Søgeresultater: 17

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen.



Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.



Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til.



Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt. Geeti Amiri, født 1989 i Kabul i Afghanistan og kom til Danmark med sine forældre, som var politiske flygtninge, da hun var fire år. Hun er vokset op i København og arbejder i dag som debattør og blogger på Berlingske og Ekstra Bladet.

En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og gøre en forskel for andre midt i Indiens kaos og fattigdom.

”Du kan ikke forhindre, at livet ramler omkring dig, men du kan modtage dine slag med en tro på, at der er andet end den smerte, du står midt i lige nu. Ingen bør synge forgæves, græde forgæves, elske forgæves – leve forgæves.” Pernilles 10 taler kredser om sider af eksistensen – om at finde ud af at leve og om at have friheden til det, som de mennesker vi alle er. Talerne er baseret på Pernilles egne erfaringer og på de iagttagelser, hun har gjort sig i løbet af de mange tusinde snakke med mænd og kvinder igennem årene. Dybe samtaler om alle sider af et menneskeliv: fra de store tragedier til hverdagens lette bekymringer.

Fayzas trygge og frie barndom i en marokkansk landsby og drømmen om en uddannelse stopper brat, da hun som 15-årig bliver tvunget til ægteskab med en fremmed, 24-årig marokkansk mand fra Amsterdam. En grum, ny hverdag venter. Voldtaget på bryllupsnatten, smuglet ind i Holland og tvunget til at gå tilsløret lever hun reelt som slave i svigerfamiliens hjem. Hun må ikke færdes alene uden for lejligheden,se TV, lære hollandsk eller have kontakt med sin egen familie. Hun føder to børn, hvoraf det ene får svære psykiske skader af svigerfamiliens mishandling. Det bliver otte år i helvede. Efter en dramatisk flugt slipper hun væk og begynder en lang, sej kamp for et nyt liv via både krisecenter og psykiatrisk afdeling. I dag er hun socialarbejder og hjælper andre såkaldte importbrude. Da bogen udkom på hollandsk, viste en undersøgelse, at Fayzas historie desværre ikke er enestående. Historien løfter sløret til en verden, de færreste kender, og giver andre, der kender den alt for godt, mod til at bryde ud.

Forfatterens debutbog om læretiden som storvildtjæger i det mandsdominerede afrikanske jagtmiljø.

MED VERDEN I LOMMEN er beretningen om den unge Suzanne Gieses indre trang til at erklære behagesygen og flinkeskolen krig og gøre oprør mod kvinders lave status i slut-60ernes Danmark. Suzanne bliver hurtigt en del af kvindebevægelsen, der udspringer af studenteroprøret og de første rødstrømpedemonstrationer omkring 1970. I pressen og ved offentlige møder bliver hun en markant stemme i debatter om kvinders rettigheder, nedværdigende kvindeidealer og forkæmper for en ny kvinderolle.

Suzanne Giese tegner et tidsbillede af en farverig og blomstrende hippietid og debatkultur i København i slut-60erne og 70erne med kollektiver, basisgrupper, musik- og filmmiljø, og de første diskussioner om EF og fællesmarkedet. Selvom mange mistede sig selv i kampen og levede efter paroler, gør hun op med myten om, at det var en fl ok snerpede, skingre,
mandefjendske matroner, der var frontkæmpere for kvinders ligestilling i 70erne og frem.

Suzanne Gieses erindringer fra dengang kvinder blev frie er et ærligt og utilsløret selvportræt af en kvinde, der formes af oprør mod det traditionelle kønsrollemønster og af kærligheden til mændene, til mødrene, til børnene og til lidenskaben i livet.

Den 23. september 2005 bliver dansk-pakistanske Ghazala Khan (1986-2005) dræbt foran Slagelse Banegård. Drabsmanden er hendes bror, der på farens ordre har skudt sin søster, efter at tanten har lokket hende hen til banegården. Årsagen til drabet er æresrelateret, for de sidste fire år har Ghazala Khan levet sammen med sin store kærlighed Emal, som hun har nået at være gift med i 49 timer, inden pistolskuddet lød.

Sagen er en af de mest opsigtsvækkende og brutale æresdrab i danmarkshistorien. I "Ghazala" giver journalist Arne Schmidt Møller et indblik i Ghazala Khans liv i årene op til drabet og i hendes kærlighed til Emal, som hendes familie anså som æreskrænkende i en sådan grad, at hun måtte betale den højeste pris for den.

I bogen fortælles også om den efterfølgende retssag, hvor udfaldet blev nogle af danmarkshistoriens strengeste domme.

Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet. Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet.

”Kærligheden har ingen alder, den kan muligvis ændre karakter, og for dem, der har mærket smerten, kan overgivelsen være svær. For hvordan tør jeg være dén, jeg er – og intet andet – hvis det, jeg ‘er’, ikke er godt nok?” Pernilles 10 taler kredser om sider af eksistensen – om at finde ud af at leve og om at have friheden til det, som de mennesker vi alle er. Talerne er baseret på Pernilles egne erfaringer og på de iagttagelser, hun har gjort sig i løbet af de mange tusinde snakke med mænd og kvinder igennem årene. Dybe samtaler om alle sider af et menneskeliv: fra de store tragedier til hverdagens lette bekymringer.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Bogen om Jo Jacobsen er historien om en kvinde, der gjorde alt det, kvinder ellers ikke gjorde i begyndelsen af 1900-tallet. Efter elleve år som feteret rigmandshustru forlod Jo Jacobsen (1884-1963) i 1918 sin mand, Carlsberg-arving Vagn Jacobsen, for at finde meningen med livet. Hun blev en kontroversiel skikkelse: skrev med succes skandaleromaner om sin tidligere svigerfamilie, kastede sig i 1920’erne og 30’erne over tidens store spørgsmål og gik forrest i kampen for kvindesag, seksualoplysning til børn og fri abort, lod sig uddanne til psykoanalytiker i Berlin og Wien, kæmpede for sin og andre kvinders frigørelse – og betalte dyrt for sin kamp.

I Frihedsfeministen diskuterer kvindesagsaktivisten Karen West og forfatter Thomas Vilhelm en række aktuelle og stærkt kontroversielle emner på kontant og engageret vis. Den erklærede frihedsfeminist lægger ikke fingrene imellem, når ´varme kartofler´ som barnebrude i asylcentrene, flygtningesituationen, radikalisering og parallelsamfundsdannelser i de muslimske miljøer bliver vendt sammen med den herskende klasses adfærdsregulering af befolkningens måde at leve på.

Tag ikke fejl: Den nye bog af Njor & Stockmann er ikke bare en to'er. Det er To'eren. "Charlie-Hotel-Oscar-Kilo" tager fat hvor 'Laudrups tænder' slap - samme skarpe humor og samme afvæbnende blik for tilværelsens skæve sider og afgørende detaljer. Men meget er sket siden sidst. Og meget sker i løbet af det år korrespondancen beskriver. Camilla får sit første barn og går på barsel, mens Maise står med sine tre piger, hund, kat og hus under ombygning, og pludselig måske midt i en skilsmisse ... Fra de allerførste sider af "Charlie-Hotel-Oscar-Kilo" katapulteres læseren ud i et nyt og større rum. Et rum hvor alvor, sjov, lykke og krise går side om side og ofte spænder ben. Og hvor det at kunne sætte ord på kaos kan føles som intet mindre end en livline. Over-and-out. Glæd jer!