Søgeresultater: 33

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

En novemberdag i 1959 blev den danske FN-diplomat Povl Bang-Jensen fundet død i en park i New York, skudt gennem hovedet med sin egen revolver. I direkte strid med en ordre fra FN’s generalsekretær havde Bang-Jensen nægtet at udlevere navnene på de flygtninge, der under løfte om anonymitet havde vidnet for den særlige FN-komité, hvis opgave det var at udrede omstændighederne omkring opstanden i Ungarn i 1956.
Trods adskillige undersøgelser lykkedes det i sin tid aldrig at få klarhed over årsagen til Bang-Jensens tragiske skæbne. Bo Lidegaard har benyttet hidtil utilgængelige informationer til at tegne et nyt billede af et speget historisk forløb - og af Povl Bang-Jensens ensomme kamp mod den kolde krigs ubønhørlige logik.

Den højeste pris er hædret med Professor Sven Henningsens æreslegat.

"Bo Lidegaard har skrevet en forbilledlig beretning om Bang-Jensens tragedie."
- Bent Jensen, Morgenavisen Jyllands-Posten

"Hans indblik i de internationale forviklinger og Bang-Jensens psykologiske kompromisløshed er spundet sammen, så det er en John le Carre værdig."
- Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende

"Bo Lidegaard har - igen - givet os en yderst velskrevet, ekstremt afbalanceret og perspektivrig bog."
- Tøger Seidenfaden, Politiken

I september 1906 indløb bulletiner fra den lille ø, Lindholm, om en vaskeægte sensation. Det var lykkedes multiopfinderen, urmageren og motorcykelfabrikanten J.C.H. Ellehammer at få sit luftskib til at flyve! Dermed var Ellehammer – en lille dansker, begavet med få midler, men stor iderigdom – den første flyvende europæer, og Danmark var trådt ind på verdensscenen som en afgørende spiller i flyvehistorien. Ellehammer kom i Kraks Blå Bog, fik Ridderkorset og sin bedrift gengivet på danske frimærker, hans liv blev genstand for en populær spillefilm og i 100 år har hele museumsfløje dedikeret udstillinger til hans person. Problemet var bare, at det var løgn. På baggrund af en lang række historiske kilder, avisarkiver, upubliceret materiale og interview med blandt andet Ellehammer-eksperterne Louise Karlskov Skyggebjerg og Toni Mygdal-Meyer, kortlægges det hvordan en tvivlsom myte gled ind i danmarkshistorien som faktum – og hvad det fortæller om vi danskerne som folk. Line Holm Nielsen er prisbelønnet journalist på Berlingske. Hun er forfatter til den Cavling-nominerede dokumentariske beretning "Kuppet - historien om danmarkshistorien største røveri", der udkom i 2013.

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Den samlede fortælling om de tre legendariske Kennedy-brødre, der på hver deres måde revolutionerede både Amerika og amerikansk politik. 
I 1961 blev John F. Kennedy indsat som USA’s præsident. Samme dag blev hans bror, Robert Kennedy, udnævnt til justitsminister og året efter tog den yngste, Edward Kennedy, hul på sit virke i det amerikanske senat. Næppe før i historien har tre brødre haft så stor indflydelse på den amerikanske politiske scene, og næppe før har tre brødre været så intimt forbundet med amerikansk mentalitet og selvforståelse.
 Journalist Anders Agner Pedersen går i tekst og billeder i dybden med disse tre nærmest mytiske karakterer og skildrer dem både som politikere og privatpersoner. Billedsiden står som det centrale omdrejningspunkt for teksten, der i samspil giver et underfundigt indblik i brødrenes dagligdag. Vi følger deres livshistorie fra fødsel til grav og er med ved store såvel som små begivenheder; begivenheder, som på godt og ondt var med til at forme dem som mennesker. Gennem fotografernes linser nærmer vi os en dybere en forståelse af, hvad der gjorde dem, til de ikoner, vi kender i dag.

Som statsmand, videnskabsmand, opfinder og Founding Father står Benjamin Franklin som en central figur i Amerika og i oplysningstiden. Selvbiografi en er Franklins absolutte mesterværk og betragtes i dag som en klassiker i Verdenslitteraturhistorien. Franklins selvbiografi blev egentlig skrevet til sønnen William og var ment som en guide til livet. Den er et livskraftigt vidnesbyrd om et unikt og begivenhedsrigt liv. Det er både fortællingen om en nations fødsel og en elementært spændende udviklingshistorie. I 1723, som 17-årig, stikker den unge Benjamin Franklin af hjemmefra. Han havner i Philadelphia – bogstaveligt talt uden en øre på lommen. Her grundlægger han sit bogtrykkeri og avisen Pennsylvania Gazette og opbygger sin formue. Han er en rig mand før han når de 30. Dette er fortællingen om hans utrættelige arbejde både i forretningslivet og i samfundets tjeneste som politiker og opfinder. Benjamin Franklin (1706-1790) selvlært journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat, revolutionsleder, universitetsgrundlægger, opfinder, Founding Father, bogtrykker, borgerretsforkæmper, statsmand, avisudgiver, biblioteksgrundlægger, brandværnsstifter, ambassadør, postmester, drageflyver, atlet, brevskriver, kemiker, humorist, filosof og Pennsylvanias præsident.

Hvem er manden bag myten Lenin egentlig? Og hvad kæmpede han for? De spørgsmål besvarer historikeren Kurt Jacobsen i sin nye store Lenin-biografi, der detaljeret skildrer Lenins liv fra barndommen i Simbirsk, til han døde isoleret og syg i 1924 i Gorki uden for Moskva. Læseren følger ikke alene Lenins politiske karriere, men også hans opvækst og liv som menneske og mand med både kone, familie og elskerinde. Biografien tegner et nærgående portræt af Lenins forvandling fra en almindelig russisk skoledreng i et velstillet borgerhjem til en kompromisløs politisk ideolog, der ingen problemer havde med at ofre personlige venskaber på den revolutionære sags alter. For Lenin var menneskelig lidelse og død af mindre betydning, når det gjaldt om at vinde magten i Rusland, som det lykkedes for ham, da han i 1917 stod i spidsen for den russiske Oktoberrevolution, og oprettelsen af Sovjetunionen.

John Taylor var en genert knægt med briller, da han voksede op i Birmingham i England. Det ændrede sig markant, da han som teenager var med til at stifte Duran Duran, der få år senere var et af 80’ernes største popbands. Pludselig var han et idol for tusindvis af skrigende pigefans. Med Duran Durans succes oplevede John Taylor popmusikkens storhedstid, og bogen beskriver de glamourøse, modebevidste, dekadente og overfladiske 80’ere. Som medlem af Duran Duran traf John Taylor mange af tidens største musikstjerner, og han fortæller om sine møder med Sting, Eric Clapton, Prince, Bryan Adams, Freddie Mercury, Bob Geldof, Mick Jagger, Iggy Pop, Billy Idol, Boy George, David Bowie, Bryan Ferry og mange flere. Fra 1985 til 1989 var John Taylor forlovet med den danske topmodel Reneé Toft Simonsen. I bogen afslører han, hvem der afbrød forlovelsen og hvorfor. Han fortæller også om sit årelange kokain- og alkoholmisbrug, som var tæt på at tage livet af ham, og om sit ophold på en afvænningsklinik. Bogen er fyldt med unikke, private billeder. Forfatteren John Taylor er født 20. juni 1960. Han er basguitarist og medstifter af Duran Duran, der blev dannet i 1978. Bandet består af John Taylor, Nick Rhodes, Roger Taylor og Simon Le Bon. Duran Duran var et af de mest succesfulde popbands i 80’erne og har solgt over 100 millioner albummer. Bandet eksisterer stadig.

Et portræt af den haitianske virkelighed, der både i skønhed og grusomhed langt overgår fantasien.

Denmark Vesey var bare 14 år, da han blev solgt som slave fra den dansk-vestindiske koloni Sankt Thomas. Han kom derefter til Haiti og Amerika, hvor det endelig lykkedes ham at købe sig fri af slaveriet.

Efter et omtumlet liv blev han dømt til døden for at have planlagt det største slaveoprør i USA’s historie. Det har gjort ham til en berømt og omstridt frihedshelt i Amerika, mens han hidtil har været glemt og ukendt i Danmark.

Alex Frank Larsen er gået i den danske slaves fodspor og fortæller her den dramatiske og overrumplende historie om den modige og solidariske Denmark, der kom i klemme i en barsk verdenshistorie.

Den hvide klan handler om Absalon og hans slægt - og om magtspillet og magtens mænd i Danmark i det 12. århundrede.

Jørgen Røjel var med i modstandsbevægelsen helt fra begyndelsen. Mens det officielle Danmark opfordrede til samarbejde med værnemagten, tog Røjel til nattemøder for at organisere modstanden. Han samarbejdede siden med den legendariske Hvidstengruppe og var en af de seks mænd bag sprængningen af Langåbroerne i november 1943. De andre fem blev taget af tyskerne og henrettet. Røjel undslap. Jørgen Røjels erindringer fra besættelsestiden er en nervepirrende historie om en overlevende sabotørs heltemod og utrolige held. Det hele fortalt åbenhjertigt og usentimentalt – og med bid. Røjel var også en mand af meninger, og efter befrielsen lagde han ikke skjul på sin foragt for det officielle Danmarks Hitler-venlige manøvrer i Europas mørkeste stund.