Søgeresultater: 78

Martina var en almindelig teenager i en hyggelig provinsby. Men efter få måneder i Svendborgs narkotika-miljø dør den 16-årige pige af en overdosis heroin, som vennen har givet hende i halspulsåren. Sagen bliver omtalt i alle landets aviser, men hvad er baggrunden? Hvordan kan sådan noget ske?

Martinas mor, Lilian Hoffmann, har skrevet bogen MARTINA for at forsøge at finde svar på de spørgsmål.

I bogen fortæller Lilian om Martinas harmoniske barndom og om ungdommen, der pludselig ændrer karakter, da hun som 15-årig får smag for at gå i byen og forelsker sig i en ældre fyr fra Svendborgs narko-miljø. Inden længe er Martinas forældre klar over, at deres datter er ude på et skråplan. Hun ryger hash, pjækker fra skole og er pludselig ligeglad med alle sine gamle interesser. Trods forældrenes ihærdige indsats lykkes det ikke at redde Martina. Den 14. maj 1991 dør hun i en snusket lejlighed.

Lilian Hoffmann debuterede som forfatter med den personlige beretning MARTINA (1992) om hendes 16-årige datters alt for tidlige død. Siden har hun skrevet ungdomsromanenerne ENGLESTØV (1996), EUFORIA (2015) og HESTEPIGERNE (2018).

Alle dage er som søndag er den første bog om Morrissey på dansk. Den beskriver hans liv og karriere, fortæller indgående om inspirationen fra punk og idoler som Oscar Wilde, David Bowie og James Dean, og analyserer samtlige 250 sange med Morrissey og The Smiths. Desuden fortæller danske fans som Sebastian Dorset, Helle Thorning-Schmidt og Jens Unmack, hvorfor de også elsker Morrissey

Dan Turèll var et fænomen i dansk åndsliv i 25 år.

Han udgav 87 bøger og 2 lp’er, skrev hundredvis af artikler og gav tusindvis af shows landet over.

Peder Bundgaard mødte Dan Turèll i 1970. Han blev hans omslagstegner og fulgte hans liv tættere end de fleste.

I denne bog tegner Peder Bundgaard et portræt af manden, mennesket, mediefiguren, forfatteren og vennen Dan Turèll.

E-bogen indeholder 12 aldrig før offentliggjorte billeder af Dan Turell.

De mest afgørende og bevægende år i H.C. Andersens liv er gennembrudsårene fra 1827-1835. Efter en veloverstået studentereksamen debuterer H.C. Andersen med hele tre bøger og bliver publikums yndling. Men kun for en kort stund.



Den grimme ællings lange kamp mod tiderne begynder. På en studietur til Jylland og Fyn – for at samle materiale til en ny roman – forelsker H.C. Andersen sig i den rige købmandsdatter Riborg Voigt, og det bliver afgørende for den unge digter.



Riborg genelsker ham ikke. Og skuffelsen danner afsæt for de store rejser ud i Europa, hvor den unge digter finder det store fortællestof, der siden gør hans romaner internationalt kendte. Men det er med eventyrerne, han bliver berømt. Og ensom.

"Denne bog anbefales meget."

– Vilhelm Topsøe, Weekendavisen

"... man (vil) finde det nye bind absolut læseværdigt, underholdende og indlevet, med sans for det lille og det store drama."

– Johan De Mylius, Berlingske Tidende Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

I denne biografi træder Frederik 2. frem i lyset i fuld figur som fuldblods renæssancekonge. En mand, som overvandt personlige vanskeligheder og blev en dygtig politisk leder af sit rige og medspiller i europæisk storpolitik. Og som menneske en from kristen, en trofast elsker, en hengiven familiefar, en støtte for kunst og videnskab, en modig kriger, en stor jæger, en vældig drikkebroder, humoristisk, musikglad og vennesæl, med strejf af tvivlrådighed, men også med selvsikkerhed og stor bevidsthed om sin kongelige værdighed.

6. bog i serien om store danske forfatteres ungdom i relation til deres forfatterskab. »Appetit- og tankevækkende (skole)bog om Bangs barndom og ungdom«. - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet. »Sjette titel i den fremragende serie om væsentlige, og kanoniserede, danske forfatterskaber. Der er tale om en lille, men grundig og meget engageret biografi, som vil være velegnet på folkeskolens ældste klassetrin og på ungdomsuddannelserne. Bogen er anvendelig såvel til opgaveskrivning som til fælleslæsning og lærerens forberedelse«. - Hans-Christian Uth, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter »Fin pædagogisk introduktion til den unge altmuligmand Herman Bang... Frank Egholm Andersen er en fin litteraturformidler... nu kendt fra bogserien ´Store danske forfattere som unge´... fra arkivstudier på Det Kgl. Bibliotek supplerer han sit portræt med modelfotos og klip fra fra den hypokondre unge levemands teatralske tiggerbreve. Hans liv indsættes i den politiske, mediemæssige, økonomiske og seksuelle situation anno 1880 med ekskurser om samfundets holdning til homoseksuelle og om den dekadente og - ville vi sige - ´metroseksuelle´ tidsstil, der spiller med i Bangs provokationer. Alt sammen god pædagogik.« - Hans Hertel, Politiken »Glædeligt at forfatteren har valgt at beskrive hele Herman Bangs journalistiske virke, som ofte er overset i folkeskolesammenhæng. Frank Egholm Andersen holder balancen mellem det biografiske og det litterære. Derfor er materialet særdeles velegnet til undervisningsbrug for de ældste klasser.« - Sofia Esmann Busch, Folkeskolen »Anbefales som baggrundslitteratur for forfatterskabet - i folkeskolens ældste klasser og i ungdomsuddannelserne, men kan bestemt også anbefales til voksne læsere med interesse for Herman Bang.« - Gunhild Justesen, Læsepædagogen

En beretning om August Strindberg, Harriet Bosse og deres datter, Anne-Marie D. 6. maj 1901 giftede Strindberg sig med den smukke og talentfulde skuespillerinde, Harriet Bosse. Han var 29 år ældre end hun. Strindberg friede til hende med dette spørgsmål: "Vil De have et lille barn med mig, frøken Bosse?" Året efter blev parrets datter, Anne-Marie, født. Men ægteskabet var kortvarigt. De blev skilt i september 1904, men beholdt kontakten til hinanden. Strindberg skrev en række breve til sin elskede datter. Strindbergs breve og Anne-Maries svar er et historisk og litterært eventyr. Virkelighed, fantasi, poesi og drama flyder sammen i brevene. Goddag, mit barn er beretningen om kærlighed, om en far, der elsker sin datter inderligt, og om en datter, der tit bliver kastebold mellem sine to kunstner-forældre. Er man interesseret i at læse om et par forældre, der engang elskede hinanden og nu er dræbende onde mod hinanden, samtidig med at de et langt stykke af vejen søger at beskytte deres fælles barn, er der meget at hente i denne bog. Strindbergs evne til at formulere sig er også i disse breve, skrevet til en »lille blomsterpige«, af himmelhøj kvalitet. POLITIKEN

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Det er en aldeles hjerteskærende historie om en kvindeskæbne, Niels Barfoed her har skrevet: om en følsom, højtbegavet kvinde, der flakker om i sit liv og aldrig finder sin bestemmelse, men bliver ved med at forfølge en kærlighed, der fra første færd ikke har nogen fremtid for sig.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Hele danmark var på fornavn med Osvald, Søster og Frits. De var kernefamilie og folkeeje, og pressen var inviteret indenfor, så alle kunne få en bid af lykken. Men bag det glittede familiebillede udfoldede der sig et drama med svigt og druk. Søster, som udadtil var Osvalds altopofrende kone, måtte tåle hans humørsyge og utroskab med partnere af begge køn. Frits, der havde set alting indefra, trådte ud af faders skygge og skabte sin egen legende. Men han kom aldrig overens med fortiden. Sit sidste projekt, en film om moderen og hendes usædvanlige skæbne, tog han med sig i graven. John Lindskogs drama om familien Helmuth er baseret på uhindret adgang til Frits Helmuths efterladte papirer, der blandt andet indbefatter unikke fotografier og Søsters hudløse dagbogsoptegnelser fra et liv i frygt og kærlighed med to af Danmarks største skuespillere.