Søgeresultater: 13

"Fire familier" er en samling beretninger om fire familier med stor politisk indflydelse i 1970‘ernes Danmark. Jørgen Thorgaard bidrager med fortællingen om familien Baunsgaard – de radikale brødre Bernhard og Hilmar, hvoraf den yngste var landets statsminister fra 1968-1971.

I øvrigt portrætteres familierne Hækkerup (Jørgen Flindt Pedersen), Møller (Vilhelm Topsøe) og Helveg Petersen (Flemming Behrendt).

Hella Joof er elsket for sine film og bøger. I Tvilling Yndling Grævling – en selv(hjælps)biografi fortæller hun for første gang sin samlede historie. Bogen er blevet en gribende, morsom, ærlig og skarp beretning om, hvem Hella Joof er, hvad hun er rundet af, og hvordan hun håndterer livet.

Er du snart færdig? Jeg skal dække bord! fortæller om hændelser, som var højdramatiske i datidens landsbymiljø og spændende at læse om i nutiden.

Da forfatter og journalist Maj My Humaidan bliver mor, oplever hun sin travle hverdag som ensom og udmattende. Hun savner et fællesskab, der ikke længere synes at eksistere, og samtidig føles det ofte forkert for hende at aflevere sine børn i institution - men hvad er alternativet?

Efter flere forsøg på kompromisser beslutter hun og hendes mand at melde deres fire børn ud af børnehave og skole, og sammen begynder de en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De smider vækkeuret ud, dyrker jorden og følger børnenes initiativer. I tre år lever de et liv med få midler og på kanten af samfundet. De finder en ny form for frihed og meningsfuldhed, men opdager også, hvor krævende det kan være at vælge bærende samfundsfortællinger fra og forsøge at træde sin egen sti.

ÆRØ MANIFESTET er en poetisk og normkritisk fortælling, der kaster et knivskarpt blik på de normer, som flertallet lever efter, selvom flere og flere mistrives. Gennem sin personlige fortælling maner Maj My Humaidan til mod og eftertanke og minder os om, at tiden er vores vigtigste ressource.

Hvorfor får nogle fædre en svær depression og angst i forbindelse med en familieforøgelse? Hvordan er det at være kommende og nybagt far, når forventningens glæde og følelsen af lykke pludselig mod forventning erstattes af stor tvivl, mismod, bekymring og frygt? Hvilke tanker, følelser og handlinger er typiske for mænd med fødselsdepression? Og hvordan forebygger, opdager og afhjælper fædrene, deres pårørende og det offentlige sundhedssystem bedst problemet? Det er blot nogle af de spørgsmål, jeg forholder mig til og forsøger at besvare, når jeg i denne bog hudløst ærligt og dybdegående fortæller om, hvordan jeg selv oplevede at blive ramt af en fødselsdepression og angst, dengang jeg blev far første gang. Her fortæller jeg bl.a., hvorfor jeg blev ramt, hvordan det kunne være undgået, hvilken hjælp jeg havde brug for, hvordan min omgangskreds kunne hjælpe mig og hvilke konsekvenser den lange psykiske nedtur fik for mig og min familie.

“En sand mester af den amerikanske fortælling.” Independent

Fortællingen om et landsbysamfund i 1940’erne – før stokroserne visnede, strå­tagene forsvandt fra de gamle bindingsværksgårde, og en lille, grå Ferguson-­traktor indvarslede nye tider. Beskrevet af en, der som bondedreng ­oplevede det sidste årti, før de danske landsbyer med revolutionær styrke ændredes fra hundredårig stilstand til dynamisk udvikling.

Nadja bliver gravid som 17-årig og føder sin første søn som 18-årig. Forholdet til faren varer kun kortvarigt, hvorefter Nadja bliver alene med sønnen Sebastian. Hverdagen er svær at få til at hænge sammen for den unge mor, der kæmper hårdt med studierne og en stigende træthed, der til sidst tvinger hende fra skolebænken. Det viser sig, at Nadja lider af en sjælden type uhelbredelig leukæmi, der truer med at tage livet fra hende. Lykkeligvis responderer Nadja meget godt på den nye type kemoterapi, og hun kan langsomt vende tilbage til livet igen. En af drømmene er om en hel familie, og det kommer inden for rækkevidde, da hun møder sit livs kærlighed, der trods dystre udsigter holder fast i sin kærlighed til Nadja. De to har et inderligt ønske om at udvide familien, hvilket sker, da Nadja føder Elias, der desværre dør som spæd og bliver deres lille engel i himlen. Allerede et år efter føder Nadja deres anden fælles søn, Sakarias, der i dag er en sund og rask dreng på fem år. Virkeligheden er dog fortsat et liv med kræft for den lille familie, der kæmper benhårdt mod sygdommen hver dag, men finder stor styrke i deres kærlighed til hinanden og til livet.

Hvilken hylde sætter du dig på i dit moderskab, når din fregnekindede solskinsknægt smækker døren i og går i puberteten? Mød en mor, der går i spåner, da hendes ældste går i puppe, og følg med i scener fra familiens spisekøkkendramaer, erindringsglimt fra årene med hvalpede drenge og forvirringen over hendes egen nye rolle, nu hvor den ældste søn giver slip på sin mor. Det konkrete kaos i en kernefamilie i forandring bliver vævet sammen med betragtninger om ægteskab, forældreskab og venskab i en verden, hvor vi mere end nogensinde har brug for hinanden. Med blik for de normer, alle forældre må kæmpe sig fri af for at skabe deres egne, beretter Julia Lahme vittigt og eftertænksomt om den forvandling, hun selv måtte gå igennem, da hendes ældste gik fra ’altid åben’ til ’lukket pga. ombygning’. Det er genkendelige historier om lange nætter og alt for korte dage, om morfar i Afrika, jagten på Danmarks svar på enhjørningen: den umulige bæver, projektledelse som copingstrategi og om at være moren i midten, også når de små vokser én over hovedet. En selvstændig efterfølger til bestselleren Hvor lagde jeg babyen?

Argonauterne er en bevægende, original og tankevækkende erindringsbog, Forfatteren lader gennem bogen sin egen personlige historie gå i dialog med, hvad andre tænkere og filosoffer har sagt om emner som kærlighed, begær, identitet, køn, seksualitet, ægteskab og moderskab, og udvider på den måde grænserne for, hvad kærlighed er og kan være.

Centralt står forfatterens kærlighedsforhold til til kunstneren Harry Dodge, som er 'gender-fluid' og i løbet af bogen gennemgår en kønsskifteoperation. Undervejs bliver forfatteren gravid og føder deres fælles barn. Som argonauternes skib, Argo, der i den græske mytologi skiftes ud bid for bid, men alligevel beholder sit navn og sin identitet, ændrer Nelsons personer sig, alt imens det bliver klart, hvordan kærligheden kræver forandring – og hvordan al forandring kræver kærlighed.

Resultatet er en genre-blandende, krompomisløs og dybt personlig erindringsbog, som er blevet sammenlignet med Roland Barthes og Susan Sontags mest banebrydende værker.

Pressen skriver:

››Maggie Nelsons erindringer er på samme tid saftige og luftige, blander akademiske noter og personligt, levet familieliv ubesværet og originalt… Argonauterne er både autofiktion og autoteori, den hyperlærde Nelson bruger sit personlige, akademiske pensum til at fortolke de områder af sin tilværelse, der netop ikke traditionelt har berøring med en universitær, tænksom sfære: sin krop, sit hjemlige liv, sin moderrolle.‹‹ 
— Weekendavisen

››Bogen har gjort mig klogere på moderskab, transkønnethed, kærlighed og kunst - og så bliver jeg fuld af beundring og håb, når jeg læser om familiens ukuelige forsøg på at forstå og samtidig vriste sig fri fra normens snævre rammer. Argonauterne er vigtig, rørende og usædvanligt perspektivrig. Hvor er det vidunderligt, at den nu findes på dansk.‹‹ 
 ?  Information

››Et litterært mixtape, der både udfordrer og bevæger… ’Argonauterne’ opfører sig både som en queerteoretisk ph.d.-afhandling, et essay, en kærlighedshistorie og som Maggie Nelsons memoirer.‹‹ 
*****—Politiken

Thomasine Gyllembourg er i vore dage mest kendt for sin skilsmisse fra den landsforviste P.A. Heiberg og som mor til Johan Ludvig Heiberg. Men hun er også en af vores første store kvindelige forfattere, og med sine anonymt udgivne "Hverdagshistorier" lagde hun grunden for den realistiske familiefortælling i Norden.

Klaus P. Mortensen fortæller i "Thomasines oprør" historien om et forfatterskab, der har været med til at vende op og ned på kønsroller, følelsesliv og familieformer i Danmark. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Interessen for 2. verdenskrig er stadig stor blandt den danske befolkning, men tit dykker historikerne så dybt ned i storpolitik og krigshandlinger, at de glemmer at se på de enkelte menneskers dagligdag, der blev levet i krigens lange skygge. Niels V. Kofoeds erindringer fra sin barndom i 2. verdenskrigs København giver et unikt indblik i, hvordan krigen påvirkede en helt almindelig families hverdag. Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.