Søgeresultater: 7

Vilhelm Hammershøi er en af Danmarks største kunstnere. Han er bredt anerkendt verden over, og hans værker har været udstillet på de fineste kunstmuseer. Kunsthistoriker Henrik Wivel har analyseret 14 af Vilhelm Hammershøis værker, der alle kan ses i Davids Samling i København. Til sammen giver analyserne et tydeligt og fuldendt billede af kunstneren Vilhelm Hammershøi. Henrik Wivel (f. 1954) er dansk journalist og forfatter. Han er dr.phil. og mag.art. fra Københavns Universitet, hvor han i mange år også har fungeret som underviser. Wivel har desuden skrevet en lang række kulturbøger, været kulturredaktør på Berlingske Tidende og sidder i bestyrelsen i en række danske kulturinstitutioner.

Kunstneren og kunsthistorikeren har kendt hinanden i en lang årrække, og den frugtbare uenighed mellem dem fandt sit første udtryk i Samtaler fra en bjergtop, der udkom i 2006.



I foråret 2014 fik Leo Tandrup som medlem af kunstudvalget ved Vor Frue Kirke i Horsens ideen til en altertavle. Han kontaktede Arne. Om han ville male? Hvad? Kristi begrædelse!

Det ville Arne gerne, og det blev starten på en turbulent korrespondance, der varede i to år.



Bogen skildrer ikke bare tilblivelsen af et moderne hovedværk, Kristi begrædelse, der i dag hænger på kunstmuseet i Videbæk – de ville alligevel ikke i Horsens – men det viser også, hvorledes skabelsesprocessen foregår – i kunsten og i vores eget liv, set med kunstnerens og kunsthistorikerens øjne og anskuet i kunsthistoriens lange lys.

Arne Hagen Sørensens kristne kunst skildres i bogen bl.a. i lyset af hans tidligere, verdslige og modernistiske kunst, men også i lyset af hans personlige og kunstneriske udvikling. En udvikling som Leo Tandrup her bidrager til at sætte ord på. Arne Haugen Sørensen er ifølge Leo Tandrup den nok betydeligste danske kunstner, fordi han gennem den kristne tradition beskæftiger sig med det største og ikke snubler over de individuelle og dybest set små problemstillinger på vejen.

Leo Tandrup er født i 1935. Historiker og kunsthistoriker, dr. phil. Har i en lang årrække – til 2005 – undervist på Aarhus Universitet. Hans credo: at magt, sex, penge og forbrug har udpint værdierne og tømt den moderne civilisation. Frihed til omsorg er reduceret til frihed til selvudfoldelse; solidaritet og tillid mellem høj og lav er næsten forsvundet, og kærligheden reduceret til forførelse og magtkampe. Hans roste hovedværk, Det oprejste menneske I-III, handler om, hvordan vi frigør os fra dekadencens kultur. Det skildrer det vestlige menneskes op- og nedture, fra huleboerne til i dag. Arne Haugen Sørensen er født i 1932 i København, maler og grafiker. Medlem af Grønningen. Selvlært, bortset fra studier i de grafiske teknikker i Paris 1957-58. Siden 1981 bosat i Andalusien. Har modtaget en række udmærkelser bl.a. Statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat, Eckersberg Medalje og Skovgaard Medalje. I 1980 modtog han Statens kunstfonds Livsvarige ydelse. I 2017 blev Arne Haugen Sørensen Museum indviet i Videbæk. Han er repræsenteret på stort set samtlige danske kunstmuseer, og har desuden – og ikke mindst – udsmykket 29 kirker i Danmark.

Robert Storm Petersen kunne og kan den dag i dag beskrives med mange forskellige ord: Forfatter, skuespiller, opfinder, humorist – og bedst kendt under navnet Storm P. Men han var også maler, og selvom der er nok at tage fat på, når man skal beskrive en mand af hans kaliber, helliger kunstkritikeren Walter Schwartz sin bog "Maleren Robert Storm P." til hans kunst og beskrivelsen af Storm P. som kunstner. Walter Erwin Otto Schwartz (1889-1958) var en dansk maler og kunstkritiker. Han tog uddannelse ved Det tekniske Selskabs Skole og kom, blandt andet sammen med Mads Peter Mosbjerg, til at repræsentere den yngre generation af skagensmalerne. I 1928 opgav han maleriet og livet i Skagen og blev ansat ved Politiken, hvor han fra 1943 fik titel af kunstkritiker. Walter Schwartz er far til skuespiller og teaterchef Malene Schwartz.

Det lå ikke umiddelbart i kortene, at byen Skagen, som den lå der på Jyllands nordligste punkt, konstant udsat for den ubarmhjertige vestenvind, skulle blive samlingspunkt for det sene 1800-tals berømteste danske malere. I "Skagen i nordisk kunst" fortæller kunstkritiker Walter Schwartz historien om, hvordan Skagen blev opdaget, og tegner portrætter af Michael og Anna Ancher, Christian Krohg, P.S. Krøyer og den noget senere norske kunstner Ludvig Karsten, der malede i Skagen i 1920‘erne. Walter Erwin Otto Schwartz (1889-1958) var en dansk maler og kunstkritiker. Han tog uddannelse ved Det tekniske Selskabs Skole og kom, blandt andet sammen med Mads Peter Mosbjerg, til at repræsentere den yngre generation af skagensmalerne. I 1928 opgav han maleriet og livet i Skagen og blev ansat ved Politiken, hvor han fra 1943 fik titel af kunstkritiker. Walter Schwartz er far til skuespiller og teaterchef Malene Schwartz.

Maleren Kai Gøtzsches liv var drevet af udlængsel. Efter endt uddannelse på Kunstakademiet i København tilbragte han en længere periode i Italien og Schweiz, inden Den Første Verdenskrig satte en stopper for rejseriet. Efter krigen lykkedes det ham at komme til USA, hvor han fik dekorative opgaver – med at udsmykke den buldrende udviklings monumenter, biografer, restauranter, men også kirkerestaureringer, plakater og kulisser i Hollywood. Under en eventyrlig rejse tværs gennem USA i starten af 20‘erne sammen med rejsekammeraten Knud Merrild mødte han den verdensberømte engelske forfatter D. H. Lawrence. De tilbragte en vinter sammen i New Mexicos sneklædte bjerge, og senere rejste de to venner rundt i Mexico. 30‘ernes økonomiske depression tvang imidlertid Gøtzsche hjem til Danmark. En overgang ernærede han sig som hønseavler, men fik så en række dekorative opgaver. Efter afslutningen af Den Anden Verdenskrig vendte han tilbage til USA og arbejdede blandt andet i New Orleans. En stor del af pensionisttilværelsen delte han og hustruen Esther mellem Danmark og Spanien. Bogen skildrer Kai Gøtzsches liv som kunstner og som privatperson. Den er et personligt og historisk dokument, der fortæller om et usædvanligt liv præget af rejselyst og hårdt arbejde under til tider vanskelige forhold.



Med en håndværkeruddannelse som ballast blev Kai Guldbrandsen Gøtzsche uddannet på Kunstakademiet i København under Joakim Skovgaard 1906-1911. I årene før Den Første Verdenskrig rejste Gøtzsche meget i Italien, Tyskland og Svejts, og efter at have fægtet sig frem på kunstscenen forlader han Danmark og slår sig i en årrække ned i USA.



Gøtzsches kunst har rod i traditionen, men han har gennemlevet det moderne – ikke abstrakt eller programmatisk – som bestilt dekorationsmaler i USA, hvor han har dekoreret udviklingens hujende monumenter, fra biografteatre til kirker. Der er mange inspirationer i hans kunst, jugendstil, art deco og Arts and Crafts. Men først og sidst står indtrykket af en maler, der kæmpede for både at fastholde og forny traditionen. Steffen Lange var i 36 år ansat på Midtjyllands Avis, deraf 21 år som chefredaktør. Ud over sit journalistiske virke har han været stærkt engageret i det lokale kulturliv, blandt andet som mangeårig bestyrelsesformand for Silkeborg Museum og som foredragsholder. Dertil kommer et omfangsrigt forfatterskab, der ud over flere skønlitterære udgivelser især har handlet om kunst og kultur. Blandt hans mange udgivelser kan nævnes biografier og bøger om malerne Jørgen Nash, Carsten Frank, Tonny Hørning og Ejnar Nielsen.

Billedkunstner Ruth Rasmussens (f. 1934) liv startede ikke som de flestes og blev heller ikke som de flestes. Fra en barndom i både Brasilien, Argentina og USA til en tidligt diagnosticeret poliosygdom, bød livet hende lidt af hvert. Gennemgående har dog altid været hendes ukuelige livsglæde og imponerede kampgejst. I Villy Damstrups biografi udlægger Ruths ven og mangeårige kollega et usædvanligt og stærkt liv. Villy Damstrup (1933-2008) var en dansk forfatter, foredragsholder og sømand. Gennem sit liv rejste Damstrup verden tynd, både i professionelt øjemed, men særligt på sit træskib KYRI.

I 1839 forelskede den danske kunstner Johan Thomas Lundbye sig hovedkulds i godsejerdatteren Louise Marie Neergaard fra herregården Vedbygaard. Han erklærede hende aldrig sin kærlighed, men trak sig efter fem år, da han erfarede, at hun var blevet forlovet med en anden. I "Johan Thomas Lundbyes kærlighed" fortæller Klaus P. Mortensen om en af den danske guldalders mærkeligste kærlighedshistorier og sætter den i kontrast til tidens åndeligt produktive konflikt mellem kærlighedstrang og kunstnervilje. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.