Søgeresultater: 9

Samtaler med 20 kendte danskere om kreativitet. Om angsten, sårbarheden, euforien og den lidenskabelige trang til at lege i ilden. Med bl.a. Peter Bo Bendixen, Søs Egelund, Stig Elling, Christine Feldthaus, Mette Frobenius, Flemming Jensen, Anne Dorte Michelsen, Ole Michelsen, Sonja Oppenhagen, Trine Pallesen, Peter Schrøder og Chili Turell.

24 kendte danske kvinder i alderen 50 til 84 år fortæller i ’Modne Kvinder’ om livet efter de 50 i hudløst ærlige samtaler. Det opsigtsvækkende værk blev årets mest omtalte bog i efteråret 2017. I den største samtalebog om og med kvinder til dato står to dusin af landets modigste, klogeste og mest spændende kvinder klar til uden filter at fortælle deres helt private historier.

Per Mikael Jensen er en af Danmarks mest markante og succesrige erhvervsledere. Med ansættelsen som topchef i Metro International træder den karismatiske mand ind i den internationale elite af topchefer og bliver den dansker, der er højst placeret på den internationale mediescene. Per Mikael Jensen repræsenterer en ny ledertype, der udfordrer de vante måder at tænke ledelse og ledere på. Det er desuden nogle lederegenskaber, som kan fungerer ud over de danske grænser, fordi de er funderet i ham som person og ikke i lærebøger. På den måde kan han inspirere mange, der går med ønsket om at blive ledere, men ikke føler sig tiltrukket af de traditionelle lederroller. Men hvem er han egentlig, denne lille tætte mand, der har som erklæret mål for sit liv at ville have det sjovt?

Og hvad er det han gør, som på rekordtid har ført ham ind i ledernes verdensklasse? Når man søger viden om Per Mikael Jensen, møder man et utal af mennesker, der godt kan lide ham, respekterer ham og beundrer ham. Kvinder falder for macho-stilen, og de nære venner taler ømt om ham. Per Mikael kan være umådelig hyggelig, afslappet og nærværende. Han elsker festligt lag, han er generøs og gerne den glade giver. Og alle hiver i mediebossen, der flyver og farer, spiser pindemadder og holder møder hen over morgenmaden og frokosten.

Der er dog også dem, der smiler anstrengt, når de hører Per Mikaels navn. Nogle af dem er selv ledere eller fremtrædende erhvervsfolk, og de synes, at han fører sig rigeligt selvbevidst frem. Er der nu også fuld valuta for alle pengene? Han er en ordenes mester, men magter han det lange, seje træk? Og er han ikke for kynisk og brutal over for medarbejdere, der enten ikke er plads til eller som ikke lever op til hans standard? Behøver han at kyle medarbejdere koldt på gaden, som han gjorde det på TV2? Han sætter en ære i at kalde folk ved fornavn, hvilket får én til at føle sig som en af vennerne. Men er man nu også det – eller er det bare et ledelsesredskab?

Bogen giver et facetteret og fascinerende portræt af en mand, der står ved sig selv. Han tror også på ære og værdighed, klare meldinger og værdien af fejltagelser. Han ønsker at være til at stole på. Han er ambitiøs ad helvede til, og sætter pris på at være The Boss. Også på de privilegier og lønnen, der følger med. Han elsker luksus, men han har ingen fine fornemmelser. I hvert fald ikke ret mange. For grundlæggende er det ikke i antallet af stjerner, at hans liv finder mening. Per Mikael Jensen kunne være mange steder i verden. Bare der er noget at bygge op. Noget at kæmpe for. Noget at tro på. Dette er en bog om Per Mikael Jensen som leder og som menneske. Det er ikke den fulde og hele og nøgne historie, for han er hverken færdig med at lede eller leve. Det er et indblik i en mand, der er på vej.

Tv-værten Abdel Aziz Mahmoud kom til Danmark som knap to-årig og ville som barn bare være så dansk som overhovedet muligt – så hurtigt som muligt. Hans forældres historie og kultur var kun en belastning. Når hans mor serverede arabisk falafel, tiggede han om lasagne. Han gad heller ikke høre om sine bedsteforældre i Palæstina og borgerkrigen i Beirut, om sine forældres flugt eller familiens start i Danmark.
Nu skammer Abdel sig over, at han skammede sig. Han er flov, når han ikke kan svare på de mest almindelige spørgsmål om sin families oprindelse. Derfor har han bedt sin mor, Souad, om at fortælle ham alt. Om hendes egen og deres fælles historie.
Fra Libanon til Lærkevej – samtaler vi aldrig har haft er en ærlig bog fyldt med overraskelser og erkendelser, megen gråd og endnu mere latter. For første gang taler mor og søn sammen om alt det svære – fra krig til kærlighed. Og mens familiens historie folder sig ud, bliver det tillige et bevægende og tankevækkende indspark i den ofte skingre udlændingedebat. For både Souad og Abdel optræder i statistikkerne af mennesker med mellemøstlig baggrund, som politikerne ofte udråber til at være det største problem i Danmark.

Det er sandelig et stort arbejde at være et meget gammelt menneske! Udtalelsen kommer lige fra hjertet i den første samtale med bogens ældste deltager, og ”Vores Liv – fra tidlig barndom til hverdag med hjemmehjælp” beskriver på mange måder, hvordan det er at blive gammel i dagens Danmark. Så gammel, at kræfterne svigter, og man er nødt til at modtage hjemmehjælp, for at hverdagen kan hænge sammen. I ”Vores Liv” følger vi det enkelte menneskes hele liv. Vi møder som læsere bogens personer, når de er børn i 1920’ernes og 30’ernes Danmark og får tydeligt beskrevet, hvordan tyskernes besættelse under 2. verdenskrig påvirker de unges liv og sind. Igennem 1950’ernes og 60’ernes velstandsstigning bliver bogens personer voksne med ansvar for egne børn, ægtefæller, hjem og arbejde, og vi møder dem igen i 1980’erne og 90’erne som efterlønsmodtagere eller pensionister fulde af mod på nye oplevelser i den tredje alder. I forbindelse med hver tidsperiode giver bogen en kort beskrivelse af, hvordan livet i Danmark former sig. Alderen og rammerne for livet har bogens personer til fælles, men levende og livsbekræftende træder hver enkelt frem og bliver til et unikt menneske. Hver især har levet i både medgang og modgang, men alle har de haft modet og viljen til at få det bedste ud af livet. Det er mennesker, man får lyst til at lære bedre at kende og måske også ønsker, man selv havde kendt både engang for længe siden og nu. Denne bog kan alle grupper fordybe sig i og blive både klogere og måske også gladere af. ”Vores liv” anbefales til enhver, som gerne vil vide noget om almindelige danskeres liv i 1900-tallet og op til i dag. Her er tale om en levende fortælling, vi alle kan spejle os i.

Thomas Thurah har sat statsminister Anker Jørgensen (1922-2016) og skuespillerinde Bodil Udsen (1925-2008) i stævne til en lang samtale om det Danmark, som de har kendt og deltaget aktivt i – den ene som politiker, den anden som kunstner.

Noget af en historie udkom oprindeligt i 2007.

Aldrig har så mange mænd fortalt så hudløst ærligt om dem selv og deres liv, som i dette værk. I 'Modne Mænd' fortæller 24 kendte danske mænd uden filter i samtaler med forfatteren, hvordan livet ser ud fra de 60 år og opefter.

”Mit fædreland er en æblekerne, man flakker om mellem segl og stjerne”. Det rim messede Herta Müller for sig selv, hver gang hun var på vej til endnu et forhør hos den forhadte rumænske sikkerhedstjeneste Securitate. Det poetiske blev hendes redning. I en samtale med lektor og publicist Angelika Klammer fortæller Herta Müller for første gang om, hvad der fik hende til at skrive, og hvad der definerer hende som forfatter. Vi får et helt liv målt ud mellem barndommen i en landsby i den tysksprogede del af Rumænien og den dag, hun modtager Nobelprisen i Litteratur i 2009. Samtalen er også en dyster rejse tilbage til Rumænien efter murens fald. Om at opsøge de nu tomme kældre, hvor forhørene fandt sted, om tilfældigt at møde den efterretningsofficer, der forestod ydmygelserne, følge efter ham, og måtte lade ham slippe. Det er en stærk beretning om venskaber, der skal kunne holde til svig og overvågning, og om opdagelser, som vender alting på hovedet, da hun efter flere års forgæves forsøg endelig får lov at kigge i sin egen sagsmappe.

Som 12-årig fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen diagnosen depression af en psykiater, der satte hende i medicinsk behandling. I en alder af 20 år mente samme psykiater, at hun skulle forberede sig på at tage medicin resten af livet. På det tidspunkt tog hun sagen i egen hånd: Trappede helt ud af medicinen og undersøgte i stedet mulighederne for alternativ behandling og terapi.

Mange mennesker med depression og angst er konstant i tvivl om, hvorvidt de gør det rette. Nogle kan ikke bære, at andre sætter spørgsmålstegn ved deres dispositioner, andre opsøger selv de samtaler. Nogle har været indlagt, andre har ikke. Nogle har været i livsfare på grund af deres depression, andre lever med en mildere, men kronisk forstemthed.

For Anne Lise Marstrand-Jørgensen forekom det indlysende, at noget virker for nogen, men ikke for andre. Stillet overfor andres lidelse og sundhedsvæsenets ret begrænsede tilbud, slog det hende, i hvor høj grad behandling af angst og depression hviler på holdninger og forventninger – hos den lidende og hos behandleren. Holdninger til, hvor meget smerte et liv må indeholde, holdninger til hvad der er afvigende, og hvad der er normalt, holdninger til årsager til sygdommen og vejen til sundhed, holdninger til hvad depressioner i det hele taget er, og holdninger til hvordan de bedst behandles, forebygges og italesættes.

De fleste behandlere er klar over, at den rette behandling må skræddersys til den enkelte. I en ideel verden i hvert fald. Mange fagfolk er optaget af den rolle, samfundsudviklingen spiller for mental sundhed. Nogle er modstandere af medicin, andre er overordnet set tilhængere. Nogle er optaget af barndommen, andre af genetik. Nogle finder væsentlige svar i statistikken, andre i hjernescanninger eller i eksistentielle og åndelige overvejelser.

Marstrand-Jørgensen har gennem årene flere gange skrevet artikler og essays om sine egne depressioner og angstlidelser, og hver gang har det affødt et overraskende antal henvendelser fra mennesker, som har følt sig spejlet. For mange mennesker er psykisk lidelse stadigvæk forbundet med skam. At bruge kræfter på at skjule den virkelighed, man hver dag bakser med, fordi man er fuld af en urimelig følelse af at være forkert, er en tung byrde at bære.

Derfor satte hun sig for at spørge nogle af de forskere og eksperter, som arbejder med evidensforskning inden for angst og depression, for at blive klogere på, hvilke muligheder for behandling der er i dag, og for at få stillet sin nysgerrighed i forhold til, hvordan det psykiatriske og alternative behandlingsmuligheder ser ud i dag og for at blotlægge deres – til tider direkte modstridende - holdningsforskelle. Arbejdet med denne bog har på mange måder været overraskende. Hun er blevet klogere og mindre skråsikker. Hun har stadigvæk sine egne holdninger og strategier. Høstet og afprøvet gennem mange år. Hun håber med denne bog at kunne dele den væsentligste indsigt med andre: At vi hver især er nødt til at finde vores egen vej. At vi kan udveksle erfaringer og finde mod til at eksperimentere ved at vide, at verden er større og rummer langt flere muligheder end dem, vi møder på en given behandlers kontor. At vi hver især er langt mere og langt støre end vores diagnoser og lidelser og kampe.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har det godt i dag. En del af hemmeligheden er, at hun har lært sig selv at kende i alle de år, hvor hun har måttet leve med, at mørket findes som en lurende mulighed og en truende afgrund. Hver dag rummer sin egen disciplin, etableret for at holde sindet i vater. Hendes personlige opskrift lyder i al sin forsimplede enkelthed således: Meditation, åndelig disciplin, fysisk træning, kunst, at rette blikket mod verden i stedet for kun mod sig selv. Og dertil mange, mange år med forskellige former for terapi.