Søgeresultater: 37

"Disse livserindringer er skrevet for alle de, unge såvel som ældre... som véd, at derude bag længslens blå bjerge ligger en verden, som er til men som alt for mange af vidt forskellige grunde ikke har haft mulighed for at opleve på deres egen krop."



I "Bag de blå bjerge" fortæller den danske journalist og eventyrer Arne Falk-Rønne om sin brogede barndom og ungdom, om starten på journalistkarrieren, og hvordan hans udlængsel og eventyrlyst blussede op og tog ham med på de mest fantastiske rejser. Arne Falk-Rønne bevidner blandt andet opstanden i Ungarn i 1956, møder Che Guevara og Ernest Hemingway i Cuba og rejser i Ole Müllers fodspor. Arne Falk-Rønne (1920-1992) var en dansk forfatter, journalist, rejseleder og eventyrer. Han har udgivet både rejsehåndbøger og rejsebeskrivelser, og slog for alvor igennem internationalt med en række værker, hvor han følger i flere bibelske personers fodspor. Heraf kan nævnes "Abrahams vej til Kanaáns land" (1971), "Moses' vej gennem ørkenen (1973) og "Du er Peter - en rejse i apostelen Peters fodspor" (1976).

Den store danske opdagelsesrejsende Peter Freuchen er mest kendt for sine ture til hårdføre arktiske områder, men her får du et unikt indblik i hans skildring af Sydamerika, som det tog sig ud på hans tid i begyndelsen af det 20. århundrede.

Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

Ny udgave af Kurt L. Frederiksens roste biografi. Knud Rasmussen liv var eventyrligt, han blev Danmarks store polarforsker, og hans bedrifter gjorde ham til en folkehelt. Han liv indeholdt også tåge, kulde, skuffelser og smålighed, men det var ham, der åbnede Grønland for danskerne og resten af verden. Han var den, der skaffede flest etnografiske effekter fra Grønland og Arktis til Nationalmuseet. Han indsats har gjort Danmark til en af de førende polarforskernationer og var stærkt medvirkende til, at Grønland kom til at høre til Danmark og ikke Norge. KNUD RASMUSSEN – KONGEN AF THULE en af de bedst researchede biografier om ham. Den udkom første gang i 1995 og byggede bl.a. på en hel del arkivmateriale, som ikke havde været tilgængeligt før da. Bogen var således det, der kom nærmest en autoriseret biografi. Kurt L. Frederiksen har nu gennemgribende revideret sit storværk, gennemskrevet det og tilføjet detaljer, som ikke har kunnet afdækkes før nu. Rigt illustreret.

Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst.

Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Ejnar Mikkelsens klassiske grønlandsbog med ekstra illustrationer, kort og breve.

”I bogen Tre år på Grønlands østkyst har Ejnar Mikkelsen beskrevet nogle af de oplevelser, han og Iver P. Iversen kom ud for, da de ufrivilligt måtte tilbringe tre år i den nordøstgrønlandske ødemark. Med sirlig håndskrift og nedskrevet på store folioark har Ejnar Mikkelsen også i en række breve til sin far og mor givet nogle mere personlige beskrivelser af opholdet i Grønland. Disse breve var lagt i et depot på Bass Rock syd for Shannonøen i tilfælde af at et skib skulle komme forbi og dermed kunne bringe et livstegn hjem til Danmark fra de to savnede.

De mest personlige oplysninger og fortællinger om de tre år på kysten har jeg dog fået fra Ejnar Mikkelsen selv. Han var nemlig min farfar. Som barn og ung var det altid spændende at sidde på armlænet af hans store lænestol og høre ham fortælle om sine mange ekspeditioner til det arktiske. Mest fascinerende var det dog at høre ham fortælle om Alabamaekspeditionen. Når jeg sad ved siden af ham og hørte hans levende beretninger om livet og uvisheden i ødemarken var det som selv at være med ham deroppe. Jeg kunne fornemme den sult og kulde, som han og Iversen havde oplevet – og i hans klare øjne under de buskede øjenbryn blinkede og funklede isen. Trods al den sult og kulde, som de to mænd havde mødt i den grønlandske ødemark, var min farfar selv som 90-årig en rørig og levende person, som med stor interesse fulgte den hastige udvikling i Grønland”

- Fra Naja Mikkelsens forord

Den 18. juni 1928 om aftenen fik verden det sidste livstegn fra Roald Amundsen. Siden forsvandt han i ishavet. Således endte den store norske polarfarer sit liv i det element, han havde levet det i. Nordvestpassagen, Sydpolen, Nordøstpassagen, Nordpolen. Hans bedrifter var allerede i samtiden uomtvistelige og for længst tegnet ind på klodens kort. "Amundsen" tager læseren med på rejsen. Både til klodens mest øde egne og ind i et vanskeligt og stridbart sind hos en mand, hvis hensynsløshed og kynisme kostede ham dyrt. Men hvis dygtighed og seje vilje også bar ham længere end de fleste.

RANE WILLERSLEV har altid haft en særlig mission i livet. Han vil se, hvordan verden hænger sammen – og han bevæger sig gerne helt ud til kanten for at finde ud af det. Det er ønsket om at forstå og leve som de lokale, oprindelige folk, der har drevet Rane ud på hans ekspeditioner. Allerhelst vil han rystes i sit verdensbillede. Han er kun 20 år, da hans nysgerrighed første gang driver ham ud i DEN NORDØSTSIBIRISKE ØDEMARK. Først med sin tvillingebror Eske og andre udvalgte ekspeditionsdeltagere – sidenhen alene. Undervejs taler han med jukagirer, evener og tjukter om deres kultur, myter og ritualer og noterer det i sine dagbøger. Igennem årene følger en række EKSPEDITIONER MED MANGE DRAMATISKE ØJEBLIKKE: En bjørn går pludselig rundt i lejren og snuser til teltdugen, kun få centimeter fra de rædselsslagne deltagere. De er unge, uprøvede og har ingen geværer at forsvare sig med. Flere år senere må Rane med de lokales hjælp flygte ud i tajgaen midt om natten for at gemme sig for den russiske pelsmafia i månedsvis. Sibirisk kulde og sult ender med næsten at tage livet af ham. Senere i livet bliver det et ØSTAFRIKANSK GRÆNSELAND, der byder på nye oplevelser og store erkendelser. Han møder det indtil da misforståede ik-folk og søger at forstå deres kultur i dybden: Sult er et tilbagevendende brutalt vilkår, folket må håndtere. I starten af tørkeperioder jager de savannens dyr, der er trukket op i bjergene. Rane kommer endelig med på DEN STORE JAGT, men en aften, da mørket sænker sig, ender han pludselig i en situation med en reel risiko for at blive skudt.

Ejnar Mikkelsen fik et langt liv og en tilværelse, mere eventyrlig og begivenhedsrig end de flestes. Tilmed var det i højere grad ham, der skabte den end den, der formede ham. Han blev 90 og var vital og fuld af initiativ til det sidste. Til hans togt gennem tilværelsen knytter sig titulaturer som sejlskibssømand, opdagelsesrejsende, udenrigskorrespondent, polarforsker, forfatter, kolonisator og kolonibestyrer, inspektør for Østgrønland (altså også embedsmand efter fribytterårene) og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet. Han var mere berømt ude i verden end mange herhjemme er klar over, og nogle af hans ekspeditionsberetninger er klassikere inden for den arktiske litteratur. For østgrønlænderne blev han kort og godt Miki, men skal man generelt sætte hans signal, bliver det bedst sammenfattet i begrebet "Kaptajnen".

Dette er også titlen på den bog, der i anledning af hundredåret for hans fødsel følger et ukueligt menneske på kursen – en logbog, en slags skibsjournal, der fortæller, hvad der skete, og lader begivenhederne og selve det omskiftelige liv tegne portrættet af manden.

Hans logbog, som det har været muligt at give tidskolorit gennem det dagbogs- og scrapbogsmateriale, hans familie har stillet til rådighed, og som desuden baserer sig på hans egne erindringer og tidlige ekspeditionsberetninger og på hans rejsefællers udsagn (her i blandt Ebbe Muncks), repræsenterer et livsforløb af en art, der ikke lader sig gentage i vor tid, end ikke af folk, der måtte være af Kaptajnens støbning. Hans historie hører ikke længere til dagens orden. Det har været en ekstra tilskyndelse til at genfortælle den.

Palle Koch

Carl Petersen var danskeren, der oplevede 1800-tallets store opdagelsesrejser i de arktiske egne – deroppe, hvor inuitterne levede, hvor europæerne døde, og hvor kulden, isen og stormene bandt vandet i et knusende favntag størstedelen af året. Født i København i 1813 tog han til Grønland – målet for hans udlængsel. Her lærte han at gå på jagt og at navigere og overleve i snestormen. Hans første og impulsive rejse var et forsøg på at krydse Melvillebugten i søgen efter inuitter endnu længere nordpå. Carl tog med de to idemænd, men de måtte vende om, mere døde end levende.

En Dannebrogs-orden og to andre fine engelske og svenske ordner fik Carl for sin enestående indsats deroppe, hvor man dør af kulde, sult, sygdom, udmattelse og farlig adfærd, hvis man ikke er gjort af et helt særligt stof.

Niels Aage Jensens CARL – POLARFARER fortæller om en beskeden mands fantastiske liv sammen med vidtberømte, excentriske, livsfarlige egomaner. Han var den klippe, de byggede deres færd på, og hans usædvanlige evner til at lære landet, vandet, menneskene og dyrene at kende var gang på gang det, der reddede andre og mere ubefæstede sjæle igennem rædselsfulde trængsler, som ville have fældet de fleste.

"Hurra for en rigtig fin biografi" *****
– Politiken

"400 spændingsmættede sider" *****
– Fyens Stiftstidende

"Velskrevet biografi... Man bliver godt underhold i Jensens bog."
– Kristeligt Dagblad

På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket, stort set ukortlagt og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav.

Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke sin samtid og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer inspireret til historiefortælling. Bering og Spangsberg er ikke glemt i dag.

På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.

Den tidligere jægersoldat, Nicolai Moltke-Leth, kan slet ikke lade være med at opsøge eventyret. Spænding og udfordringer har alle dage været hans drivkraft.

I "Et glimt af sjælen" beretter han levende om trangen til at udfordre sig selv, og vi følger ham ud i den afrikanske vildmark, op i Himalayas bjerge, gennem Saharas ørken, til Tyrkiet, Argentina og Tibet, når han sammen med det første danske hold gennemfører nogle af verdens hårdeste udholdenhedskonkurrencer.

"Følelsen af at få del i noget større, når man står på en bjergtop eller ligger og kigger op i en afrikansk stjernehimmel, giver rejsefeber." – Hjalte Tin, Politiken Nicolai Moltke-Leth (f. 1970) er tidligere jægersoldat, men han er også kendt som sociolog, foredragsholder og sportsudøver. Han udgav i 1996 bestselleren "Jo, du kan" om livet i Jægerkorpset – en bog der er dedikeret frihedskæmperen Anders Lassen. For de penge, der kom ind ved salget af bogen stiftede Nicolai Moltke-Leth Anders Lassen Fonden, som belønner betydningsfulde, militære indsatser og humanitært arbejde.

Siden sin ungdom havde Knud Rasmussen drømt om at rejse tværs over Canada til Alaska og spidsen af Sibirien. Han ville finde ”det oprindelige folk”, som fra tidernes morgen havde vandret fra Canada og bosat sig i Grønland. I 1921 drog han sammen med sit team af inuitter og videnskabsmænd af sted på den 5. Thule-ekspedition, en 18.000 kilometer lang slæderejse, der først endte tre år senere. I forbindelse med hundredåret for starten på 5. Thule-ekspedition fortæller Knud Michelsen i Rejsen til det oprindelige folk hele ekspeditionens historie og belyser den fra hidtil usete perspektiver. I såvel hjemlige som canadiske og amerikanske arkiver har han hentet en mængde nye oplysninger, blandt andet om hvordan Rasmussen blev hovedaktør i en konflikt mellem Danmark og Canada om suverænitet i Arktis. Desuden påviser Michelsen ekspeditionens store betydning for grønlandspolitikken og diskuterer de meget forskellige holdninger, som den nuværende generation af inuitter har til 5. Thule-ekspedition.