Søgeresultater: 68

"Jeg lever stadig" er Jørn Jønke Nielsens fjerde selvbiografi. Danmarks mest kendte Hells Angels-medlem, forfatteren, foredragsholderen og magtelitens foretrukne skurk, har overlevet adskillige attentater og fortæller her sin historie fra midten af 1990’erne og 15 år frem i tiden. Han er elsket og hadet og har om nogen været med til at præge billedet af rockere og bikere, såvel herhjemme som internationalt.

"Jeg lever stadig" er også beretningen om Hells Angels MC Denmarks udvikling og overlevelse. Fra "Store Nordiske Rockerkrig" over fredsaftaler til nye konflikter med politi, presse samt statsadvokater, og dramatiske konfrontationer med andengenerationsindvandrergrupper. For første gang fortæller et ægte og nuværende Hells Angels-medlem historien om, hvad der skete, og hvorfor det skete.

"Jeg lever stadig" tager os med indenfor i miljøerne, hvor Jønke færdes. På gaden, hvor kampen for overlevelse kan koste dyrt, de lange køretur, som betyder så meget i en HA’ers liv, om medgang og modgang og oprettelsen af det forkætrede AK81, retssystemet og livet bag tremmer, Sjakalmanifestet, der bragte sindene i kog, og sindssygehospitaler.
Jørn Jønke Nielsen er forfatter og foredragsholder, født i Gladsaxe 1960 og opvokset i Kongens Lyngby nord for København. Jønke var gennem 40 år medlem af motorcykelklubben Hells Angels og har afsonet flere lange fængselsstraffe, herunder 11 år for drabet på lederen af en rivaliserende rockerklub. Han er kendt for sine selvbiografier, men har også skrevet flere romaner; ungdomsromanen "Fængslet" (1989), den humoristiske roman "Elgen Helge" (1990), spændingsromanen "Korpsånd" (1994), thrilleren "Arresten" (2002) og senest fremtidsromanen Hundrede Byer (2020).

Kirsten Lehfeldt er en af landets store skuespillere. Vi kender hende fra en lang og bred kunstnerisk karriere, der spænder fra teater, revy, film, reklamefilm og tv-serier til at sætte en helt ny dagsorden for humor og satire. Hendes univers af skæve figurer er elsket af de fleste danskere, og de har underholdt høj som lav, rørt os, fået os til at grine, men også fået os til at tænke over, at der var en mening med grinet.

I biografien fortæller Kirsten Lehfeldt generøst om sit arbejde og sit privatliv, og mere end 50 personer blandt familie, venner og kolleger bidrager, når Jacob Wendt Jensen tegner et portræt af en af landets dygtigste og morsomste skuespillere.

Danny Goldberg fortæller om sine tre år som manager for Nirvana og Kurt Cobain.

Jens Due var barneskuespiller sammen med Elin Reimer, Preben Kaas og Preben Uglebjerg, Ebbe Langberg og Lone Hertz. Og som barn og voksen optrådte han fx sammen med Lily Broberg, Ghita Nørby, Clara Pontoppidan, Osvald Helmuth, Ove Sprogøe, Dirch Passer, Buster Larsen, Johannes Meyer, Henning Moritzen, Poul Reichhardt, Ib Mossin og Jørgen Buckhøj og med Per Pallesen, som var hans elevkammerat på Aalborg Teater. Bogen giver et tidsbillede af filmoptagelser og teaterliv i 1940’erne, 50’erne og 60’erne, bl.a. livet på turnéer og på en elevskole. Uddrag af bogen Hans Rostrup og jeg blev de to studenter i rejseselskabet i Sommer i Tyrol med Dirch Passer i topform. – Leopold! råbte vi. – Jajaja, nu kommer jeg, sang han. Erik Balling krævede, at vi sad bomstille, mens kameraerne blev flyttet gang på gang, og Dirch blev filmet ved hvert af bordene, som om han arbejdede lynhurtigt. Det var visekunst og blev helt poetisk, da han sang: – Et ømt farvel. Et honninghjerte. Ole Monty var vores Rejseleder, som i rivende tempo fortalte om Tyrol og fik nervøse ansigtstrækninger, da han talte om den nerveberoligende natur! Næste morgen sad Dirch helt udslukt. Men snart var han i sit es igen som Leopold. Vi råbte: – Må vi så betale! Men gjorde det faktisk ikke. Det var en af Dirchs allerbedste filmroller. Om forfatteren Jens Due (Vroldby) (f. 1937) er uddannet skuespiller og cand.mag. i historie og engelsk.

Se mor, jeg danser er en hyldest til livet. Det er også fortællingen om en ukuelig tro på, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom. Puk Elgård fortæller historien om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden.

Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: "Få et andet barn med det samme." Lige efter begravelsen blev Puk undfanget og kom til verden som det, hun selv kalder et erstatningsbarn. Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven med at forsøge at holde forældrene på fode. Men sorgen havde slået dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af forældrenes store forbrug af alkohol og piller og af farens ludomani og morens skrøbelige psyke - og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før.

Det var ikke en ønskelig situation for en 16-årig pige at blive gravid. Besøget hos lægen medførte ikke den ønskede abort. Som et uønsket barn kom Jimmy til verden den 13. december 1959. Tidligt i sit liv oplevede han sin fars voldelige temperament i form af fysisk vold. Som 8-årig blev han anbragt med sine to mindre søskende på børnehjem. Moderen overlod forældremyndigheden over Jimmy og hans lillebror til deres far, den voldelige og alkoholiske mand, hun selv var flygtet fra. I kampen for at beskytte sin lillebror blev Jimmy udsat for fysisk og psykisk tortur fra sin far. Det blev så voldsomt, at han som 11-årig forsøgte at tage sit eget liv. Som 11-årig blev han indlagt til observation for eventuelle hjerneskader på grund af den fysiske vold. Volden stoppede først, da han som 15-årig slog sin far for at beskytte sin lillebror. Uddrag af bogen Selv i sine bedste stunder, hvilke der var ufatteligt få af, så var far fuldstændig uberegnelig. Hans iltre temperament gjorde, at han reagerede uden at tænke på konsekvenserne af de skader, han forvoldte på mig eller vores hjem. På et tidspunkt kylede han i raseri sit krystalaskebæger efter mig. Han blev pissesur over ikke at ramme mig, for der kom et stort hul i væggen ved siden af stuedøren. Igen måtte jeg i gang med mine håndværksmæssige evner. Jeg fik dækket hullet til med en forside fra Familie Journalen februar 1957. Om forfatteren Jimmy Gørtz (f. 1959). Flylærling (SAS 1978-81), flymekaniker (SAS 1981-90), miljø- og sikkerhedsleder (SAS 1990-97), forhandlingskonsulent (SAS 1997-2000), personalechef, HR Director (SAS 2000-09), projektchef, adm. dir. (A2Z Turnkey 2010-12), sikkerhedsleder (Banedanmark 2013-), formand Røde Kors Herlev (2013-18).

Et selvoplevet dokumentarisk drama, som giver stof til eftertanke. My blev ”kendt” af offentligheden for små tre år siden, da hun som 18-årig med vilje kastede sig ud af en bil, der kom kørende med høj hastighed ad Frederikssundsmotorvejen midt i myldretiden – med hendes mor bag rattet. My havde igennem en årrække været en del af det psykiatriske system og havde mistet lysten til at leve. Mens Mys krop blev voldsomt smadret i ulykken, overlevede hun mirakuløst og indledte en hård fysisk genoptræning, som samtidig blev startskuddet på en ny indsigt og tro på fremtiden. Den unge kvindes historie er en fortælling om usunde relationer, om at mangle selvværd, have præstationsangst, svært ved at leve op til egne forventninger og gøre fysisk skade på sig selv for at dæmpe den mentale smerte. Det er i høj grad også en bog om håb og identitet. Om at gå fra at være en ung, sårbar pige, som ingen kan forstå eller diagnosticere, til at blive et menneske med en indsigt og viljestyrke,som kan inspirere andre i en lignende situation. I bogen fortæller My sin egen historie, men vi hører også de mennesker, der er tættest på My, fortælle om, hvordan det er at have et barn, en søster eller en veninde, som man kan se har det rigtig dårligt, men som man ikke formår at hjælpe. Det er en kendsgerning, at halvdelen af unge kvinder mellem 18 og 24 år kæmper med psykiske problemer. Hver femte elev i niende klasse har udvist selvskadende adfærd, mens antallet af forsøg på selvmord blandt især piger er tredoblet på 20 år. Udover at tale til de unge læsere og deres pårørende er bogen for enhver, som har med unge mennesker at gøre; ikke mindst i psykiatrien og uddannelsesinstitutioner.

VI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE er et enestående kig ind i hoved, hjertekule og hylster på en af Danmarks mest markante, nysgerrige og alsidige skuespillere. Et opgør med den gamle traver om et fag, hvis aktører er for nærige og hemmelighedsfulde til at give noget af sig selv. Det er en bog om at gøre brug af andres fortælling – de virkelige væsners såvel som de fiktives. En bog om at tage sig selv op til revision. En bog om rollerne og om livet indimellem. En bog om det, vi har til fælles: At være menneske og historiefortæller. Den er en indsigt i at indleve sig.

”VIL DU VIRKELIG IND I MASKINRUMMET OG SE, HVAD DER SKAL TIL FOR AT BLIVE GOD? VIL DU VIRKELIG IND UNDER HUDEN PÅ DET? VIL DU DET? DET ER DER IKKE RET MANGE MENNESKER, DER VIL, OG DERFOR ER DET DE FÆRRESTE, DER BLIVER ATLETER.” Bo Hamburger er kun 18 år gammel, da han første gang ser ældre cykelryttere sidde ved middagsbordet og stikke sig med deres kanyler. Hans reaktion er, at det åbenbart er det, der skal til, og som den dedikerede elev, han er, begynder Bo Hamburger straks at sprøjte sig med magnesium. Derfor er skridtet heller ikke så stort, da han i 1995 beslutter sig for at benytte EPO, hvad han med få pauser gør i resten af sin karriere. Med dopingen følger løgne, brudte venskaber, retssager, og som nettet strammes efterhånden også daglig stress og paranoia – og efter karrieren depression. Men også sejre, som fremkalder en følelse, ”der er federe end den vildeste kokainrus”. HAMBURGER UDEN FILTER handler ikke bare om en cykelkarriere, men tegner også et nærgående portræt af dagligdagen for en verdensatlet, der ifølge Bos egen jobbeskrivelse betød, at ”jeg skulle huske at spise mindre, jeg skulle huske at træne, jeg skulle huske at få massage, og jeg skulle huske at tage EPO.”

Da det hektiske liv i byen bliver for overvældende for forfatteren Paolo Cognetti, beslutter han sig for at søge tilflugt i de italienske bjerge, hvor han tilbragte sin barndoms somre. I den smukke Aostadal, omgivet af snedækkede tinder, genfinder han en enkel tilværelse og en dyb menneskelig forbindelse med sine to nærmeste naboer. Han tager bestik af sit liv og opdager, hvad der dybest set betyder noget for ham. En lyrisk og stemningsfuld bog om at søge ud i naturen for at finde sig selv.

Backstage

Findes verden, eller gør den ikke? Findes tiden, eller gør den ikke? Findes der en ‘gud’, eller gør der ikke? Holger Bech Nielsen, dansk højenergifysiker på internationalt niveau, gør status efter et langt liv i fysikkens tjeneste. Han har søgt og søgt efter mening, men hvad har han fundet? I Teorien om alt fortæller den pris-vindende fysiker om sit liv og sin gerning - og ikke mindst om sit utrættelige forsøg på at finde Teorien Om Alt - at forklare, hvordan hele universet hænger sammen, og måske også, hvordan mennesket passer ind i ligningen. Ikke mere, intet mindre. Selv mener Holger Bech Nielsen, at han nok er “længere, end mange vil tro” med netop det arbejde.