Søgeresultater: 119

Karen Blixen er en af de mest markante personligheder i dansk litteratur- og kulturhistorie. Både hendes bøger og fortællinger og hendes egen livshistorie vakte opsigt verden over og gjorde hende til en feteret stjerne på sin tid. Hun skrev bl.a. Den afrikanske farm og Babettes gæstebud.

Biografien om Karen Blixen er en del af en ny serie med korte biografier om kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender.

Anne-Sofie Strom Wesche (f.1973), er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har skrevet biografier om bl.a. Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.

"Jeg lever stadig" er Jørn Jønke Nielsens fjerde selvbiografi. Danmarks mest kendte Hells Angels-medlem, forfatteren, foredragsholderen og magtelitens foretrukne skurk, har overlevet adskillige attentater og fortæller her sin historie fra midten af 1990’erne og 15 år frem i tiden. Han er elsket og hadet og har om nogen været med til at præge billedet af rockere og bikere, såvel herhjemme som internationalt.

"Jeg lever stadig" er også beretningen om Hells Angels MC Denmarks udvikling og overlevelse. Fra "Store Nordiske Rockerkrig" over fredsaftaler til nye konflikter med politi, presse samt statsadvokater, og dramatiske konfrontationer med andengenerationsindvandrergrupper. For første gang fortæller et ægte og nuværende Hells Angels-medlem historien om, hvad der skete, og hvorfor det skete.

"Jeg lever stadig" tager os med indenfor i miljøerne, hvor Jønke færdes. På gaden, hvor kampen for overlevelse kan koste dyrt, de lange køretur, som betyder så meget i en HA’ers liv, om medgang og modgang og oprettelsen af det forkætrede AK81, retssystemet og livet bag tremmer, Sjakalmanifestet, der bragte sindene i kog, og sindssygehospitaler.
Jørn Jønke Nielsen er forfatter og foredragsholder, født i Gladsaxe 1960 og opvokset i Kongens Lyngby nord for København. Jønke var gennem 40 år medlem af motorcykelklubben Hells Angels og har afsonet flere lange fængselsstraffe, herunder 11 år for drabet på lederen af en rivaliserende rockerklub. Han er kendt for sine selvbiografier, men har også skrevet flere romaner; ungdomsromanen "Fængslet" (1989), den humoristiske roman "Elgen Helge" (1990), spændingsromanen "Korpsånd" (1994), thrilleren "Arresten" (2002) og senest fremtidsromanen Hundrede Byer (2020).

Jo, vel er ’Jutlandia’, ’Kvinde Min’ og ’Papirsklip’ dejlige sange, men Kim Larsen efterlod sig heldigvis mange flere numre, som sagtens kunne være en del af den nationale sangskat, hvis ikke de var druknet i Larsens enorme katalog. I VÆRSGO – den ultimative guide til Kim Larsens plader gennemgår de to Larsenkendere Søren E. Jensen og Klaus Lynggaard hele værket; lige fra de første singler med Gasolin’, over mesterværkerne Værsgo og Forklædt som voksen, til den smukke svanesang, Øst for Vesterled, og efternøleren Sange fra første sal. Og hele tiden med et sideblik til sjældne eller sågar uudgivne numre. Guiden er skrevet i Larsens ånd – hjerteligt, frygtløst og fl abet – og er ikke bare en hjælp til alle dem, der aldrig har lyttet sig igennem Kim Larsens mange plader (langt over 30 blev det til plus det løse), men fungerer også som inspiration til at få garvede kendere af Larsens værk til at lytte med nye ører. For måske skulle man høre Kielgasten en gang til, og muligvis er den engelske afdeling af Kim Larsen slet ikke så slem, som fordommen lyder?

26 år efter Paul Hammerichs Lysmageren præsenterede professor Hans Hertel i 2012 en PH uden sminke og langt mere sammensat end sit image. Han skildres som multikunstner, rigsvækker og offentlig figur – fra Kritisk Revy’s muntre oprør med al slags forlorenhed, over 30’rnes og 40’rnes revyer og kulturkamp mod nazismen frem til koldkrigstidens og 60’ernes hidsige debatter om demokrati, forsvar, skole, seksualpolitik, pop og industridiktatur.

Ud fra nye arkivfund skildres slaget om Danmarksfilmen i 30’rne, besættelsens hetz mod PH, hans flugt til Sverige 1943-45, hans opgør med udrensningen, flygtningepolitikken og kommunismen, hans samarbejde med forbruger- og arbejderbevægelse, det overraskende sortsyn i hans sidste år – og arven fra ham, efter foreløbig 90 års polemik og dæmonisering.

 Rigt illustreret med fotos, karikaturer og klip fra scrapbøger giver biografien et nyt, kritisk billede af PH i helfigur, på godt og ondt. Modsigeren, der tit modsagde sig selv, kom i slingrekurs og ud i ekstreme positioner. Provokatøren og livskunstneren, hvis frisind modstandere nu både forbander og tager til indtægt, men som kom til at præge det moderne Danmarks livsform.

I 1957 ankom en ung ungarer til København, som én af de mange flygtninge, der dengang blev modtaget med åbne arme. Over de næste årtier opbyggede pianisten og dirigenten Tamás Vetó (f. 1935) en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige karrierer i efterkrigstidens danske musikliv, blandt andet men slet ikke kun på Det kongelige Teater i København og Den Jyske Opera i Aarhus, spændende fra 1960‘ernes grænseoverskridende ny musik til Den Jyske Operas skelsættende Wagner-opførelser.



Men Tamás Vetós historie handler ikke kun om en temperamentsfuld og kompromisløs indvandrers succesfulde integration i dansk kulturliv. Den handler før det også om en lille dreng fra det bedre ungarske borgerskab, der bliver drevet på flugt fra sit hjemland og må slå sig ned og skabe sig en tilværelse i et fremmed land. Tore Leifer (f. 1964) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet cand.mag. i musik-, film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og har længe været ansat ved Danmarks Radio, hvor han har beskæftiget sig med musik, kunst og kultur. Tore Leifer står bag bogen "Livet på spil" om den store ungarsk-danske dirigent Tamás Vetó.

Niels Viggo Bentzon (1919-2000) var en ener. Han blev uddannet som klassisk pianist i 1941 og komponerede sidenhen sine egne værker. Endda i stor stil. I sine mest produktive perioder skrev han 15-20 af slagsen om året. Han var heller ikke ræd for at kaste sig ud i nye genrer eller eksperimenter. Bentzons værkliste rummer alt fra klavermusik, kammermusik, operaer, symfonier til happenings, hvor han smed kålhoveder i hovedet på publikum eller delte chokolade ud. I "Bentzon" tegner Toke Lund Christiansen for første gang et mangefacetteret billede af den farverige og fandenivoldske Bentzon. Gennem sit virke som solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret var Lund Christiansen med til at opføre en lang række af Bentzons værker og fik også lejlighed til at opbygge et nært venskab med ham. Dette unikke kendskab giver en sjælden indsigt i drivkraften bag en af Danmarks vigtigste komponister i det 20. århundrede. For Bentzons liv var ikke bare fyldt med stor musik og kunstneriske opture, men også med store nedture og alvorlige psykiske lidelser. Biografien henvender sig både til den musikkyndige og den alment kulturelt interesserede læser. Og selv om nogle af os muligvis ikke har hørt om Niels Viggo Bentzon før nu, har vi alle sammen nok spidset ører til mindst et af hans værker. I 1984 komponerede Bentzon nemlig DSB’s velkendte lydsignal ud fra tonerne D-Es-B.

Da nyheden om, at bolsjevikkerne havde henrettet den russiske zar og zarina og alle deres børn, nåede enkekejserinde Dagmar i hendes sommerbolig på Krim, nægtede hun først at tro det. Hos hendes familie i Danmark og England bredte frygten for hendes liv sig imidlertid, og man tog en lang række initiativer til at redde hende ud af den nyfødte Sovjetunion.



Bent Jensen fortæller om enkekejserinde Dagmars liv i Rusland og om hendes oplevelser af revolutionen, der blev enden på hendes russiske familie og zartiden. Samtidig spørger bogen, om zarfamilien kunne være blevet reddet, hvis de europæiske fyrstefamilier havde skredet til handling. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

I anden del af sine barndoms- og ungdomserindringer viser Tonny Munnecke rundt i Københavns Sydhavn, som der så ud dengang, han voksede op der, og hvor bydelen var på størrelse med en mindre dansk købstad, og det store København var en hel lille rejse væk. Sydhavnen er omkranset af Københavns Havn, DSB´s rangerterræn, Valbyparken og Vestre Kirkegård, og i midten af forrige århundrede var det et minisamfund sammensat af mange forskellige sociale grupper. Men fælles for dem alle var, at det var en arbejderbefolkning. Der var gårdene i Musikbyen. Der var de høje etagebyggerier omkring Borgbjergvej og Scandiagade. Der var havekolonierne, hvor der boede mennesker året rundt. Der var Pile- og Ellestykket, resterne af de gamle barakbyer, som lå rundt om i København – og så var også Blushøj-lejren, hvor de fastboende sigøjnere residerede. Og midt i det hele voksede Tonny Munnecke op i en tryg og velordnet familie, hvor der både var fast arbejde og faste normer. I Dreng af tid og sted 2 beskriver han i fire fortællinger om sin familie og den lille opdragelse, som foregik i hjemmet, og den store opdragelse, som han fik i skolen, på gaderne og på lærepladserne. Her er højtider, skoledage og skoleudflugter – og de første spæde forsøg på at forstå og komme i kontakt med det modsatte køn i tiden fra 1950 til 1966, hvor Danmark er ved at rejse sig igen efter den tyske besættelse. En tid med varemangel og mangel på arbejde, og en tid hvor små ændringer kunne have store konsekvenser for den enkelte familie, fordi man gik fra mangel på arbejde til en tid med begyndende mangel på arbejdskraft. Dreng af tid og sted 2 er en uafhængig fortsættelse af Dreng af tid og sted.