scener fra Amerika, og den hensætter mig altid i en særlig vemodig stemning.”

Jørgen Leth sidder på Mallorca en vinter og ser tilbage på sine film, husker en frame, en idé, en fascination. Til sammen bliver MINE FILM på én gang til en filmhistorie, en poetik, en erindringsbog og mest af alt en dokumentation af en måde at se verden og livet på.

Jørgen Leth er en institution i det danske filmmiljø og har bl.a. været en stor inspiration for Lars von Trier. Han har skabt en række stilskabende spille- og dokumentarfilm, f.eks.

• Det perfekte menneske (1967)
• Det gode og det onde (1975)
• Notater om kærligheden (1989)

og de klassiske dokumentarfilm om cykling

• Stjernerne og vandbærerne, (1972)
• En forårsdag i Helvede (1974),

om ballet

• At danse Bournonville
• Peter Martins - en balletdanser

om fodbold

• Michael Laudrup - en fodboldspiller (1993)

og om digtere

• Dansk litteratur (1989)
• Søren Ulrik Thomsen (1999)

Sit egentlige internationale gennembrud fik han med De fem benspænd (2003), hvor Lars von Trier lod ham genindspille Det perfekte menneske fem gange.

I tilfældets gaver samler han sine centrale tekster om at lave film: hans ideer om spilleregler, klipning, musik, det dumme kamera, det antropologiske blik og hans kontrakt med tilfældet.

Bogen består af poetiktekster, tekster om og til udvalgte film og ikke mindst ideer til nye og urealiserede film.

I anledning af Jørgen Leths 80-års fødselsdag 14. juni 2017 udkommer Men jeg er her jo, der er en lille meditations- og erindringsbog skrevet i Rom og Haiti. I Rom beskriver Jørgen Leth et liv i irritation og manglende inspiration og hans desperation over livets vrimmel og påtrængende fantasier. I Haiti er han alene og meget optaget af at studere et par skildpadders seksualliv. Imens vælder minderne frem, og mens skildpadderne parrer sig, og bølgerne knuses mod stranden, hvirvler Jørgen Leth sit liv op – rejserne, forholdet til skriften, tiden og døden.