Søgeresultater: 84

”Hvis bare én eneste kvinde fortalte sandheden om sit liv, ville jorden slå revner”. Sådan siger Jonnas moster Marie i Kirsten Thorups roman ”Den yderste grænse”. Siden sin debut for godt 40 år siden har Kirsten Thorup fortalt sandheder om især kvinders, men også mænds og børns liv. I sin bog om Kirsten Thorups romaner fra Baby til Førkrigstid har Marianne Juhl fokuseret på forfatterskabets brændpunkter, dér hvor jorden slår revner, og stærke følelser blotlægges. F.eks. i Jonna-serien, hvor forfatteren går i dybden med den enkelte kvindes svære identitetskonflikter i de tiår, hvor kvinderne tog de første skridt ud af husmor-rollen som den eneste. Eller i Bonsai, hvor hun fortæller om al den smerte og skam, det fremkalder, når en homoseksuel mand forsøger at skjule sin afvigelse ved at gifte sig med en kvinde. I Ingenmandsland, hvor hun viser os, hvordan vores såkaldte velfærdssamfund bortdømmer alderdommen som livsepoke og gør os døde før døden.  Men ét tema går ifølge Marianne Juhls bog som et strømførende kabel gennem hele Kirsten Thorups forfatterskab: Familien som tilværelsens uomgængelige grundsten, uanset om vi stifter familie eller vælger den fra, flygter fra den eller drømmer os bort. Under alle omstændigheder ligger nogle af tilværelsens største smertepunkter i familiens skød.

Denne lille erindringsbog, der udgives få uger før Brostrøms 80 års fødselsdag, er anderledes end de øvrige fire erindringsbøger. Dels tager den udgangspunkt i en nutidig, konkret begivenhed og spænder i tid kun over tre måneder, dels er den sprogligt anderledes: mere enkel, direkte, tæt på.

Udgangspunktet er, at forfatteren pludselig får at vide, at han muligvis har lungecancer. Han kastes ud i den ene undersøgelse efter den anden og venter og venter på svar: Er det en dødsdom, der skal afsiges, eller klarer han frisag? Efter tre lange måneder, hvor han følelsesmæssigt har været hele registret igennem, ender han med den gode besked, at det er en bagatel, der kan ordnes ved en simpel kikkertoperation.

Bogen er bygget op, så den næsten har krimiens spændingskurve, idet læseren hele vejen igennem holdes i uvidenhed om udfaldet, men undervejs, hvor man følger forfatterens færd gennem hospitalssystemet, bliver man paradoksalt nok stærkt oplivet! Det er en meget, meget livsbekræftende bog, for konfronteret med døden, virker livet - med alt hvad det indeholder af kunst, kærlighed og menneskeligt samvær - svært tillokkende.

Jeg holder meget af at fortælle, så i lang tid var det mig, der fortalte godnathistorier, når vores datter, Cecilie, skulle sove. Oftest var det historier, som jeg selv fandt på, og som min datter valgte emne eller stikord til, f.eks. historien om: "Manden, kæppen og hullet i jorden," eller "Pigen, hesten og den sorte taske." Fælles for alle historierne var, at der skulle være tre ting med, og at de altid skulle ende godt. Ofte nåede vi i øvrigt ikke til slutningen, fordi den ene af os, eller vi begge, faldt i søvn, men det gjorde ikke noget. Vi begyndte bare på en ny den næste aften. Da vi imidlertid sammen havde oplevet en hel masse spændende ting, og historierne blev flere og flere, kom problemet: Cecilie ville høre nogle af de første igen! Jeg prøvede ihærdigt at granske min hukommelse, men ligegyldig hvor stor umage, jeg gjorde mig, så blev jeg konstant afbrudt og rettet. "Nej, sådan var det ikke." "Gerda mødte først drengen bagefter, kan du ikke huske det?" "Kan du overhovedet ikke huske noget?" Efterhånden overtog Cecilies mor mere og mere min fortælletjans, og efter at min datter fyldte ni år, var det, at jeg følte, at hendes beundring over min fortællekunst blegnede med samme takt, som rettelserne undervejs i fortællingerne tog til. Da var det, at jeg en dag blev reddet som historiefortæller: "Far, vil du ikke godt fortælle om dengang, du var dreng?" "Fortæl om dengang du var på børnehjemmet og om dengang, du red på ornen!" 114 sider, illustreret,

Hos overlæge Ole Helmig er liv og lægegerning smeltet sammen i et menneske, hvis tilværelse hviler på en meget enkel læresætning: Man kommer længst med anstændighed. I denne biografi fortæller Ole Helmig om sin lægekarriere, der spænder over seks årtier. Først som tuberkuloselæge, senere som ortopæd og administrerende overlæge på Aarhus Kommune Hospital, var Ole Helmig en læge, som behandlede patienter og kolleger med en medfødt respekt og grundlæggende venlighed, drevet af en overbevisning om, at læger er til for at helbrede patienter – det er ikke patienterne, der er til for at give læger en karriere. Men Ole Helmig er ikke kun læge. Han har været engageret familiefar, kæmpet for at bringe humor ind i hospitalsverdnen, kastet sig ind i både fagpolitik og lokalpolitik og engageret sig i kulturlivet. Og hele tilværelsen har været båret af anstændighed og et grundtvigiansk fundament, som har givet både privatpersonen og lægen en sjælden grad af medmenneskelighed.

Spænd sikkerhedsbæltet og hold fast, når Lars Tvede fortæller historien om, hvordan han blev milliardær - og en vaskeægte børshaj.

Dette er Steffen Kretz’ personlige beretninger om livet som reporter i verdens brændpunkter. I otte essays giver den garvede journalist fra TV-Avisen et medrivende indblik i de arbejdsmetoder, som i en årrække har præget hans hverdag som udenrigskorrespondent i krigszoner og diktaturstater. Steffen Kretz tager læseren med på en rejse ind i et univers befolket af menneskeskæbner, der kryber ind under huden: to brødre, der er blevet dødsfjender, fordi de står på hver sin side af en borgerkrig. En krigsherre i Mogadishu, der giver indtryk af at være alle syv dødssynder samlet i én person. En excentrisk diktator, der kun vil interviewes i et beduintelt – og mange flere.

I september 2005 udkom debattør, sognepræst og ph.d. Kathrine Lilleørs Fra hjerte til hjerte. Nye tolkninger af H.C. Andersens eventyr, en bredt formidlende bearbejdning af hendes ph.d.-afhandling. Her udkommer den i sin originale form og tilbyder læseren et grundigt indblik i digterens eventyr.

Med stor lydhørhed og sans for at huske de tidstypiske detaljer giver professor Jørn Lund, direktør for Dansk Sprog- og Litteraturselskab, et portræt af sin opvækst i Grenå i 50’erne. Et kærligt portræt af en begavet mor, der var usædvanlig og indimellem ’alt for meget’, af en far, der måske aldrig skulle have haft børn, og et hjem præget af forældrenes disharmoni. Men også et hjem, hvor litteratur betød meget, og hvor der var højt til loftet.

Den illoyale gesandt bygger på et omfattende dansk og sovjetisk kildemateriale og behandler baggrunden for den tidligere biblioteksdirektør Thomas Døssings ankomst til Moskva. Fremstillingen stiller skarpt på det dilemma, der i stigende grad blev Døssings problem. Gesandten magtede nemlig ikke at skelne mellem diplomaten Døssing, der loyalt skulle følge Frihedsrådets beslutninger, og politikeren Døssing, der absolut ikke var enig i den forsoningslinje, Frihedsrådet i efteråret 1944 slog ind på.
Den illoyale gesandt er en fascinerende biografi og et vedkommende bidrag til den unge generations aktuelle revurdering af besættelsestidens historie. Jørgen Grønvald Laustsen er historiker og har skrevet flere bøger om tiden under 2. verdenskrig.

Sagen om Peter Brixtofte og Farum er en historie om storhed og fald. Om dyre rødvine og prægtige visioner. Men det er også en historie om alle mod én. Brixtoftes forsvarsadvokat, René Offersen, fortæller historien om manden, der var borgmester, folketingsmedlem og minister, og som senere blev tiltalt og dømt for groft mandatsvig.

N.F.S. Grundtvig er en af dansk åndslivs mest betydningsfulde personer. I Gud, Grundtvig, Grundlov viser Birthe Rønn Hornbech ikke bare Grundtvig som en vigtig dansk tænker, digter og politiker, men også som en mand med mange relevante budskaber til nutidens debat. Således diskuterer hun i bogen både religionsfrihed, integration, det nationale versus det globale, magt, frihed og lovgivning - alt sammen under fællesnævneren "åndsfrihed".

Gud, Grundtvig, Grundlov er ikke en biografi om Grundtvig, men en debatbog, der med udgangspunkt i Grundtvigs liv, værk (ikke mindst salmerne) og betydning for dansk kultur behandler en hel række presserende spørgsmål til den måde, vi har indrettet vores samfund i dag. Som Birthe Rønn Hornbech skriver: "Jeg har læst Grundtvig ind i min situation og min tid og med mine forudsætninger."

Sølvsmeden Evald Nielsen åbnede værksted i København i 1905 - året efter Georg Jensen. I årtierne efter markerede han sig som en af de store i branchen, og hans design og sølv er i dag højt værdsat af samlere. Denne bog fortæller historien om Evald Nielsen og om hans stadige insisteren på at være sig selv - et valg, der i den sidste ende kostede hans virksomhed livet. Samtidig er det beretningen om en mand, hvis organisatoriske indsats stadig kan spores i opbygningen af den hjemlige guld- og sølvsmedebranche. Bogen er rigt illustreret.