Søgeresultater: 3

Nadja bliver gravid som 17-årig og føder sin første søn som 18-årig. Forholdet til faren varer kun kortvarigt, hvorefter Nadja bliver alene med sønnen Sebastian. Hverdagen er svær at få til at hænge sammen for den unge mor, der kæmper hårdt med studierne og en stigende træthed, der til sidst tvinger hende fra skolebænken. Det viser sig, at Nadja lider af en sjælden type uhelbredelig leukæmi, der truer med at tage livet fra hende. Lykkeligvis responderer Nadja meget godt på den nye type kemoterapi, og hun kan langsomt vende tilbage til livet igen. En af drømmene er om en hel familie, og det kommer inden for rækkevidde, da hun møder sit livs kærlighed, der trods dystre udsigter holder fast i sin kærlighed til Nadja. De to har et inderligt ønske om at udvide familien, hvilket sker, da Nadja føder Elias, der desværre dør som spæd og bliver deres lille engel i himlen. Allerede et år efter føder Nadja deres anden fælles søn, Sakarias, der i dag er en sund og rask dreng på fem år. Virkeligheden er dog fortsat et liv med kræft for den lille familie, der kæmper benhårdt mod sygdommen hver dag, men finder stor styrke i deres kærlighed til hinanden og til livet.

Komikeren Geo fik forrige efterår konstateret testikelkræft. Han blev opereret, erklæret rask, og optrådte samme jul som vært på Kræftens Bekæmpelses store indsamlingsshow Comedy Aid. Til Geos halvårlige rutinekontrol fandt lægerne imidlertid en spredning til lungerne. Det resulterede i endnu en operation fulgt op af ni uger med en af landets hårdeste kemobehandlinger. Det blev ni uger med smerte, mistet hår, tunge tanker og grin. For ja, humoren blev Geos våben i kampen mod kræften. "Ikk' for sjov" er en bog, som med humor og uden selvhøjtidelighed fortæller om det at være kræftpatient, og om samtidig at holde fast i sig selv som far, mand og komiker. Om at få en benhård behandling og om at tro på, man kommer godt ud på den anden side. Geos vedkommende, varme og underholdende historier bliver suppleret med indspark fra hans kone, radiovært og blogger Christiane Vejlø. Christiane fortæller om at servere piller døgnet rundt til en mand, der bare vil sove, om at snakke om kræft med en fireårig, om at dele en sygdom, om ensomheden som pårørende og om den kærlighed, som skinner igennem, uanset hvad.

Hele Danmarks Benny alias Morten Grunwald deler i Min tid i gule sokker ud af anekdoter og erindringer fra sit forrygende liv som markant medlem af Olsen-banden. Bogen er en festlig billed-odyssé fra den første Olsenbanden film i 1968 til den sidste – nummer 14 af slagsen – 30 år senere. Morten Grunwald fortæller både skarpt og muntert om tiden, sine medskuespillere og om det store hold på Nordisk Film med Balling og Bahs i spidsen. Var der noget, som var fælles for os tre, så var det, at vi arbejdede intuitivt, og vidste instinktivt, hvad der stod i vores rolle. Vi diskuterede aldrig manuskriptet. Ikke engang i sminkerummet. Vi var der bare på første optagedag på Nordisk Film og kørte løs. Vi lærte hurtigt at dechifrere Ballings partitur – vi vidste alle per instinkt, hvilken toneart og rytme det handlede om. Bogen er rigt illustreret med Rolf Konows fantastiske billeder fra optagelserne af Olsen-banden.