Søgeresultater: 55

H.C. Andersen beskrev selv sit liv i eventyret om den grimme ælling, der bliver til en smuk svane. Men historien om den store digter er ikke så enkel endda, for H.C. Andersen var også et meget sårbart menneske.

I "Svanen og Skyggen" afkoder Klaus P. Mortensen eventyrernes symbolsprog og fortæller den forrygende historie om, hvordan vores kendteste digter klatrede fra samfundets bund til dets strålende top. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

H.C. Andersens liv er i dansk kultur næsten ligeså tidsløst som hans eventyr. Han sensitive og æstetiske person påvirkede hans forfatterskab markant, hvorfor danske skolebørn nærmest i ligeså høj grad er blevet underivst i mennesket H.C. Andersen som i digteren. I denne biografi bevæger litteraturprofessor Elias Bredsdorff sig dybere ned i H.C. Andersens sammensatte natur og løfter sløret for helt nye sider af den verdensberømte kunstner. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

"I løbet af sit liv foretog H.C. Andersen ca. 30 udenlandsrejser, som alle – bortset fra hans rejse til Mellemøsten i 1841 – gik til et eller flere europæiske lande. Hans kendskab til Europa var uden sidestykke i samtiden, og selv om rejselivet dengang var besværligt, skyede han ingen anstrengelser eller farer. At rejse var et eksistentielt vilkår for ham. Livet selv var en rejse, og han var en rejsende mod udødeligheden".

H.C. var ikke lærd, men veluddannet, og fremfor alt var han en bogsluger, en kunstelsker og teaterentusiast. Denne bog er et forsøg på at give en sammenfattende skildring af digterens forhold til den europæiske litterære tradition, til de store historiske forbilleder, til de europæiske personligheder han mødte på sine rejser og til de enkelte lande, som har betydet meste for ham og hans forfatterskab.

Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.

Denne bog om George Orwell, der første gang udkom 1983, rummer en biografisk skildring af forfatteren samt en gennemgang af forfatterskabet med analyser af bl.a. Kammerat Napoleon og 1984. Per stig Møller har tilføjet et nyt efterskrift.

Den verdensberømte forfatter Oscar Wilde levede et liv, der i det victorianske England var både anderledes og risikofyldt. Med en genialitet og humor, der var langt forud for sin tid oplevede Oscar Wilde stor succes, især som forfatter af skuespil som "The Importance of Being Earnest", både i London, Paris og USA. Hans tilværelse endte alligevel tragisk, da Oscar Wilde blev fængslet for sin homoseksualitet og offentligt ydmyget i aviserne. I sit portræt kaster litteraturforsker Elias Bredsdroff et kritisk og varmt blik på Oscar Wildes liv og forfatterskab i en svunden tid. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Gustave Flaubert (1821-1880) er en af Frankrigs største forfattere nogensinde, og mange regner ham for faderen til den moderne roman. Hans mest kendte roman, "Madame Bovary", om den lidenskabelige Emma Bovary, hvis triste og kedelige liv i en småborgerlig provinsby kun er til at holde ud, når det peppes op med risikable kærlighedsaffærer, er en af realismens absolutte hovedværker.



Flaubert levede et spændende liv, og trods – eller måske takket være – sin skandaløse litteratur blev han budt velkommen i det finere selskab, endda ved kejserens hof. Eric Danielsens bog er den første danske biografi om Flaubert, og den fortæller både om hans komplicerede forhold til sin familie, sit turbulente kærlighedsforhold til sin mangeårige elskerinde Louise Colet og hans perfektionistiske skrivearbejde, der indimellem grænsede til mani.



Bogen er bygget på Flauberts egne værker samt hans breve, dagbøger og udkast, som ellers ikke findes i dansk oversættelse. Eric Danielsen (1920 – 2008) var en dansk journalist, tv-vært og forfatter til flere bøger om blandt andet psykologi. Eric Danielsen havde en stærk tilknytning til kommunismen, hvilket også prægede hans syn på psykologi og det menneskelig sind. Eric Danielsen tonede desuden frem på skærmen på premieredagen for TV Avisen på Danmarks Radio. Arbejdet med psykologien og formidlingen af den optog Eric Danielsen også efter han forlod arbejdet som journalist.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrøminger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.

Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik".

Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.

Pil Dahlerup (f. 1939), dr. phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Det er de færreste forfattere, der har skiftet retning så mange gange som Henrik Pontoppidan og alligevel været overbevist og overbevisende, uanset hvorhen deres værker bevægede sig. Han begik oprør mod Estrup-regimets despoti, blev nyromantiker og kulturradikal fritænker blot for at undsige sig kulturradikalismen og bevæge sig i retning af, hvad man kan kalde radikal kulturpessimisme.

Niels V. Kofoeds bog "Henrik Pontoppidan – Anarkismen og demokratiets tragedie" følger den ideologiske udvikling i Pontoppidans forfatterskab fra anarkismen som bærende politisk utopi, til symbolisme og nyromantik og frem til dommedagsstemningen ved 1. verdenskrigs begyndelse.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

”Dengang jeg for mange år siden flyttede alene ud på landet, satte jeg straks forfatterportrætter op på væggen for at have nogen at snakke med. Hvad enten forfattere er levende eller døde, forbliver de ens nærmeste.”

Suzanne Brøgger bevæger sig veloplagt og indsigtsfuldt ind i moderne kulturhistorie ved at skabe forbindelser mellem de kunstnere, forfattere, musikere og filosoffer, der har inspireret hende igennem et helt liv og har været med til at danne hende. Hun skriver i såret på egne erfaringer og favner både danske forbilleder som Agnes Henningsen, Karen Blixen og Villy Sørensen og rejser ud i verden og møder bl.a. Henry Miller og Jorge Luis Borges. Hun læser sig helt ind på vores samtid med inspirerende betragtninger om Joan Didions beskrivelse af mor-datter-forhold, Siri Hustvedts betragtninger om seksualitet og eros og Ursula Le Guins bæreposeteori og vender tilbage til myternes verden og den sumeriske gudinde Inana, der gør alt, hvad man ikke må, og intet af det, man skal. På denne måde skriver Suzanne Brøgger dugfriskt om kvindeligt begær og frigørelse til alle tider. Og hun forbinder disse nære overvejelser med betragtninger om, hvordan den kapitalistiske verdens teknologier trænger ind på den enkeltes intimsfære, og hvordan verden i hendes levetid er blevet udfordret af opbrud, krig, flygtningestrømme og klimaforandringer. Når verden er gået i stykker, kan vi kun gendanne og reparere ved at genfortælle den. Kunstnerne på væggen bevæger sig i revnernes poetik og sprækkernes dybde, hvor læseren kan træde ind og fortsætte reparationsarbejdet og fortælle videre. Danne sig selv og sin egen verden i tillid til, at livet er stort nok.

"På væggen" er et vidtfavnende og inspirerende værk om at blive sig selv ved at læse og lade egne erfaringer spejles i andres.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

I foråret 1835 drog den danske digter Oehlenschlæger sammen med sin ven kronprins Christian Fredrik, den senere kong Christian VIII, på en rejse, der gik over Fyn og Langeland til Augustenborg på Als. Oehlenschlæger havde netop mistet sin ældste datter, og tabet tog hårdt på ham, men rejsen til Sønderjylland var i høj grad med til at give ham livsmodet tilbage. H.E. Sørensen fortæller i "Oehlenschlæger på Als" om den lange rejse og gengiver de digte, Oehlenschlæger skrev undervejs. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Færøernes store digter William Heinesen døde i marts måned 1991. William Heinesen nåede aldrig at skrive sin selvbiografi, men Bjarne Nielsen Brovst besøgte ham gennem en årrække adskillige gange, og deres mange samtaler har udmøntet sig i denne fascinerende skildring af et langt og bevæget digterliv.

Syv romaner, syv novellesamlinger og syv digtsamlinger nåede William Heinesen at skrive, og "Det muntre nord" rummer hans personlige og selvbiografiske kommentarer til hvert enkelt værk.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.