Søgeresultater: 7

Erindringsbogen handler bl.a. om forfatterens spæde start som publicist på det nu hedengangne socialdemokratiske Aarhus-dagblad Demokraten og om hans tid på Jyllands-Posten, hvor ikke mindst den navnkundige litteratur- og teateranmelder Jens Kruuse gjorde indtryk på ham.

Desuden handler den om hans meritter som redaktør af tidsskriftet Exil (sammen med den meget lærde frankofile Niels Egebak), den handler om Mogens Glistrup, Bent Jensen og Henrik Stangerup, om hans voksende politiske interesse, som bl.a. førte ham til Gdansk for at interview Lech Walesa.

Og så handler den om Brørup, hvor forfatteren trådte sine barnesko. Skolen var en gru; men i Brørup fandtes der også en bibliotekar og en bogbinder, og de havde sans for den belæste og lidt sære dreng. De havde haft en sørgelig kærlighedshistorie begge to. ”Men i deres asyl i Brørup skabte de forår i den evige vinter, og livet har ikke lært mig stort andet end at holde med dem, som blomstrer i deres nederlag og savn.”

Siden  2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange katastrofer kan man stå midt i uden at gribe ind?
 

ØST FOR SUEZ beskriver en rejse, som digteren og journalisten Kristen Bjørnkjær foretager med det gode skib Edith Mærsk. Rejsen fører ham til det fjerne Østen og undervejs til en række havne, hvor der bliver anledning til at reflektere over skiftende kulturer og samfundsformer. Under sejladsen møder vi også den farverige internationale besætning og hører en række personlige beretninger om besætningsmedlemmerne. Sideløbende med sørejsen beskrives en rejse i erindringen - fra barndommens Aarhus over de sagnomspundne tressere og halvfjerdsere og frem til i dag. Det er en rejse, hvor der ikke blot bliver anledning til at konfrontere fortidens analoge landsby med den moderne ’global village’ – men også til at tage en række indgroede holdninger og synspunkter, der deler vandene, op til revision. ØST FOR SUEZ er Kristen Bjørnkjærs personlige logbog fra en rejse på de syv have – og i erindringens farvande.

”Hillary Clinton var i København i forbindelse med FN’s sociale topmøde i Bella Center, og enten hun selv eller en kvik person på ambassaden havde fået den idé at markere Kvindernes Internationale Kampdag med at invitere tyve danske kvinder til Rydhave.
Det siger sig selv, at vi alle tyve var højt oppe, da vi ankom i vores bedste brunchtøj. Trods alt havde amerikanerne kunnet vælge mellem alle kvinder i Danmark, og de havde valgt os! Det var
Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, jorddrotten og lensgrevinde Irene Wedell-Wedellsborg, som hele tiden sagde: ”Jeg fatter ikke, hvad jeg laver her”, kulturpersonligheder som Suzanne Brøgger og Susse Wold, formanden for det daværende Kvindeligt Arbejderforbund Lillian Knudsen og flere politikere, herunder Marianne Jelved og Mimi Jakobsen. Hillary Clinton bragede igennem som en varm, begavet og vittig kvinde. (…)

”Man er så synlig som kvindelig politiker,” sagde Mimi. ”Hver gang, man stikker snuden frem, så kommer der én og hugger den af.”
Der blev nikket indforstået rundt om bordet. Den kendte vi godt. Men ikke Hillary. Hun lænede sig frem mod Mimi, og uden at blinke sagde hun opmuntrende:
”Herregud. Den vokser jo altid ud igen.”
Jeg faldt for hende lige dér.”

Uddrag fra bogen

Den 7. februar 2014 blev Jeppe Nybroe sammen med sin kollega Rami Aysga kidnappet i en libanesisk landsby på grænsen til Syrien. Bagbundet og med en hætte over hovedet blev han smidt ind i en bil og kørt af sted. I fire uger var han spærret inde uden dagslys og med slag, spark og anden mishandling. Kidnapperne truede dagligt med at parterre ham levende og sende de afskårne legemsdele til hans familie. Der blev udstedt en fatwa over ham, der lød på, at han kunne handles for penge - eller slagtes. Samtidig kæmpede hans familie og venner desperate på at skaffe penge nok til en løsesum. Kidnappernes første krav lød på 20 millioner dollar. Kidnappet er Jeppe Nybroes beretning om de 28 dages fangenskab. Om angsten og de fysiske overgreb og om de direkte forhandlinger mellem kidnapperne og familie derhjemme, som er bevaret gennem internettjenesten Skype og bringes i uddrag. Samtidig er det en beretning om at overleve - også mentalt. Hvordan bevarer man håbet og i sidste ende sin forstand, når man hver dag trues på livet af bevæbnede mænd, der kalder sig jihadkrigere, mens granaterne fra krigen i Syrien kommer stadig tættere på? Efter sin frigivelse har Jeppe Nybroe opdaget, at flere af mændene bag hans kidnapning i dag opererer åbenlyst under Islamisk Stats sorte flag. Bogen sætter focus på konsekvenserne af terrorisme og det stigende antal kidnapninger i regionen - ikke mindst den trussel, de udgør mod muligheden for, at journalister kan rapportere og verdenssamfundet begribe krigens virkelighed og dens mange ofre.

Karen Thisted drømte en nat, at hun døde. Hun var alene i sit sommerhus, hvor et maleri af hendes tipoldefar, pastor Thisted, hænger over sengen. I drømmen talte hun muntert med pastoren, som bød hende velkommen på den anden side. ”Det glædelige er, at jeg ikke var spor ked af at dø, og jeg ved hvorfor. Det skyldes, at jeg har levet livet så fuldt og helt og med så megen kærlighed, som selvfølgelig også har gjort ondt, men som jeg ikke ville have undværet for nogen pris,” fortæller den folkekære journalist og forfatter. I Hvis jeg døde nu, døde jeg lykkelig beretter hun åbenhjertigt om sit livs op- og nedture; om hvordan Lise Nørgaard beordrede hende til at blive skilt, om at tisse i Møllehaves møntsamling og om at møde op til redaktionsmøde på Ekstra Bladet vind og skæv efter et besøg på Christiania. Hun fortæller også om at blive dus med Prins Henrik, være i lære som bordelmutter og mange andre rørende, livskloge og stærkt underholdende historier fra et rigt liv.

I over 50 år var den nu 93-årige Jens Bjerres liv én lang spændende opdagelsesrejse med hele verden som kulisse for de mest eventyrlige oplevelser. Historien om Jens Bjerre er historien om en eventyrer af den gamle skole. Om et menneske, der helt fra barnsben elskede at gå på opdagelse, og hvis iver efter at se verden fik ham til allerede som 12-årig at forsøge at stikke af hjemmefra for at få hyre som skibsdreng.