Søgeresultater: 13

I AnorekSigne fortæller Signe Grønnebæk sin både smertefulde og opløftende historie om et liv med alvorlig anoreksi gennem knap to årtier, om de personlige omkostninger for hende selv og sygdommens påvirkning af hendes familie og nærmeste omgivelser. En voksende optagethed af egen krop, den rette kost, daglig kalorieindtag og fysisk træning udvikler sig fra teenageårene til ren besættelse og til en indre stålsat kamp mellem Signe, der forsøger at tænke rationelt samt frigøre sig af spiseforstyrrelsens altfortærende kraft, og AnorekSigne, der ønsker at straffe Signe og fastholde hende i en udpint, radmager krop. AnorekSigne er ligeledes en beretning om at opnå andres anerkendelse, vende nederlag til små og store sejre og ikke mindst lære at acceptere sig selv. Signe lever stadig med anoreksiens følgevirkninger og har længe følt behov for at tage et kritisk opgør med social- og sundhedssystemets manglende evne ud i at tilbyde spiseforstyrrede den rette og individuelt tilpassede behandling.

Spiseforstyrrelser og overdrevet fokus på træning og sund mad grænsende til det maniske er ikke kun forbeholdt kvinder, fastslår Asger Tobias Brodtkorb i sin egen fortælling Selvbedrag – er spiseforstyrrelser for mænd? Han har i flere år kæmpet med ortoreksi, der modsat anoreksi ikke handler om at være tynd, men om en endeløs stræben efter at være “sund”. Prisen for Asger Tobias’ jagt efter den perfekte krop i et fedtfattigt legeme endte med et faretruende vægttab, diverse ubehagelige følgesymptomer og voksende isolering fra resten af omverdenen. Den afpillede Asger Tobias stod i grel kontrast til den ønskefigur, han så i spejlet. Men så tog han kampen op mod ortoreksien og selvbedragets selvdestruktive kurs.

Tina Amalie Christoffersen var kun 16 år, da hun begyndte at få smertefulde sår og bylder rundt omkring på kroppen. Men der gik tre år, før lægerne opdagede, at hun led af kræft. I mellemtiden fik hun den besked, at hun var psykisk ude af balance, og at hun bare kunne tage sig sammen. I den personlige beretning "Mellem liv og død" fortæller hun om sit sygdomsforløb, om lægesjusk og om, hvordan man holder livsmodet oppe, når man er ramt af en sygdom, som rigtig mange mennesker dør af. Tina Amalie Christoffersen er forfatter til bogen "Mellem liv og død".

Den første bog på dansk skrevet af en person, der selv er blevet diagnosticeret med tidlig Alzheimer.

Villy Damstrup var i mange år gift med afroamerikanske Vida, som var hans livs store kærlighed. Da hun døde af cancer, var han så knust, at den eneste måde, han kunne komme igennem sorgen, var at skrive om hende. Det er blevet til bogen "Vida min Vida", der ikke blot handler om kærligheden til Vida, men også om alt det andet, der prægede deres tilværelse sammen – religion, racisme og til slut cancer. Villy Damstrup (1933-2008) var en dansk forfatter, foredragsholder og sømand. Gennem sit liv rejste Villy Damstrup verden tynd, både i professionelt øjemed, men særligt på sit træskib KYRI.

Thomas Stampe er øverste IT-chef i Mærsk Supply Service. Mens han sammen med andre styrer Mærsk gennem Danmarks største cyber-attack i 2017, får han konstateret alvorlig tarmkræft ­– som 47-årig. Dette er hans beretning om, hvordan man kan håndtere de store kriser … Hvad har et stenhårdt sygdomsforløb at gøre med moderne ledelsesværktøjer? Hvilken gavn har man af agile processer, forandringsledelse og alle de andre ledelsesfilosofier, når kemoen bliver sendt direkte i de store årer, og livet for alvor viser tænder? Da Thomas bliver diagnosticeret med kræft i eftersommeren 2017, er han ung sammenlignet med de andre patienter, men han har allerede mange års erfaring med ledelse og har redet en del storme af. Thomas opdager hurtigt, at måden, som han håndterer diagnose og sygdom på, i bemærkelsesværdig grad ligner det handlemønster, han kender fra direktionsgangen. Derfor griber han intuitivt ud efter de værktøjer, da han står i en livstruende situation. Inden jeg har talt til fem er ikke en guide til overlevelse i det danske sundhedsvæsen; det er ikke en historie om sygdom eller for den sags skyld om ledelse. Det er en bog med nogle personlige redskaber – der også inkluderer smil og dans – til at håndtere kriser, uanset om det er på arbejdet eller privat.

Den amerikanske tegner John Callahan fortæller på sin egen uforbeholdne måde om sit usædvanlige liv, herunder konflikterne, der tårnede sig op, da han som 21-årig alkoholiker blev lam fra brystet og ned. Men også hvordan han tacklede sin nye livssituation og med en tusch i sin delvis lammede højre hånd langsomt vendte tilbage til livet og blev vittighedstegnernes enfant terrible. I anledning af Gus Van Sants filmatisering (2018) af bogen med Joaquin Phoenix i hovedrollen genudgives "Bare rolig ..." som e-bog, rigt illustreret med et udvalg forfatterens morbide tegninger. "Denne selvbiografi er af det som store selvbiografier gøres af." – Weekendavisen

Jeg er autist er Hildur Grauslund Nielsens rørende, poetiske, til tider triste, men også underholdende fortælling om at leve sit liv på kanten af samfundet. Hun ser sig selv og andre autister som katte i en verden af hunde. Mellem 1 og 2 procent af verdens befolkning har autisme, og 30 procent af alle mennesker har et eller flere autistiske træk. At forstå autistens verden er for mange mennesker det samme som at forstå sig selv bedre – eller den anderledes kollega, elev eller ens eget barn. Hildur Grauslund Nielsen har Aspergers syndrom, som er en profil på autismespektret. Som mange andre autister har hun særinteresser. Sproget og hjernen interesserer Hildur, og hun har derfor en helt unik evne til at formidle verden set gennem en autists øjne.

„ … det forunderlige er, at det, autisten mærker i rå form, kan langt de fleste genkende i varianter. Vil du blive klogere på dig selv og på dine tanke- og handlemønstre, skal du læse denne bog.” Adm. direktør Carsten Lassen, den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der skaber job for mennesker med autisme

„Jeg vil anbefale Jeg er autist til enhver, som er berørt af autisme, uanset om man selv har diagnosen eller er pårørende eller fagperson. Bogen er et vigtigt bidrag til at udbrede insiderviden om autisme til alle, som kun kender autisme udefra. Temaerne er trukket som perler på en snor lige fra diagnostik til angst og depression og med en stor dosis overvejelser om arbejdsliv og sociale behov.”  Psykolog Kirsten Callesen, Psykologisk Ressource Center, specialist i autisme

I denne bog deler forfatteren sine egne erfaringer med alt fra slankekure, slikfælder og overspisninger til strækmærker og ugentlige menstruationer. Med udgangspunkt i sin egen livsverden sætter hun maden, kroppen og vores plads i verden i relief og kommer med indspark og betragtninger til et liv med mere glæde og mindre madstress. E-bogen er lavet i fixed format

"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker."

Gennem en lang række breve til sin mand, Henning, fortæller Britta Elisabeth Helbek om livet som pårørende til en senhjerneskadet. Selvom bogen hovedsageligt tegner et billede af de følelsesmæssige aspekter af forløbet, beskriver den også et møde med det danske social- og sundhedssystem. Et system, der ikke altid synes rustet til at håndtere et så kompliceret problem som senhjerneskade, og som ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt livet med en senhjerneskade altid er at for foretrække frem for døden. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Et selvoplevet dokumentarisk drama, som giver stof til eftertanke. My blev ”kendt” af offentligheden for små tre år siden, da hun som 18-årig med vilje kastede sig ud af en bil, der kom kørende med høj hastighed ad Frederikssundsmotorvejen midt i myldretiden – med hendes mor bag rattet. My havde igennem en årrække været en del af det psykiatriske system og havde mistet lysten til at leve. Mens Mys krop blev voldsomt smadret i ulykken, overlevede hun mirakuløst og indledte en hård fysisk genoptræning, som samtidig blev startskuddet på en ny indsigt og tro på fremtiden. Den unge kvindes historie er en fortælling om usunde relationer, om at mangle selvværd, have præstationsangst, svært ved at leve op til egne forventninger og gøre fysisk skade på sig selv for at dæmpe den mentale smerte. Det er i høj grad også en bog om håb og identitet. Om at gå fra at være en ung, sårbar pige, som ingen kan forstå eller diagnosticere, til at blive et menneske med en indsigt og viljestyrke,som kan inspirere andre i en lignende situation. I bogen fortæller My sin egen historie, men vi hører også de mennesker, der er tættest på My, fortælle om, hvordan det er at have et barn, en søster eller en veninde, som man kan se har det rigtig dårligt, men som man ikke formår at hjælpe. Det er en kendsgerning, at halvdelen af unge kvinder mellem 18 og 24 år kæmper med psykiske problemer. Hver femte elev i niende klasse har udvist selvskadende adfærd, mens antallet af forsøg på selvmord blandt især piger er tredoblet på 20 år. Udover at tale til de unge læsere og deres pårørende er bogen for enhver, som har med unge mennesker at gøre; ikke mindst i psykiatrien og uddannelsesinstitutioner.

”Kræft, sagde overlægen, som jeg i øvrigt aldrig havde set før. Kræft!” I 2017 fik Arne Notkin den skræmmende besked, som så mange danskere oplever hvert år. Men han fik den kun, fordi han stædigt og ihærdigt insisterede på de afgørende undersøgelser, der afslørede kræften i tide, så den kunne behandles. Dette er hans personlige fortælling om mødet med det danske sundhedsvæsen – på godt og ondt. Bogen er samtidig en søgen efter svar på de mange spørgsmål, man støder ind i som kræftpatient, og som Arne Notkin har talt med en række eksperter om: - Hvad har man ret til som patient, og hvordan opnår man sin ret? - Kan man påvirke sin kræftsygdom med tankens og psykens kraft? - Kan man kæmpe mod kræft? - Kan der gøres mere for at undgå bivirkninger og senfølger? - Hvad kan man selv gøre for at klare behandlingerne bedre? - Hvad risikerer man, hvis man vælger alternativ behandling? - Hvordan bekæmper man angst for tilbagefald? - Kan der komme noget godt ud af et kræftforløb?