Søgeresultater: 4249

Bogen er en introduktion til en af den vestlige civilisations absolut vigtigste tænkere, og den giver et overblik over Jean-Jacques Rousseaus banebrydende tanker om opdragelse, demokrati, økonomi og musik. Dels rummer den en essayistisk udlægning af Rousseaus tanker - skrevet af den berømte forfatter og nobelprismodtager Romain Rolland - og dels rummer den en perlerække af de vigtigste tekstpassager fra den indflydelsesrige oplysningsfilosof.

Denne bog er oprindeligt skrevet i 1939, og den er oversat til dansk af Christian Rimestad.

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne filosofis mest indflydelsesrige forfatter. Hans tanker har påvirket det vestlige demokrati væsentligt. Han skrev i stort set alle genrer, herunder essays om musik, en række operaer og et utal af skrifter og bøger om politik, samfund, filosofi, økonomi, pædagogik og moral. Blandt de mest berømte er "Diskussion om videnskaberne og kunstarterne" (1750) og "Emile eller Om opdragelsen" (1796-1799)

”Den 2. februar 1821 kaldte Frederik den Sjette uden ansøgning Grundtvig, der havde været tjenstledig kapellan i otte lange år, til sognepræst for Præstø og Skibbinge Menigheder i Sydsjælland, og Palmesøndag samme år holdt den nye præst sin indgangsprædiken over salmens ord: ”Denne er dagen, som Herren har gjort; lad os fryde og glæde os på den! Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes! Velsignet være den, som kommer i Herrens navn! Vi velsigner eder fra Herrens hus.”

N.F.S. Grundtvig er en af de største litterære og åndelige skikkelser i danmarkshistorien, og hans indflydelse på kristendommen og den danske folkesjæl er enorm. Holger Begtrup fortæller i bogen her, hvordan Grundtvig og hans kristendomsforståelse udviklede sig i tiden op til 1825, da andre gejstlige og toneangivende mennesker for alvor begyndte at få øjnene op for Grundtvigs særlige fortolkning af kristendommen.

Bogen udkom første gang i 1901.

Holger Christian Begtrup (1859-1937) var en dansk teolog, højskoleforstander og forfatter. Han var uddannet cand.theol. og vandt i 1883 Københavns Universitets guldmedalje. I 1895 grundlagde Holger Begtrup Frederiksberg Højskole, som han blev forstander for. Holger Begtrup er desuden kendt for sine bøger ”Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede”, ”Grundtvigs udvalgte Skrifter”, biografien ”C. Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie” og ”Den danske Højskole”.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrøminger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.

Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik".

Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.

Pil Dahlerup (f. 1939), dr. phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen. ”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.” Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære. ”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind. Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den. Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern. Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970’ernes kvindebevægelser giver forfatteren Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig bredt i 2020’ernes retsligt skrøbelige demokratier.

De fleste genkender nok ordene coroner og retsmediciner fra Hollywood-film, TV-serier og krimier. Men hvad indebærer denne titel egentlig – og hvor går grænsen mellem fakta og fiktion? Hvornår bliver underholdning vægtet højere end sandhed?

I Liv og Død svarer en af verdens førende retsmedicinere og professor emeritus Jørgen Lange Thomsen på disse spørgsmål ved at genfortælle nogle af de mest interessante og grusomme sager fra sin mangeårige karriere.

Der er hverken mangel på underholdning eller sandhed, når han beretter om en dag i en retsmediciners liv. Men det er ikke en bog for sarte sjæle, for en retsmediciner ser alt.

"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker."

Gennem en lang række breve til sin mand, Henning, fortæller Britta Elisabeth Helbek om livet som pårørende til en senhjerneskadet. Selvom bogen hovedsageligt tegner et billede af de følelsesmæssige aspekter af forløbet, beskriver den også et møde med det danske social- og sundhedssystem. Et system, der ikke altid synes rustet til at håndtere et så kompliceret problem som senhjerneskade, og som ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt livet med en senhjerneskade altid er at for foretrække frem for døden. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Horst Horster var en af de tyskere, som rejste til Danmark og bosatte sig her, da Hitler i 1933 tog magten i Tyskland. I 1943 blev han og mange andre tyskere, bosat i Danmark, beordret til at indgå i Hitlers militære styrker. I bogen Mefistoles' marionet beskriver Horst de trængsler, oplevelser og rædsler, han og millioner af tyske soldater blev tvunget ind i. Et anderledes syn på krigens perversiteter.

Dette er ikke en selvhjælpsbog eller en fagbog skrevet af en specialist eller ekspert, men en personlig beretning om kropshad og selvforagt. Det er forfatter Hildes Østbys egen historie om hvordan det på hendes 45 års fødselsdag går op for hende, at hun har hadet sin mave og sin krop i 30 år. Størstedelen af hendes dyrebare liv har været styret af et forsøg på at kontrollere den krop hun i stedet burde omfavne og elske. Østby begyndte jagten på oprindelsen til selvforagten – i neurologi, psykologi, kulturhistorie og i hendes eget liv. Findes svaret på gåden i vores hjerne? I modeindustrien? I mænds blikke? I magasinforsider? I Kvinders sociale kontrol af hinanden? Hun leder efter løsningerne og finder overraskende svar. Hvorfor skal en kvindes mave helst være flad, mens andre kropsdele gerne må være store og svulmende? Hvorfor skal selve kilden til liv, hjemmet til livmoren og fordøjelsen, være usynlig? Mavebogen er en antislankebog og en hyldest til livet og kærligheden og måske den også kan hjælpe dig til at holde mere af din krop. ”Uhyre ærlig, vidende – og morsomt – om et traume som desværre deles af tæt på halvdelen af befolkningen.” Marta Breen, forfatter “Hilde Østby er chokerende åben – fortæller om overgreb, skam og et intenst mavehad i den nye Mavebog”. Dagbladet Hilde Østby er journalist, kulturhistoriker og forfatter. Hun har skrevet de anmelderroste bøger Leksikon om lengsel (roman 2013), Å dykke etter sjøhester (fagbog 2016), sammen med søsteren Ylva, og Kreativitet (fagbog 2020). Hendes bøger er oversat til 20 sprog.

I bogen fortæller Lotte Heise om barndommen, der var med til at forme troen, om den guddommelige musik og salmerne og om vigtigheden af medmenneskelighed og smil.

Den personlige attitude er ofte udslagsgivende for succes eller fiasko. Jægersoldat, humanitær minerydder og forfatter Thomas Rathsack fortæller her, hvordan nederlag kan vendes til styrke, hvorfor brok ikke virker, og hvordan du undgår at synke ned i selvmedlidenhedens tyranni. Med konkrete råd og små øvelser i form af udfordringer, som er nemme at arbejde med i hverdagen.

"Khader.dk" er en førstehåndsberetning om integration. Det er Naser Khaders erindringer om barndommen i Syrien, ankomsten til Danmark, skolen, de dårlige indvandrerjob og det ulykkelige arrangerede ægteskab med kusinen fra hjemlandet. Bogen er både en personlig beretning om det at være muslimsk indvandrer i Danmark og et indspark i integrationsdebatten, som Naser Khader aldrig har været bleg for at deltage i.

"En kvalificeret førstehåndsberetning, som overskrider den fastlåste debat ... Et tiltrængt og væsentligt indslag."
- Politiken

"En overordentlig veloplagt debatbog."
- Jyllands-Posten Naser Khader blev født i Syrien i 1963. Efter han flyttede til Danmark, uddannede han sig til cand.polit. ved Københavns Universitet. Han gik tidligt ind i politik og sad i mange år i Folketinget for Det Radikale Venstre, som han senere forlod for at medstifte partiet Ny Alliance. Efter et par år skiftede han til Det Konservative Folkeparti, hvor han har været en stor stemme i blandt andet integrationsdebatten. Naser Khader har desuden været initiativtager til stiftelsen af Foreningen Demokratiske Muslimer.